• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 02. 2022 | Heidi Thode

På vej mod selektiv CO2-reduktion

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 02. 2022 | Heidi Thode

Fra affaldsgas til værdifulde kemikalier.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Monica Rohde Madsen, Joakim Bøgelund Jakobsen, Kim Daasbjerg og Troels Skrydstrup, Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet

Med stigende koncentrationer af atmosfærisk CO2 og en målsætning om at begrænse udledningen af denne drivhusgas er det oplagt at spørge, om forbrændingsgassen egentlig kan anvendes som kulstofkilde og derigennem skabe ny værdi. Heldigvis er svaret ja!
Én mulighed er elektrokemisk CO2-reduktion, hvor elektroner bruges til at reducere de stærke dobbeltbindinger i CO2-molekylet. Den direkte 1-elektronreduktion af CO2 til CO2•‒ er dog en energikrævende proces, men så snart reduktionen kobles med protoner, bliver reaktionerne mere termodynamisk favorable, idet produkter af højere stabilitet dannes. To mulige produkter er CO og HCOOH, der begge kan dannes i en 2-elektronreduktion af CO2, som angivet i ligning 1 og 2:

CO2 + 2 e‒ + 2 H+ → CO + H2O (1)

CO2 + 2 e‒ + 2 H+ → HCOOH    (2)

Reduktionen af CO2 faciliteres yderligere ved brug af katalysatorer. Idet den nuværende udledning af CO2 finder sted på gigatonskala, er det vigtigt at anvende katalysatorer baseret på vidt tilgængelige grundstoffer for at muliggøre en bæredygtig opskalering af reduktionsprocesserne. Overgangsmetallerne i første række af det periodiske system (figur 1) hører til denne gruppe og anvendes ofte til at katalysere den elektrokemiske reduktion af CO2, hvilket eksemplificeres i de følgende afsnit.

CO2 som byggesten
Det første skridt mod at begrænse udledningen af CO2 er, at gassen opsamles og isoleres effektivt fra gasblandinger. Dette kan gøres på flere måder, men den mest omkostningseffektive og færdigudviklede strategi involverer absorption i kemiske solventer [5]. Typisk anvendes vandige opløsninger af aminer, som selektivt binder CO2’en fra forbrændingsgassen, og senere vil drivhusgassen kunne frigives igen ved opvarmning. Denne teknologi er for nylig blevet implementeret på forbrændingsanlægget Amager Bakke, hvor et pilotanlæg på sigt forventes at kunne isolere 500 kt CO2 årligt, der ellers ville være blevet udledt til atmosfæren [6].
Når den isolerede CO2 frigives, kan den reduceres elektrokemisk eller med brint for at indgå i nye sammenhænge som kulstofkilde. Et reduktionsprodukt med mange anvendelsesmuligheder er CO, der benyttes i multimilliontonskala om året i blandt andet produktionen af eddikesyre (9,5 Mt/år) [7] og i hydroformyleringsprocessen (>12 Mt/år) [8]. Derfor er en række forskellige katalysatorer blevet udviklet med henblik på at optimere selektiviteten for denne gas. Heriblandt har jernporphyriner vist sig at være yderst effektive, og aktiviteten af disse kan tilmed forbedres ved at introducere funktionelle grupper (for eksempel hydroxyl, phenyl eller trimethylammonium) på porphyrinstrukturen (figur 2a) [9].
Eksempelvis er den ammoniumsubstituerede jernporphyrin i stand til at reducere CO2 til CO med faradisk effektivitet (FE) på 100% [10], svarende til at al tilført strøm er blevet brugt til elektrokemisk reduktion af CO2 til CO. En anden interessant katalysator er kobolttetraphenylporphyrin, der har lav selektivitet for CO (FEco = 50%), hvis den anvendes som katalysator opløst i et organisk solvent (homogen katalyse), mens selektiviteten forbedres betragteligt (FEco = 91%), når den immobiliseres på elektrodeoverfladen (heterogen katalyse) og anvendes i vandig opløsning [11]. Sådanne katalysatorer har også fundet anvendelse i et setup, hvor den elektrokemisk genererede CO anvendes direkte i en efterfølgende karbonyleringsreaktion. I det specifikke tilfælde blev en jerntetraphenylporphyrin anvendt under katalytiske betingelser med henblik på at generere højest mulige koncentrationer af CO for at optimere udbyttet af den CO-forbrugende kemiske reaktion [12]. Figur 2b illustrerer det beskrevne system, der tilmed blev koblet til en CO2-absorberende reaktion, hvilket gjorde det muligt at bruge CO2 fra atmosfærisk luft direkte som byggesten i syntesen af antidepressivt moclobemid.

