• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 02. 2023 | Heidi Thode

Helwig Dieterich, latrokemiker og livlæge for prins Christian og Christian IV

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 02. 2023 | Heidi Thode

En dygtig læge og kirurg, men en farlig medico-chemicus, som benyttede tvivlsomme paracelsiske medikamenter, og dertil en pralende personlighed, Helwig Dieterich, MD, opnåede ikke desto mindre høje stillinger hos europæiske fyrster, inklusive det danske kongehus.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Curt Wentrup

I 1609 ansatte Chr. IV dr. Peter Payngk som Distilerer og hofchemicus [1]. Hans laboratorium i Kongens Have var rigt udstyret med 15 ovne og forskellige destillationsapparater, ikke ulig dem Tycho Brahe havde haft på Uraniborg [2]. I Payngks receptbog findes også Tycho Brahes ”Elixyr Tychonis”, som kongen havde fået af Sophie Brahe efter Tychos død. Payngk tjente også den udvalgte prins Christians hof på Nykøbing Slot på Falster. Her ankom i 1638 prinsens nye chirurgo-medicus og iatrokemiker, Helwig Dieterich fra Hessen-Darmstadt. Han skulle behandle den udvalgte prins Christian, hvis ben var blevet alvorligt brækket ved at blive kørt over af en vogn [3].

Skarpretteren i Glückstadt
Nødvendigheden af at kalde Dieterich til Nykøbing kan findes i historien om skarpretteren i Glükstadt (carnifice celebri Gluckstadiano). Prinsens læge Henrik Køster (Heinrich Köster) skrev til professor, dr.med. Ole Worm den 13.3.1638 [4]:
”Min fyrstelige Naade Prinsen er i Folkemunde for Behandlingen af en be­rømt Skarpretter fra Glückstadt. I bedste Hensigt blev han i Slutningen af forrige Aar sendt hertil af kongelig Majestæt; men som Følge af stadig udvortes Anvendelse af stærkt kølende og opstrammende Midler saasom Galæbler, Soda, Vitriol og Eddike bibragte han den angrebne Fod Kulde, Stivhed, Følelsesløshed og Koldbrand; efter Væskernes Tilbage­trængen i Legemet kom der tillige Trangbrystethed, usædvanlig Uro, Smerte i Mellemgulvet, Tilstopning af Milten og samtidig stærkt Flod af Hæmorrhoider. Gennem samfulde to Maaneder og mere til har nævnte Empiriker, der var saa skikket til denne Behandling som et Æsel til at spille paa Lyre, forestaaet Kuren, og førend den blev ham overdraget, og saa længe den har staaet paa, har jeg ikke saa meget som set den angrebne Fod, langt mindre er jeg blevet taget med paa Raad… Jeg lader dig vide, at min fyrstelige Naade Prinsen har været lænket til sit Leje i de sidste to Maaneder – efter at merbemeldte Lusekonge var skaffet afvejen med [en belønning på] 200 Rigs­daler og en stor, forgyldt Sølvkande”.
Dieterich havde i 1619 forsvaret en teologisk magistergrad i Giessen. Derefter vekslede han til medicinstudiet i Altdorf under Caspar Hoffmann og i Wittenberg under den berømte kemiker Daniel Sennert. I 1626-27 var han på Rüebers Apotheke zu Löwen i Ulm, før han studerede kemi i Tübingen under Jac. Müller. 1627 blev han dr.med. i Strasbourg. Allerede i 1628 blev han livlæge (hofmedicus) for Landgreve Georg af Hessen-Darmstadt, som på grund af 30-års krigen havde forlagt sin residens til slottet i Giessen. Slottet i Marburg var også i hans besiddelse. Derfor tjente Dieterich hovedsageligt i Giessen og Marburg. Gennem landgreven fik han kontakt med Kurfyrst og Markgreve Georg Wilhelm af Brandenburg, som det følgende år kaldte ham til Berlin som sin livlæge [5].
Grev Georg Wilhelm udlånte så at sige Dieterich til prins Christian for at behandle gangræn i benet til betydelig ærgrelse for Henrik Køster på grund af Dieterichs indbildske, selvtilfredse og herskesyge optræden. Han tålte ingen ligemand [4].

