Blomster dufter, men de dufter ikke nødvendigvis af det samme, selvom de er af samme art. Faktisk kan de udsende vidt forskellige dufte, trods de vokser blot en 10-20 km fra hinanden. Og det er ikke små varianter af den samme duft. Et sted er duften som en granskov, et andet som tyggegummi og et tredie som en dejlig parfume.
Forskellen er genetisk bestemt og skyldes ikke ændringer i for eksempel luftfugtighed.
Baggrunden er, at blomsterne gennem evolutionen har udviklet sig sammen med sommerfugle, der holder til i samme område. De er så at sige bundet til hinanden. Det er Magne Friberg, lektor ved det biologiska fakultet i Lund Universitet, som har studeret 94 populationer af Stenbræk-familien Lithophragma på den amerikanske vestkyst. De tiltrækker allesammen sommerfuglearten Greya, men anvender altså ikke samme duftstoffer.
Blomsterne skal bruge sommerfuglen til bestøvning, og sommerfuglen anvender blomsterne til alt fra parring over at drikke nektar og til at lægge æg på.
Samlivet er så specialiseret, at blomster fra et område ikke kan overleve i et andet, fordi sommerfuglene ikke kan genkende deres duft. Synet er ikke nok. For sommerfuglene er der en lignende trussel. De dør, hvis de ikke kan hitte den rigtige blomst med den rigtige duft.
Kilde: lu.se