Liganden bestemmer selektiviteten
De porphyrinbaserede katalysatorer er ikke alene om at udvise høj selektivitet for CO i reduktionen af CO2. Mange bipyridinkomplekser har ligeledes vist sig at være effektive, hvor især rhenium og mangan har været anvendt som det katalytiske metalcenter [13,14]. Ligesom for porphyrinerne kan den katalytiske aktivitet af disse komplekser forbedres ved at introducere funktionelle grupper på liganden, og for mangankomplekserne har introduktion af store substituenter især forøget den katalytiske aktivitet [15]. Derudover spiller de funktionelle grupper en vigtig rolle for produktselektiviteten. Således har tilstedeværelsen af aminer kunnet inducere en selektivitetsændring fra CO til HCOOH (figur 3), der årligt anvendes på kilotonskala (760 kt/år) [16,17]. Årsagen hertil er, at aminerne transporterer protoner fra elektrolytopløsningen til metalcenteret, hvilket faciliterer dannelsen af et metalhydrid, der er essentielt for dannelsen af netop HCOOH. Den bedste selektivitet for HCOOH opnås derfor, når aminerne er placeret tæt på metallet, og tilmed fungerer tertiære aminer bedre end sekundære, da sidstnævnte reagerer med CO2 og derved begrænser transporten af protoner.
Videreudvikling af sådanne molekylære katalysatorer har store perspektiver, idet finjusteringer af strukturen muliggør avancerede processer, der ikke kan faciliteres af simple metalelektroder. Således vil de molekylære katalysatorer kunne fungere som små molekylære fabrikker, hvor der ikke alene er mulighed for at skifte mellem produkterne ved at inkorporere ”on/off”-knapper i liganderne, men også at lave tandemreaktioner, altså at udføre processen i figur 2b på molekylært niveau.

Fremtidens katalysatorer
Omdannelsen af CO2 via elektrokemisk reduktion har flere fordele. Disse processer finder typisk sted ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk, og derudover kan den benyttede elektriske strøm nemt tages direkte fra grønne energikilder, for eksempel sol eller vind. Til trods for katalysatorernes mangfoldighed kræves der stadig en ambitiøs forskningsindsats, før seriøs opskalering er mulig. Typisk mister især homogene katalysatorer aktivitet over tid, og deres manglende stabilitet vanskeliggør således deres brug i industriel sammenhæng. Dog har immobilisering af molekylære katalysatorer vist sig at forøge stabiliteten betragteligt, og ved brug af porøst 3D-elektrodemateriale med stort overfladeareal vil der sandsynligvis samtidigt kunne opnås en aktivitetsforbedring ved anvendelse i et flowcelle-setup.
Derudover er effektiviteten af opsamling og isolering af CO2 en afgørende faktor for CCU-processens succes. Selvom der allerede i dag findes sådanne anlæg, er der stadig lang vej, før CO2-udledningen reduceres betragteligt. Heldigvis er anvendelsesmulighederne for CO2 mange, hvilket giver incitament for yderligere forskning. Særligt er dannelsen af ethylen interessant, da den nuværende produktionsmetode indebærer forbrænding af fossile brændsler og dermed udledning af store CO2-mængder. Tilmed bruges ethylen årligt i megatonskala, og en opskalering af den elektrokatalytiske ethylenproduktion, der i dag er begrænset af lav selektivitet, vil kunne reducere CO2-udledningen med 260 Mt/år [18]. Videreudvikling af katalysatorer til denne reduktionsreaktion vil således være et naturligt næste skridt på vej mod selektiv CO2-reduktion.

