Mange tror, at Danmark er førende på arbejdsmiljøområdet, men det er ikke tilfældet: Sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give kræft, blev forbudt i England i 1948, i Tyskland/Sverige i 70’erne, men er stadig tilladt i Danmark. Tilsvarende for trichlorethylen til metalaffedtning, som blev forbudt i Tyskland i 1986.
Forbuddet mod asbest kom 20 år for sent, så asbest blev spredt ud i bygninger, hvor renovering nu forårsager en udsættelse med ca. 130 døde årligt af lungehindekræft.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der i Danmark årligt “1.600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft, hvoraf ikke alle dør”.
Jeg har forsket i substitution af farlige kemiske stoffer på Medicinsk-Kemisk Institut, KU og Institut for Kemiteknik, DTU (arbejdskemi.dk), hvilket nu bliver promoveret af det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, på Wikipedia: Substitution of dangerous chemicals med deres vedhæftede Hazard Substitution, hvor de under chemicals fremhæver det som “main article”.
Kemiske stoffer har akutte og langtidsvirkningsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, fosterskader, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrende effekter. Akutte virkninger kan forebygges med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, men det gælder ikke for langtidsvirkningerne. Derfor skal disse kemiske stoffer fjernes fra arbejdsmiljøet, hvilket sker ved at erstatte dem med mindre farlige kemiske stoffer og processer. Hovedproblemet er at få dette realiseret i fuld udstrækning inden for en overskuelig tid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Da der foreligger mest viden om kræftfremkaldende stoffer, som også ofte har nogle af de andre langtidsvirkninger, kan forbud og substitution af kræftfremkaldende stoffer sikre et bedre kemisk arbejdsmiljø:
Forbuddet skal gælde alle kræftfremkaldende kemiske stoffer, herunder også mistænkte, på FN’s sundhedsorganisation WHO’s lister, idet forsigtighedsprincipppet lægges til grund. Når WHO’s lister er valgt, er det, fordi de er de mest seriøse og for at undgå et forløb som med Roundup i EU.
De eksisterende substitutionsmuligheder skal efter forbud straks tages i anvendelse, så bagkantsvirksomhederne kommer med.
Der gennemføres substitutionsprojekter for de processer, hvor kræftfremkaldende stoffer anvendes.
Kun substitutionsmulighederne må anvendes, så ikke andre farlige muligheder tages i brug.
Der etableres en sikkerhedsingeniøruddannelse som i Sverige svarende til arbejdsmedicinuddannelsen, så der er kvalificerede personer til at gennemføre projekterne. Bedriftssundhedstjenesten (BST) genetableres, så resultaterne kan realiseres professionelt på virksomhederne.
Der oprettes et forskningscenter med procesteknisk viden for substitution af farlige kemisk stoffer.
Substitution kan også være med til at fjerne kræftfremkaldende stoffer fra det øvrige miljø, så der samlet finder en forebyggelse sted. Dette kan forbedre kemiens omdømme.
Frode Sørensen
Pensioneret arbejdsmiljøforsker, civilingeniør
