• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2025 | Heidi Thode

Nybrud i kemisk retskrivning

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2025 | Heidi Thode

Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg og Dansk Sprognævn vil nu sikre et harmonisk fælles syn på nomenklaturanbefalingerne.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Ture Damhus, formand, Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg, og Peter Juel Henrichsen, seniorforsker, Dansk Sprognævn

Dansk retskrivning – lidt baggrund
Dansk Sprognævn (dsn.dk) er landets højeste organ for retskrivning og som følge heraf øretævernes holdeplads. DSN udgiver Retskrivningsordbogen (RO), der ifølge Lov om Dansk Retskrivning skal følges i hele den offentlige sektor [1]. Da Sprognævnet den 18/11-2024 frigav femte udgave (RO5), udløste det (igen igen) en medieorkan med partilederangreb, journalistbelejring, hånlige læserbreve i hundredvis og ikke så få personlige trusler. “Må man nu ikke længere sige X?”, “Nu har jeg hele mit liv skrevet Y uden at nogen har taget skade”, “Er der overhovedet grænser for hvor woke Sprognævnet kan blive?????”, og mere af samme tønde. Folk synes at tro at DSN ikke laver andet end at drikke kaffe og kyle tåbeligheder ind i ortografien.
Hvordan bliver en ændring da indført i RO? Siden sin grundlæggelse i 1955 har Nævnet haft tre redaktionelle hovedprincipper. I prioriteret rækkefølge gælder først kontinuationsprincippet (KONT), derefter sprogbrugsprincippet (SB) og til sidst lydprincippet (LYD). KONT siger, let forenklet, at alt skal forblive som det er, og dét er det bærende princip i enhver ortografi. Ændringer sker derfor langsomt, og tilgangen af nye lemmaer (opslagsord) i RO er højst 200/år, eller ca. 0,3 %. I RO5 har vi hverken inkluderet det nye danske lemma “crinch”, bøjningsformen “strukket” eller den lydrette staveform “familje” (selv om vi har “vanilje” og “linje”). Kommer de med i fremtiden? Eller med andre ord, hvornår vinder SB over KONT? Det sker hvis og når vi objektivt kan konstatere en stabil forekomst af en ny ordform (stavning, bøjning eller sammensætning) i et bredt udvalg af befolkningsgrupper over et længere tidsrum (typisk 10-20 år). Af denne grund har vi for eksempel ikke optaget nye coronaord siden RO3 selv om adskillige af dem havde heftige frekvenser i årene 2020-2023 (“coronapas”, “-test” etc.). Hvis vi i DSN havde magt som vi har agt, ville vi lade LYD vinde over de andre principper langt oftere end i dag, sådan som de øvrige nordiske sprognævn har mulighed for, og overveje genskrivning af stavemåder som dyslektikere og ikkesåboglige danskere aldrig kan få rigtige, fx bureaukrati og yoghurt. Men bemærk at DSN ikke har mandat til selv at ændre nogetsomhelst. Ændringer er kostbare for samfundet, ikke mindst skolesystemet, så hvert ændringsoplæg skal godkendes af mere end 20 professionelle sprogmiljøer, nemlig dem der udgør DSN’s repræsentantskab [2]. I sidste ende kan kulturministeren personligt annullere en hvilken som helst ændring (som Bertel Haarder gjorde det i RO3 fordi han ikke kunne lide formen “et gymnasie”).
Så, kære kemikere, hvis I afskyr RO’s nuværende opslagsord såsom krom og zirkon, så skyd ikke på pianisten. Vi tager imod forslag og ræsonnementer fra alle faggrene, og jeg (PJH) tør godt sige at netop den kemiske nomenklatur nyder Nævnets særlige respekt for sin rationelle modus operandi (vi har dialog med over en snes andre, mindre organiserede og mere højrøstede fagkredse end den kemiske). Så lad os høre jeres overvejelser, men forvent ikke et quickfix.

Kemisk nomenklatur og DSN
Fra starten har KFNU’s anbefalinger givet anledning til diskussioner, og en del af dem har DSN ikke været enige i. Trods lejlighedsvise kontakter – som til tider har haft en konfrontatorisk karakter, men også involverede medlemskab af et par af Nævnets folk i KFNU i kortere perioder – var det ikke lykkedes for alvor at opnå et harmonisk fælles syn på nomenklaturanbefalingerne. Det håber vi nu at kunne ændre på! Strengt taget drejer det sig om en meget lille del af det kemiske univers. RO medtager kun navnene på ca. 2/3 af de nu kendte grundstoffer og et ganske lille antal kemiske forbindelser. CAS Registry havde i januar 2025 registreret 165 millioner kemiske forbindelser [6]. En del af grundstofnavnene og navne og navnedele som metan(RO)/methan(KFNU) og ætyl(RO)/ethyl(KFNU) indgår i mange sammensatte kemiske navne, men disse forholder RO sig ikke til.
Uanset at RO principielt skal følges i lovtekster har kemikalielister mv. fra myndigheder nu i over 50 år været baseret på IUPAC-nomenklatur med KFNU’s anbefalede stavning [7,8].

