Ved at analyse DNA-profiler fra 413.000 personer er det lykkedes forskere fra det danske psykiatriprojekt, iPSYCH, identificere 33 nye genvarianter, som viser sig at spille en rolle ved bipolar lidelse.
Arbejdet har stået på i længere tid, og er en del af forsøget på at finde og kortlægge den genetiske arkitektur bag arvelige og alvorlige psykiske lidelser som skizofreni, depression og bipolar lidelse.
Ud af de over 410.000 personer, har de 42.000 været patienter med bipolar lidelse. Og ved at sammenligne resultaterne fra disse to grupper er det lykkedes at identificere 33 genetiske varianter, som viser sig at spille en rolle i forbindelse med bipolar lidelse.
Dermed er antallet af kortlagte genetiske varianter – genetiske risikofaktorer – bag bipolar lidelse mere end fordoblet, fortæller en af de danske deltagere i arbejdet, lektor Thomas Damm Als fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet:
I det internationale samarbejde, der handler om at kortlægge genetiske risikofaktorer bag bipolar lidelse, har vi foretaget tre undersøgelser. Før vi gik i gang med den tredje, havde vi kendskab til 31 varianter – så man må sige, at der virkelig er tale om en betydelig udvidelse af vores kendskab til sygdommens genetiske arkitektur.
Når man undersøger DNA fra mennesker, som har en bestemt sygdom – og efterfølgende sammenligner resultaterne med DNA fra mennesker, som ikke er ramt af den – kan man derfor ved hjælp af ’biblioteket’ se, om visse genetiske varianter i særlig grad er til stede i forbindelse med sygdommen.
Det var på den måde, vi fandt de 33 varianter. Men for at nå dertil, måtte vi i samtlige 413.000 DNA-prøver kigge efter varianter 8 millioner steder i arvemassen. Det var en enorm analyse, og den kunne kun lade sig gøre, fordi mere end 200 forskere deltog i arbejdet, forklarer Thomas Damm Als.
Men de genetiske varianter rummer ikke hele forklaringen på, at en person udvikler bipolar lidelse.
De er på forskellig måde medvirkende, men miljøfaktorer spiller også ind – og en tilsvarende ’cocktail’ af arv og miljø ligger også bag andre psykiske sygdomme som fx skizofreni og depression, forklarer forskeren.
Denne nye viden udvider forståelsen af bipolar lidelse – og kan dermed også give ideer til udvikling af nye medicinske behandlinger mod sygdommen. Men en mere detaljeret forklaring af bipolar lidelse er der slet ikke tale om, understreger Thomas Damm Als:
Vi ved i dag, at bipolar lidelse er mere arvelig end fx depression – men hvordan disse genetiske faktorer og miljøet virker sammen, mangler vi stadig at forstå. Og vi har heller ikke identificeret alle relevante genetiske varianter endnu.
Kilde: Aarhus Universitet