Chirurgo-Medicus dr. Dieterich
Dieterich havde lært chirurgi i Altdorf under Caspar Hoffmann og i den anledning pralet med, at han havde opdaget blodets cirkulation [5,6] før William Harvey [7]. Dieterich kunne nu praktisere sine færdigheder på prinsen. Køster skrev 13.3.1638 til Ole Worm, at Prinsen nu var ”begyndt at blive behandlet af en vis chirurgo-medicus, Kurfyrsten af Brandenburgs livkirurg og -læge Helwig Dietrich, og med sammes egne Hænder; han er meget øvet i slige praktiske Haandteringer, men forresten, mellem os sagt, en ærgærrig og ondskabfuld Mand. Han [Prinsen] har været lænket til sit Leje paa Grund af de skrækkeligste Pinsler foraarsaget af kraftige Brændjern (thi ved disses Hjælp maatte Skinnebenet blottes i et halvt Spanmaals Længde, hvorved der kunde iagttages en skjult Koldbrand, visselig fremkommet ved de nævnte kølende og opstrammende Midlers for rigelige Anvendelse, og en tvedelt Tæring i Knoglen, udvendig sort, indvendig hvid,…, tillige to Knoglesvulster, der sad fast som Brusk mellem Knoglen og Kødet); men nu er han ved Guds Naade i de sidste tre Dage be­gyndt at spadsere rundt i Sovekammeret støttet til en Stok, idet de Onder, der trykkede vor fyrstelige Naade, for Størstedelen – hvad jeg beder til – er fjernet. Mod Prinsens Apotheker udviser han [Dieterich] en plump Vrantenhed, udtaler, at han skulde have Lussinger og truer ham med Fængsel” [4].
Derefter vendte Dieterich tilbage til kurfyrsten, som på grund af krigens hærgen i Nordtyskland havde forlagt sin residens til Königsberg i Østprøjsen (som var et polsk len til Brandenburg). Her mødte han den polske konges berømte livlæge Andreas Cnöffel og en vis farmaceutisk famulus Otto Tachenius, som skulle blive hans ærkefjende efter 1652. En antagonisme [8] mellem de to blev forskærpet, da Tachenius senere, som dr.med. i Venedig, beskyldte Dieterich for at være et falsarium og pseudo-chemicus [9]. Efter at have forladt Danmark i 1648 brugte Dieterich resten af sin levetid til at samle materiale til sit vindiciae [10] (figur 1). Imidlertid døde kurfyrsten 1.12.1640. Dr.med. Joachim Timmermann berettede i et brev til Ole Worm, at et brev fra Belgio beskyldte Dieterich for kurfyrstens død ved at have givet ham for stærke antimon- og kviksølvpræparater (typisk paracelsiske lægemidler) [4]. Han betegner også Dietrich som pralende og overfladisk. 30.5.1641 skriver han til Worm fra Königsberg: ”At Dr. Dietrichs Pralerier var ganske tomme, forudsagde jeg forlængst. Han har dem tilfælles med gøglere”.
Otto Tachenius beskyldte i sit offentlige Apologiam [11] Dieterich for at have bedraget kurfyrst Georg Wilhelm. Hans lovede fremstilling af aurum potabile (drikkeligt guld) var mislykket, og derved havde Dieterich tilegnet sig en stor mængde guld. Efter dødsfaldet afskedigede hans søn og efterfølger, Friedrich Wilhelm, Dieterich, som dog fik oprejsning of genansættelse efter Christian IV’s død i 1648 (se nedenfor): ”Vi er altid rede til at forsvare dit renommé(Nos semper paratos esse as defendendum fanem et existimationem tuam)” [12].
Efter afskedigelsen kom Dieterich til den Slesvig-Holstenske Hertug Friederich 3 i Gottorp (Friedrich 3’s svigermor var Magdalena Sibylle af Brandenburg) som Medicus extraordinarius og i 1641 vir­kelig livlæge. Den 15.9.1641 var han igen hos prins Christian i Nykøbing, hvor han blev ansat med ordre til to gange årligt at give møde hos prinsen og gemalinden, og også komme, hvis han bliver tilsagt i særlig anledning… ikke alene med medikamenter, men også kirurgisk, hvis det krævedes… han skulle anordne og tilberede medikamenterne med flid og omsorg, som det sømmer sig en tro læge og livmedicus. Hvis de fremstilles af hoffets apoteker, så skal Dieterich selv være til stede og ikke tillade, at de kom i fremmede hænder. Han fik en betydelig årlig løn på 400 speciedaler og fri befordring i riget (figur 2).

