
I 2009 lancerede Stockholm Resilience Centre de såkaldte planetære grænser, altså hvor meget kan planeten holde til, forstået som, hvornår grænsen er nået for menneskelig påvirkning af miljøprocesser uden at vi dramatisk forårsager ændringer i den globale miljøtilstand.
Vi har allerede overtrådt fire – nu har vi passeret den femte, nemlig grænsen for nye kemiske substanser.
Ifølge Stockholm Environment Institute (SEI) kan man i dag se menneskeskabte produkter, fx plast eller kemikalier, over hele kloden. Fra nord- til sydpolen og nede i de dybeste oceaner. Alle steder findes i dag tegn på menneskeskabte substanser.
Det meste er udledninger fra industrier, men det kan også dreje sig om stoffer fra en losseplads, der ender i grundvandet, plast fra husholdninger eller partikler fra vores bildæk, der siver ud i naturen, siger Linn Persson til svt.se.
Hun er forsker på SEI og medforfatter til rapporten.
Mens vi således har passeret endnu en af de ni grænser, er det endnu ikke tydeligt, hvilken konsekvenser det kommer til at få på lang sigt. Men at udledningerne har negative konsekvenser kan man se allerede nu.
Derfor er opfordringen fra forskerne, at man arbejder på at få sat et loft over, hvor meget vi kan udlede – i stil med det loft, som man har sat på CO2-området.
De ni planetære grænser omfatter følgende:
Klimaændringer (overtrådt)
Tab af biodiversitet (overtrådt)
Nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren
Havforsuring
Biogeokemiske strømme (phosphor- og nitrogenkredsløb)
Ændret arealanvendelse (f.eks. skovrydning) (overtrådt)
Brug af ferskvand
Aerosoler i atmosfæren (mikroskopiske partikler i atmosfæren, der påvirker klimaet og levende organismer)
Nye kemiske stoffer (overtrådt)
Kilde: svt

