• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk Kemi07. 09. 2026 | Heidi Thode

Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

AktueltArtikler fra Dansk Kemi07. 09. 2026 | Heidi Thode

Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Tom Børsen, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Kemi spiller en afgørende rolle i det moderne samfund. Fra lægemidler og materialer til energiteknologier former kemisk forskning vores hverdag, men giver også anledning til overvejelser om ansvar for konsekvenserne af de teknologier og produkter, der udvikles.
Disse overvejelser står centralt i kemiens etik, som overordnet kan forstås som studiet af de normative spørgsmål, der opstår i forbindelse med udvikling, anvendelse og regulering af kemisk viden og teknologi. Her undersøges blandt andet, hvilket ansvar kemikere og kemiingeniører har for de teknologier og produkter, de er med til at udvikle, samt hvilke etiske dimensioner der knytter sig til kemisk forskning og teknologi.
På trods af kemiens store samfundsmæssige betydning har etiske diskussioner om naturvidenskab længe været domineret af bioetik og medicinsk etik. Først i de senere år er der opstået en mere systematisk forskningsagenda om kemiens etiske dimensioner, og feltet er i dag genstand for stigende international opmærksomhed.

Kemiens etik som forskningsfelt
Kemiens etik beskæftiger sig med de etiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med kemisk forskning, teknologi og professionel praksis. Overordnet handler feltet om, hvad kemikere og kemiingeniører bør gøre, når de udøver deres profession. I den forstand kan kemiens etik forstås som en form for professionsetik for kemikere og kemiingeniører [1].
Feltet er tværfagligt. Det kombinerer kemi og etik, men trækker også på videnskabsteori, sundhedsvidenskab, toksikologi, økologi, miljøvidenskab og jura. Det afspejler, at kemisk forskning ikke kun har videnskabelige og tekniske dimensioner, men også betydelige metodologiske, etiske og samfundsmæssige aspekter [2].
Den nyere forskning i Ethics of Chemistry har i stigende grad søgt at etablere feltet som et selvstændigt område inden for videnskabsetik [3]. Dette afspejles blandt andet i en voksende litteratur, internationale konferencer og faglige netværk, der beskæftiger sig med kemiens etiske dimensioner.

Intern og ekstern etik i kemi
Inden for kemiens etik sondrer man ofte mellem intern og ekstern etik.
Den interne etik vedrører de normer, der regulerer selve den videnskabelige praksis, såsom god videnskabelig praksis, korrekt dokumentation, ansvarligt samarbejde og åbenhed i forskningen. Denne dimension knytter sig til de epistemiske normer, der skal sikre, at videnskabelig viden produceres på en troværdig og pålidelig måde [4].
Den eksterne etik handler derimod om de samfundsmæssige konsekvenser af kemisk forskning og teknologi. Her rettes opmærksomheden mod, hvordan kemiske produkter og processer påvirker mennesker, miljø og samfund, for eksempel gennem sundhedsrisici, miljøpåvirkning og bæredygtighed. I forskningen analyseres sådanne spørgsmål ofte i relation til forholdet mellem videnskab og samfund [5].

Historiske erfaringer og etiske udfordringer
En vigtig milepæl i udviklingen af kemiens eksterne etik er antologien Ethics of Chemistry: From Poison Gas to Climate Engineering, som jeg har redigeret sammen med Joachim Schummer.
Bogen samler historiske og nutidige casestudier, der spænder fra udviklingen af giftgas under Første Verdenskrig til aktuelle diskussioner om klima-engineering, og analyserer de etiske dimensioner i kemisk forskning og teknologi. Eksempler som Bhopal-katastrofen, DDT, Agent Orange og bisphenol A illustrerer de alvorlige risici, der kan være forbundet med kemiske teknologier.
Nutidige diskussioner om PFAS, mikroplast og kemiske teknologier til CO2-fangst viser samtidig, at spørgsmål om ansvar og risikovurdering fortsat er centrale for kemisk innovation.
Disse eksempler viser også, hvordan kemisk forskning er tæt forbundet med sundhedsvidenskab og toksikologi, der undersøger kemikaliers påvirkning af menneskers helbred, samt med økologi og miljøvidenskab, hvor effekter på økosystemer indgår i vurderingen af ansvarlig teknologianvendelse.