Christian IV gør Dieterich til sin livlæge
Den 23.11.1643 kundgjorde Kong Christian IV, at Helvicum Dietericum, som i øvrigt tjener Principis Electi Christian, skal være hans Medicum de domo, hvert år enten i camera nostra eller i octavis III. Regum Kiel. I 1644 gjorde Chr. IV desuden Dieterich til forstander for Kongens Have og læge ved Børnehuset [13]. Kongens egentlige livlæge, Otto Sperling, havde haft disse hverv siden 1638, men var faldet i kongens unåde.

Surbrønden
Snart opstod der problemer på grund af en surbrønd (fontium acidulus), Dieterich havde fremstillet. Kongen havde hørt, at Corfitz Ulfeldt ”haffuer faat nogit aff D: kneffuels [dr. Cnöffels] wand, huorfor du [Corfitz] dedsamme skaldt hiid sende, Mens wiider indted deraff at bestille, ty ded kand nocksom gørris heer, Naar man uyl gørre sig nogen wmag derfor”. Dieterich gjorde sig umagen og fremstillede sin surbrønd. Den 31.12.1644 skriver kongen; ”Ded wand haffuer ieg bekommen och achter dedsamme, om gud uyl, med det første at bruge. At der fyndis dy y Køben:, huiis tender Erre bleffuen løsse aff D: dyderigs wand, ded er ingen wnder, ty dedsamme skulle ded wand gørre, som du haffuer sendt mig, om ded indted uar misserit  med andit, Som deraff Kan Erfahris, at nar man uyl bruge dedsamme, da skal ded først skulppis op och Neder, saat ded Kommer yblandt hinanden.” Det fremgår af Sperlings selvbiografi, at Kongen klagede over mavesmerter fremkaldt af “D. Dieterich Helwigs surbrønd, som han og Doctor Küffler [Cnöffel] i Polen kaldte det”, som havde fordærvet maven [14].
Køster skrev til Worm 20.1.1645 om løse tænder og andre symptomer ved brugen af surbrønden: ”Thi da den indeholder en mærkbar Svovlsurhed, som modvirker Afslappelse, saa har vi en mistanke om, at den Løshed i Tænderne… bør tilskrives en Skørbug, der findes i Legemet hos den, der har brugt Surbrønden med mindre I maaske er sikre med Hensyn til den rigelige Kviksølvmængde, som indgaar i denne Surbrønd”. Han udbeder sig også Worms mening, om Hovedsvimmel skyldes Brækvinsten (kaliumantimonyltartrat, KSbC4H4O7∙1/2 H2O) eller kviksølv – ”uden Tvivl Kvikssølv, der, når det i rigelig Mængde indgår i Surbrønd, slår sig på Hovedet, fylder det og opløser væskerne”.
Køster til Worm 5.5.1645: ”Prinsen mener, at surbrønden indeholdt sublimeret kviksølv (Mercurius sublimatus, dulcis. HgCl). Worm mente, der også indgik kobber og jern i store mængder. Den Kongelige Majestæt, Knud Ulfeldt, Jørgen Seefeldt, købmand Johan Braem og andre klagede over svimmelhed, og Braem navnlig løse tænder. Den 31.1.1645 skriver Køster til Worm: ”Dr. Dieterich har forbudt apotekeren under eds aflæggelse at meddele opskriften til nogen anden, men han vedgår åbenlyst, at der indgår Brækvinsten, svovl og soda, samt tin, som er glødet nogle gange. Køster formodede også, det indeholdt Clyssus, et blyholdigt mineral, som var populært blandt polakker og livlændere, ”og det er en kendt sag, at bly gerne indeholdt kviksølv.” (Det blev antaget, at bly og tin indeholdt kviksølv, tillige med semina hvorfra sølv og guld kunne gro. “Lead is a foul metallic body, and imperfect, composcd of a quicksilver, impure, not fixed, and feculent” [15].
Køster til Worm 14.2.1645: “Kgl Majts. Befinder sig nu udmærket, siden den tid han afholdt sig fra surbrønden”. Men nu fik Dieterich endnu større problemer med kongen, fordi han havde fornærmet Vibeke Kruse, kongens elskerinde. Køster 1.2.1646: ”Dr. Dieterichs Handlinger overfor Wibke, der ligger alvorlig syg af den sædvanlige Gigt og Skørbug, har ikke indbragt ham hæder; hun benytter nu Dr. Jacob Janus. Dr. Helwig Dieterich virker ikke længere som Kongens personlige Livlæge. Uden Tvivl skriver Miseren sig fra nævnte Frues Fornærmelse.” Ole Worm kommenterede tørt: ”Hofgunst er skør som Glas” [4].
Dieterich vedblev dog af og til at behandle prinsen, og de planlagde en rejse sammen til badene ved Eger i 1647. Imidlertid døde  Christian på slottet Körbitz ved Dresden (Sachsen) den 2.6.1647, før de nåede til surbrønden. Kurfyrsten af Sachsen var hans svigerfader Johann Gerog I (prins Christian var gift med Magdalena Sibylla af Sachsen).
Christian IV døde 28.2.1648 på Rosenborg Slot i nærværelse af Worm, Sperling og andre læger.
Om Dieterich, kemikeren Johann Rudolph Glauber, og guldmageri vil blive berettet i en senere artikel.