Kemisk retskrivning – et nybrud
Hvordan kan den kemiske nomenklatur, sådan som KFNU anbefaler den, udbredes som ortografisk standard i det danske samfund? Her giver Nævnets nye leksikalske format en oplagt mulighed. Fra og med RO5 bliver retskrivningsdefinitionen udgivet både som bog og som database; sidstnævnte kaldes Det Centrale Ordregister (COR, ordregister.dk). COR indeholder de ca. 530.000 ordformer i RO, med oplysning om ordklasse, bøjning og sammensætningspotentiale, alt i rent tekstformat (.txt) der er let at importere i programmer. COR er især rettet mod de sprogteknologiske udviklere til brug i tekstbehandling og AI (ChatGPT, Copilot, DeepL m.fl., se [9]); men også andre brancher benytter sig af COR-formalismen – ikke mindst ordbogsredaktioner.
COR er en åben standard. Retskrivningsnormens projektion udgør COR’s formelle grundlag (og benævnes niveau 1), men enhver anden ordbog kan gøres COR-kompatibel (i niveau 2 og niveau 3; se formalia i ordregister.dk). I Boks 3 ses nogle eksempler fra en hypotetisk COR.KEMI.
Eksemplerne i Boks 3 er ikke grebet ud af luften. Nomenklaturudvalget og Nævnet er nyligt trådt sammen med det formål at etablere en retskrivningsnorm for fagområdet kemi. Denne norm, defineret i COR.KEMI, vil gøre det kemiske fagsprogs ortografi (med fx chlor for klor) tilgængelig dels for de faglige redaktioner (udgivere af læremidler og faglitteratur), dels for leverandører af tekstbehandling (LibreOffice, LaTeX, MS-Word, Google Docs osv.), det vil sige: for alle danske sprogbrugere. Det vil understøtte en mulighed for brugerens tilvalg af ortografisk referenceramme (naturligvis under forudsætning af at Microsoft, Google og de andre leverandører griber ideen; i USA, England og Frankrig er fagspecifik stave- og grammatikkontrol langt mere udbredt, så rent teknisk er der ingen hindring).
En COR-ordbog i niveau 2 eller 3 kan indarve den information fra den almene retskrivning (niveau 1) som man finder nyttig – og udelade resten. Som det ses i Boks 2 og 3, kan RO5’s klor erstattes i COR.KEMI med chlor, mens øvrig morfologisk information (bøjning og sammensætning) kan indføres på kontrolleret måde (og dermed de orddannelsesregler der genererer fx “chlorholdigt”, “chlordampene”, “hydrochlorering” osv.). COR-formatet giver nogle redaktionelle fordele. Det er enkelt at fordele såvel beslutningsmyndighed som praktisk-leksikografiske opgaver over flere redaktioner der arbejder på den samme ordbog – uden sværdslag. Vi forventer at arbejdet med at samkøre RO5 og Nomenklaturudvalgets ortografiske modifikationer begynder inden for få måneder og resulterer i en læsbar COR.KEMI inden Udvalget og Nævnet går på pension. Giv agt, stay tuned, vigilate, og deltag gerne med råd og dåd!

Perspektivet
Er det overhovedet vigtigt at bruge en bestemt udgave af kemisk nomenklatur?
Svaret må blive ja, hvis talen er om systematisk navngivning af kemiske forbindelser i almindelighed i faglige kontekster, fx myndighedsforordninger og kemikalielister, men også i videnskabelige artikler. Der er ingen grund til med vilje at generere støj i faglig kemisk litteratur. Småsjusk, som fx “benzene” eller “hydrogen fluoride” midt i en dansk tekst eller stavevarianter i isolerede ord som metanol eller ætanol eller fenol, generer måske ikke alle læsere, men de giver problemer ved tekstsøgning.
Systematiske navne for forbindelser af bare nogen kompleksitet ligger uden for RO. Noget andet er brugen af navne på grundstoffer og simple kemiske forbindelser i daglige kontekster som avisartikler, reklamer, brugsanvisninger og diverse artikler på internettet. Er det et problem at der er alternative stavemåder (eller ligefrem navnevarianter som ved titan/titanium) eller at der anvendes navne der officielt er afskaffet for mange år siden (brintoverilte, kulilte, svovlbrinte)? Måske egentlig ikke, og specielt ikke hvis man ubesværet kan bevæge sig rundt mellem varianterne. Hertil skulle COR.KEMI kunne hjælpe.

