I september står Danmark og en række andre europæiske lande foran 2. bølge af covid-19. Den kommer til at varer cirka to uge, og vi vil få cirka det samme antal smittede, hvis vi følger de samme retningslinjer, som vi allerede kender så godt.
Sådan lyder forudsigelsen fra professor i teoretisk fysik, Francesco Sannino fra Syddansk Universitet. Sammen med med kollegerne Giacomo Cacciapaglia og Corentin Cot fra Lyons universitet i Frankrig, har han udarbejdet en model, der fremskriver Covid-19-udviklingen i Danmark og andre europæiske lande resten af året 2020.
Modellen siger, at den anden bølge i Danmark topper i ugerne 38-40 og begynde at klinge af omkring uge 40-42. Samme forløb som under første bølge, hvis forholdsregler og restriktioner er de samme. Først efter uge 50 vil tallet af nye smittede igen blive lige så lavt som før uge 30, hvor de langsomt begyndte at stige igen.
Simuleringen er baseret på covid-19-data fra hele verden og særligt fra første bølge. Den videnskabelige beregningsmetode har rod i partikelfysikkens metoder og er af samme art, som epidemologer bruger til at simulere sygdomsspredning. Den beregner antallet af smittede, inkl. dem, der ikke bliver registreret, og inddrager altså det såkaldte mørketal.
Francesco Sannino og kolleger fremlagde en lignende model i foråret, der forudså, at antallet af smittede i Danmark med 90 pct. sikkerhed ville toppe senest 12. april. En forudsigelse, der kom til at holde stik.
Kilde: SDU