E-mail:
Curt Wentrup: wentrup@uq.edu.au

Referencer
1. A. Fjelstrup, Dr. Peter Payngk, Kong Kristian IV’s Hofkemiker, A. Gieses Eftf., København, 1911.
2. C. Wentrup, Tycho Brahe, Del I og II, Dansk Kemi 2022, nr. 5 og 6.
3. Prins Christians breve 22. jan og 17. feb. 1638 til Markgreven, Kurfyrst af Brandenburg.
4. Olai Wormii et ad eum Doctorum Virorum Epistulae, København, 1751. H.D. Schepelern, Breve fra og til Ole Worm, II, Munksgaard, København, 1967.
5. Dieterichs CV: Decad II, Actorum medicorum Berolinensium, Gottfried Goedicke, Berlin, 1729, Vol. IX, p. 14f.
6. E.V. Ferrario, F.N.L. Poynter, K.J. Franklin, J. Hist. Med. Allied Sci. 1960, 15, 7-21.
7. W. Harvey, Exercitatio Anatomica de Motu Cordis et Sanguinis in Animalibus, Frankfurt, 1628.
8. H.H. Take, Otto Tachemius (1610-1680), Ein Wegbereiter zwischen Herford und Venedig, Herforder Forschungen, Band 16, Verlag für Regionalgeschichte, Bielefeld, 2002.
9. O. Tachenius, Epistula De Famoso liquore Alkahest, i H. Dieterich, Vindiciae adversus Tachenium, Hamburg, 1655, p. 5 ff.
10. H. Dieterich, Vindiciae adversus Tachenium, Hamburg, 1655.
11. O. Tachenius, Apologia contra Falsarium et Pseudochimicum Helvvig Didericum, Venedig 1652, i H. Dieterich, Vindiciae adversus Tachenium, Hamburg, 1655, p. 40-49.
12. Vindiciae, p. 90-95, Berlin 15.3.1653.
13. Vindiciae, p. 107-108, Chr. IV, København, 1.11.1644. Se også p. 108-109.
14. Ottonis Sperlingii Selbstbiographie bis auf das Jahr 1673, Kgl. Bibliotek, København; S. Birket Smith, Dr. med. Otto Sperlings Selvbiografi, oversat i Uddrag efter Originalhaandskriftet, Høst & Søn, København, 1885.
15. W. Lewis, A Course of Practical Chemistry. In which are contained All the Operations Described in Wilson’s Complete Course of Chemistry, London, 1746.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologiTop19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Ny metode kan reparere fejl i gener

