Holm & Halby styrker LAF-programmet med italienske FASTER

Holm & Halby udvider sit CleanZone-program med den italienske producent FASTER, der siden 1984 har udviklet og produceret LAF-kabinetter og løsninger til kontrollerede miljøer.

Holm & Halby står allerede stærkt på LAF- og sikkerhedskabinetter med Berner og danske LaboGene – og har mange års erfaring med specialløsninger. Med FASTER får CleanZone-teamet endnu en stærk leverandør at trække på, både inden for standard LAF og specialdesignede løsninger.

FASTER er kendt for høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, men det er især kombinationen af et bredt standardprogram, mange års erfaring og stor fleksibilitet inden for specialdesignede løsninger, der gør samarbejdet interessant.

”Med FASTER får vi endnu en stærk producent at trække på. Deres erfaring, kvalitet og fleksible produktion betyder, at vi kan komme hurtigere frem til den rigtige løsning – og i mange tilfælde også til en mere attraktiv pris. Det giver os ganske enkelt bedre muligheder for at skabe både gode standardløsninger og endnu stærkere specialløsninger for vores kunder,” siger Søren Thuesen, Holm & Halby.

FASTER bliver præsenteret på LabDays’26 den 9.–10. september i KB Hallen, hvor besøgende kan møde Holm & Halbys CleanZone-team og se løsninger fra den nye producent.

Med FASTER udvider Holm & Halby dermed sit LAF-program med endnu en erfaren producent – og styrker mulighederne for at levere den rette løsning, uanset om opgaven kalder på standard LAF eller en specialdesignet løsning.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om FASTER er du velkommen til at kontakte produktspecialist Søren Thuesen på st@holm-halby.dk – eller se mere på Holm & Halbys hjemmeside