De fleste ved godt, at at en chiliepeber kan være endog rigtigt stærk. De fleste siger umiddelbart, at den smager stærkt, men det er faktisk ikke rigtigt.
Baggrunden for, at en chili er så stærkt, er stoffet capsaicin, og det påvirker ikke vores smagssans, men derimod vores nerverceller, der normalt sender besked om smerter til hjernen. Med andre ord er en chili en ikke en smagsoplevelse – det er en smertepåvirkning.
Det var nobelprismodtageren David Julius, der lykkedes at finde den receptor, der forvandler capsaicin til de elektriske signaler, der fortæller hjernen, at nu gør det altså av.
St planten har et stof, der kan udnytte den receptor, er formentligt en forsvarsmekanisme, som planten har udviklet for ikke at blive spist, og de fleste fornuftige dyr, altså lige undtagen visse mennesker, undgår da også helst at sætte tænderne i en chili.
Men hvorfor har vi i det hele taget en receptor, som chili kan udnytte på den måde. Receptoren er faktisk slet ikke koblet til mad, men til varme.
Så når du syntes din chili con carne er blevet næsten uspiselig stærk, skyldte det altså den samme receptor, som sikrer, at du ikke brænder dig på en alt for varme mundfuld af selve samme ret.
Kilde: svt