AktueltBioteknologiMedicinalkemi19. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at en ny form for genbehandling kan rette fejl i patienters stamceller. På sigt kan metoden måske bruges til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, som påvirker vores immunforsvar. Nogle mennesker bliver født med en fejl i deres genetiske

Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

AktueltBranchenytMedicinalkemiOrganisk kemi12. 10. 2026

Nogle molekyler, såsom aminosyrer, findes i to varianter, der er hinandens spejlbilleder. Levende organismer indeholder imidlertid kun det ene af disse spejlbilleder. Hvordan en sådan kemisk asymmetri kunne være opstået, har længe været et mysterium for kemikere. Henri B. Kagan og Kenso Soai blev i

Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

AktueltBiologi12. 10. 2026

Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har man vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor

Grundstoffer med kant

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

Thomas Just Sørensen: Universets byggeklodser. 283 sider. Boganmeldelsen er bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Anmeldt af Søren Kiil, professor, DTU Kemiteknik Det periodiske system er kemiens

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik07. 10. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi07. 10. 2026

Tekstureret vegetabilsk protein bruges til at fremstille plantebaserede kødanaloger. pH og ionstyrke påvirker proteiners konformation og interaktion med vandmolekyler, så vi satte os for at undersøge, hvordan pH og ionstyrke påvirker rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein. Artiklen har

Hvad skal kalken bruges til?

Artikler fra Dansk Kemi07. 10. 2026

Fra en brønd på en jysk mark til borekerner i kælderen under Aarhus Universitet: 55 millioner år gammel vulkansk aske kan måske hjælpe med at gøre CO₂ til sten. Samtidig forsøger dansk industri at vende kalkens gamle kulstofkredsløb på hovedet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og

Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

Artikler fra Dansk KemiOrganisk kemi07. 10. 2026

Ved at udnytte at reaktionen mellem formaldehyd og d-Biotin (et vitamin, og et naturligt forekommende N,N'-dialkylurinstof) er reversibel, kan oligomeriseringsreaktionen guides ved at tilsætte en templat. I dette bidrag forklarer jeg, hvordan dette er blevet udnyttet til at syntetisere makrocykler,

“I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

Artikler fra Dansk KemiBranchenyt07. 10. 2026

I dybden med kemi af Lone Brun Jakobsen og Klædt på til skriftlig kemi af Lone Brun Jakobsen m.fl. Begge udgivelser på Nucleus Forlag ApS, 2026, 1. udgave, 1. oplag. Boganmeldelsen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder (læs

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Autoklave Kørekort i Aarhus – sikker sterilisering i praksis

  • Holm & Halby

    Holm & Halby på Cleanroom EXPO 2026

  • Holm & Halby

    Frysetørringsseminar – få styr på teorien bag den gode proces

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på FoodTech 2026

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Mikrolab – Frisenette overtager aktiviteterne i MD Scientific

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Reduktion af energiomkostninger og forlængelse af vakuumpumpens levetid i fødevarepakning

  • Holm & Halby

    VidensDag’26 hos Holm & Halby

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Tilbud på GreenTips pipettespidser fra nerbe plus

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Forudkonfigurerede R&D-pakker fra Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions til forenklet opsætning af undersøgelser

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

  • Hvad skal kalken bruges til?

    07.10.2026

  • Biotin[6]uril – en makrocyklisk forbindelse, der vekselvirker med anioner

    07.10.2026

  • “I dybden med kemi” og “Klædt på til skriftlig kemi”

    07.10.2026

  • Fra sjældne ædelmetaller til jern og mangan: Jagten på bæredygtige fotoaktive materialer

    07.10.2026

  • Fra kvantekemi til AI: Nye værktøjer til overfladekemi

    07.10.2026

  • Fra elastik til batteri

    07.10.2026

  • Ny erfaren institutdirektør på DTU Kemi

    06.10.2026

  • 30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage

    05.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}