Merit Bodner, der er forsker hos cleantech-virksomheden Danish Power Systems i Kvistgård, har modtaget en Award of Excellence (Staatspreis für die besten Dissertationen), som uddeles af det østrigske forskningsministerium.
Prisen har hun modtaget for sit ph.d.-arbejde med titlen ”Degraderingsfænomener i polymer elektrolyt brændselsceller”.
Hendes ph.d.-arbejde har drejet sig om undersøgelser af nedbrydning af materialerne i brændselsceller for på den måde at finde ud af, hvordan levetiden kan optimeres.