Fra problemer til ansvarlig innovation
Hidtidig forskning i Ethics of Chemistry har ofte fokuseret på problematiske anvendelser af kemi, såsom kemiske våben, miljøforurening eller sundhedsskadelige stoffer. I de senere år er der imidlertid også kommet øget opmærksomhed på positive eksempler, hvor kemikere og kemiingeniører har bidraget til samfundets udvikling på en ansvarlig måde.
Det gælder blandt andet udviklingen af lægemidler, vandrensningsteknologier og andre kemiske innovationer, der har forbedret folkesundhed og levevilkår globalt. Samtidig har forskningen i grøn kemi vist, hvordan kemiske processer og materialer kan designes med henblik på at reducere affald, energiforbrug og toksicitet [6].
Diskussionen om kemiens etik handler derfor ikke kun om regulering og politik, men også om kemikeres professionelle ansvar i forskning, industri og rådgivning.
På den baggrund vurderer jeg, at der fortsat er behov for flere systematiske etiske undersøgelser af sådanne positive eksempler, især af den rolle grøn kemi og medicinalkemi kan spille i arbejdet for sundhed, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

Undervisning og faglige initiativer
Kemiens etik behandles i dag typisk i universitetskurser i videnskabsteori og etik for de kemiske fag. Formålet er at give studerende redskaber til at reflektere over deres ansvar som fremtidige kemikere eller kemiingeniører.
Fra mit arbejde som ekstern censor kender jeg for eksempel undervisningen på Københavns Universitet, hvor et tværfagligt team bestående af professor Knud J. Jensen, lektor Claus Emmeche og ekstern lektor Mette Ebbesen underviser i disse emner.
Alligevel er det stadig relativt sjældent, at studerende skriver bachelorprojekter eller specialer om emner inden for kemiens etik. Det er beklageligt, da sådanne projekter netop kunne bidrage til at udvikle ny viden om kemifagets samfundsmæssige betydning og ansvar.
Internationalt er interessen for emnet voksende. Både European Federation of Chemical Engineering og European Chemical Society har aktiviteter, der beskæftiger sig med etik i kemi og kemiteknik. I december 2025 blev jeg valgt til bestyrelsen for European Chemical Society’s Working Party on Ethics in Chemistry, hvilket forhåbentligt kan være med til at styrke udviklingen af kemiens etik i Danmark.
I Danmark kunne Kemisk Forening med fordel tage et lignende initiativ og skabe et forum for diskussion af kemiens etiske dimensioner. Et sådant forum kunne både støtte studerende og hjælpe gymnasielærere med at integrere etiske perspektiver i kemiundervisningen.

Konklusion
Kemiens etik er et voksende forskningsfelt, der belyser de etiske, samfundsmæssige og miljømæssige dimensioner af kemisk forskning og teknologi. Udviklingen viser samtidig, at kemien ikke længere kan betragtes som en rent teknisk disciplin. Kemisk innovation indgår i komplekse samfundsmæssige sammenhænge, hvor spørgsmål om ansvar, risici og bæredygtighed spiller en stadig større rolle.
Der er derfor behov for, at kemiens etik får en mere fremtrædende plads i både forskning, uddannelse og faglige organisationer. Flere studenterprojekter og specialerinden for området kunne bidrage til at udvikle ny viden om kemiens rolle i samfundet.
En sådan indsats vil ikke blot styrke refleksionen over kemisk praksis, men også synliggøre kemiens betydning for samfundet. Hvis kemien fortsat skal bidrage til løsningen af globale udfordringer som sundhed, energi og miljø, er det afgørende, at fagets etiske dimensioner også bliver en del af den faglige samtale.

E-mail:
Tom Børsen: boersen@plan.aau.dk

Udvalgt litteratur
1. Kovac, J. (2018). The ethical chemist: Professionalism and ethics in science. Oxford University Press.
2. Mehlich, J. (2021). Good chemistry: Methodological, ethical, and social dimensions. Royal Society of Chemistry.
3. Schummer, J., & Børsen, T. (2021). Ethics of chemistry: From poison gas to climate engineering. World Scientific.
4. Merton, R.K. (1973). The sociology of science. University of Chicago Press.
5. Jasanoff, S. (2004). States of knowledge: The co-production of science and social order. Routledge.
6. Anastas, P.T., & Warner, J.C. (2000). Green chemistry: theory and practice. Oxford University Press.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Ergonomi og sikkerhed brochure
  • Renseanlæg-katalog
  • Biogaskatalog
  • Celledyrkningskatalog
  • Minikatalog
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}