E-mail:
Ture Damhus: editor@kemisknomenklatur.dk

Referencer
1. Lov om Dansk Retskrivning. Retsinformation: LOV nr. 332 af 14. maj 1997; https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/332.
2. Lov om Dansk Sprognævn. Retsinformation: LOV nr. 320 af 14. maj 1997 med senere ændringer; https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/217.
3. Kemisk Ordbog (1996), 2. udgave (2005) og 3. udgave (2008), alle fra Nyt Teknisk Forlag.
4. Dansk Kemisk Nomenclatur (Kemisk Forening, København 1978; tilgængelig som PDF på Nomenklaturudvalgets hjemmeside kemisknomenklatur.dk).
5. Jensen, K.A. (1979): Kemisk nomenklatur – en oversigt over dansk og internationalt reformarbejde gennem 40 år, Fysisk Tidsskrift 77 nr. 4, 145-169.
6. CAS Registry januar 2025 (https://commonchemistry.cas.org/).
7. Miljøstyrelsen (1977): Vejledning nr. 1, Bekendtgørelse om farlige stoffer og præparater.
8. Astrup Jensen, A. (1983): Kemisk Nomenklatur – En vejledning i anvendelsen af den moderne kemiske navngivning (Vejledning nr. 3 fra Arbejdstilsynet/Arbejdsmiljøinstituttet).
9. Henrichsen, P.J. (2024): Tekstordet som grammatisk domæne, Ny forskning i grammatik 31, 53-70. https://doi.org/10.7146/nfg.v1i31.145292.

BOKS1:
Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU), et stående udvalg, daterer sig fra 1940 og har hele vejen igennem haft medlemmer med tæt kontakt til IUPAC (International Union of Pure and Applied Chemistry), der har som en væsentlig opgave at give anbefalinger vedrørende systematisk navngivning af kemiske forbindelser på engelsk, som de facto er det internationale fagsprog for kemi.
KFNU har som mandat at udarbejde danske ækvivalenter til IUPACs nomenklaturanbefalinger. Via trykte udgaver af Kemisk Ordbog [3] er man nu nået til have netbaserede referencematerialer på platformen kemisknomenklatur.dk centreret omkring en database med godt 18000 opslagsord (ultimo 2024), som i øvrigt spejles hos Ordbogen.com. Udvalget er selvsupplerende, og man er velkommen til at henvende sig til formanden på editor@kemisknomenklatur.dk hvis man har lyst til at deltage i arbejdet eller har kommentarer til det.
Den første inkarnation af KFNU barslede med en omfattende betænkning i 1952 (gengivet i [4]; se også den historiske oversigt i [5]). De danske grundstofnavne deri anvendes stadig og blev senere Dansk Standard og blev hen ad vejen suppleret med udvalgets anbefalede navne for de sidenhen tilkomne grundstoffer op til nr. 118. Den systematiske nomenklatur er gennem årene blevet justeret efterhånden som forlægget i form af IUPAC’s internationale anbefalinger er blevet udviklet.

BOKS2:
I COR-id’er (fx COR.60058.110) er lemmaindekset femcifret (60058 for lemmaet sky i betydningen gelé) mens bøjningsindekset er trecifret (110 for fælleskøn, ental, ubestemt form). Enkelte opslagsord har glosser (korte ordforklaringer, fx “et grundstof”), dog kun med betydningsadskillende funktion (selv om dette princip, indrømmet, endnu ikke er strengt gennemført i RO5). RO’s glosser har ingen ortografisk status i øvrigt. COR (database, specifikation og manualer) kan downloades fra ordregister.dk.

BOKS3:

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

BranchenytTop14. 09. 2026

Traditionen tro blev LabDays Copenhagen 2026 gennemført i KB Hallen; det skete fra den 9. - 10. september – og messen var igen i år en stor succes. Messen havde små hundrede udstillere, som bød fagpublikummet velkommen med et større fagligt program. Over 2.600 fagfolk lagde vejen forbi; så det

Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

AktueltArtikler fra Dansk Kemi07. 09. 2026

Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    De 10 mest almindelige fejl ved brug af turbomolekylære vakuumpumper, og hvordan man undgår dem.

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker LAF-programmet med italienske FASTER

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på LabDays CPH 2026

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

    14.09.2026

  • Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

    07.09.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}