E-mail:
Troels Skrydstrup: ts@chem.au.dk

Referencer
1. Agency, I. E. https://www.iea.org/reports/global-energy-review-2020/global-energy-and-co2-emissions-in-2020 (besøgt 6. august 2021).
2. Peng, J.-B.; Geng, H.-Q.; Wu, X.-F., The Chemistry of CO: Carbonylation. Chem 2019, 5, 526-552.
3. Hietala, J.; Vuori, A.; Johnsson, P.; Pollari, I.; Reutemann, W.; Kieczka, H., Formic Acid. Ullmann’s Encyclopedia of Industrial Chemistry 2016, 1-22.
4. Wittcoff, H.A.; Reuben, B.G.; Plotkin, J.S., Chemicals and Polymers from Ethylene. In Industrial Organic Chemicals, Wittcoff, H. A.; Reuben, B.G.; Plotkin, J. S., Eds. John Wiley & Sons, Inc. : 2012; p 139-209.
5. Cuéllar-Franca, R.M.; Azapagic, A., Carbon Capture, Storage and Utilisation Technologies: A Critical Analysis and Comparison of Their Life Cycle Environmental Impacts. J. CO2 Util. 2015, 9, 82-102.
6. ARC https://a-r-c.dk/vi-fanger-den-foerste-co2-paa-amager-bakke/ (besøgt 4. august 2021).
7. Cheung, H.; Tanke, R.S.; Torrence, G.P., Acetic Acid. Ullmann’s Encyclopedia of Industrial Chemistry 2011.
8. Börner, A.; Franke, R., Hydroformylation: Fundamentals, Processes, and Applications in Organic Synthesis. 2016.
9. Nielsen, D.U.; Hu, X.-M.; Daasbjerg, K.; Skrydstrup, T., Chemically and electrochemically catalysed conversion of CO2 to CO with follow-up utilization to value-added chemicals. Nat. Catal. 2018, 1, 244-254.
10. Azcarate, I.; Costentin, C.; Robert, M.; Saveant, J.-M., Through-Space Charge Interaction Substituent Effects in Molecular Catalysis Leading to the Design of the Most Efficient Catalyst of CO2-to-CO Electrochemical Conversion. J. Am. Chem. Soc. 2016, 138, 16639-16644.
11. Hu, X.M.; Rønne, M.H.; Pedersen, S.U.; Skrydstrup, T.; Daasbjerg, K., Enhanced Catalytic Activity of Cobalt Porphyrin in CO2 Electroreduction upon Immobilization on Carbon Materials. Angew. Chem. Int. Ed. 2017, 56, 6468-6472.
12. Jensen, M.T.; Rønne, M.H.; Ravn, A.K.; Juhl, R.W.; Nielsen, D.U.; Hu, X.-M.; Pedersen, S. U.; Daasbjerg, K.; Skrydstrup, T., Scalable carbon dioxide electroreduction coupled to carbonylation chemistry. Nat. Commun. 2017, 8, 489.
13. Hawecker, J.; Lehn, J.-M.; Ziessel, R., Electrocatalytic Reduction of Carbon Dioxide Mediated by Re(bipy)(CO)3Cl (bipy = 2,2′-bipyridine). J. Chem. Soc., Chem. Commun. 1984, 328-330.
14. Bourrez, M.; Molton, F.; Chardon-Noblat, S.; Deronzier, A., [Mn(bipyridyl)(CO)3Br]: An Abundant Metal Carbonyl Complex as Efficient Electrocatalyst for CO2 Reduction. Angew. Chem. Int. Ed. 2011, 50, 9903-9906.
15. Sampson, M.D.; Nguyen, A.D.; Grice, K.A.; Moore, C.E.; Rheingold, A.L.; Kubiak, C.P., Manganese Catalysts with Bulky Bipyridine Ligands for the Electrocatalytic Reduction of Carbon Dioxide: Eliminating Dimerization and Altering Catalysis. J. Am. Chem. Soc. 2014, 136, 5460-5471.
16. Rønne, M.H.; Cho, D.; Madsen, M.R.; Jakobsen, J.B.; Eom, S.; Escoudé, É.; Hammershøj, H.C.D.; Nielsen, D.U.; Pedersen, S.U.; Baik, M.-H.; Skrydstrup, T.; Daasbjerg, K., Ligand-Controlled Product Selectivity in Electrochemical Carbon Dioxide Reduction Using Manganese Bipyridine Catalysts. J. Am. Chem. Soc. 2020, 142, 4265-4275.
17. Drury, D.J.; Updated by, S., Formic Acid. Kirk‐Othmer Encyclopedia of Chemical Technology 2013, 1-9.
18. Tullo, A., The search for greener ethylene. C&EN Global Enterprise 2021, 99, 20-22.

BOKS:
Kuldioxid og dets anvendelse
Drivhusgassen kuldioxid (CO2) er et meget stabilt molekyle og den drivhusgas med størst indflydelse på den globale opvarmning som følge af dets høje koncentrationer og lange levetid i atmosfæren. Årligt udledes der så meget som 30-36 Gt CO2 på verdensplan, og der er derfor stor interesse i at nedsætte den menneskeskabte CO2-udledning [1]. En lovende strategi for at mindske CO2-udledningen involverer kombineret opsamling og anvendelse af kulstof (engelsk: carbon capture and utilization, CCU), hvor CO2 indgår som kulstofkilde i nye forbindelser. Eksempler på disse og deres anvendelsesmuligheder er:

• Kulmonoxid (CO)
– Reaktant i Fischer-Tropsch-syntese (dannelse af kulbrinter), hydroformylering (dannelse af aldehyder) og alkoxykarbonylering (dannelse af estre) [2].

• Myresyre (HCOOH)
– Antibakterielt tilsætningsstof til dyrefoder samt pH-regulator i tekstilindustrien. Reaktant i esterificering af alkoholer og formylering af aminer. En sikker transportform af H2, der er en grøn energikilde [3].

• Ethylen (H2C=CH2)
– Byggesten i mange polymerer, for eksempel polyethylen (plastik), polyester (tekstil) og polystyren (isolering) [4].

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

Artikler fra Dansk KemiTop07. 09. 2026

Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    De 10 mest almindelige fejl ved brug af turbomolekylære vakuumpumper, og hvordan man undgår dem.

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker LAF-programmet med italienske FASTER

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på LabDays CPH 2026

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

    07.09.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}