• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

NanoteknologiTop23. 08. 2021 | Allan Malmberg

Gennembrud i visualisering af atomers bevægelse

NanoteknologiTop23. 08. 2021 By Allan Malmberg

3D atomart opløst billede af molydændisulfid nanokrystal. Atomernes bevægelse langs kanten er visuelt fremhævet. Foto: DTU

En gruppe førende forskere inden for elektronmikroskopi og katalyse har de sidste år arbejdet med at bestemme atomernes tre-dimensionelle placering i nanopartikler, som katalyserer kemiske processer. Arbejdet har kombineret eksperimentelle målinger med matematisk modellering.

Det har resulteret i en ny metode, der gør det muligt at identificere og lokalisere de enkelte atomer i en nanopartikel, også selvom de vibrerer og bevæger sig.

Hidtil har man forventet, at atomer i nanopartikler er statiske under afbildning. Men forskernes arbejde med 3D atomart opløste billeder viste, at forventningen ikke holdt stik. I stedet har de afsløret en dynamik af atomerne ved hjælp af en ny analytisk metode.

Til arbejdet har forskerne valgt at anvende velkendte katalytisk nanopartikler, nemlig molybdændisulfid. Da placeringen af atomerne her er velbeskrevet, var det et godt grundlag for fortolkningen af forskergruppens 3D atomart opløste billeder, der er udarbejdet ved brug af det unikke TEAM0.5 elektronmikroskop ved Lawrence Berkeley National Laboratory, som tilbyder verdens højeste opløsning i picometer-skala.

Den nye metode er beskrevet og udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Communications (www.nature.com/articles/s41467-021-24857-4).

Den matematiske model gør det muligt at identificere de enkelte atomer i nanopartiklen, også selvom de bevæger sig. Det er muligt, fordi modellen både måler intensiteten og bredden af atomerne i billederne.

Hidtil har det været udfordrende at fastlægge, hvilket atom vi iagttager fordi atomernes svingninger har ”udtværet” billederne. Men ved at tage højde for og ’modregne’ svingningerne kan vi mere sikkert identificere eksempelvis hvor der sidder et svovl eller molybdæn atom, siger professor Stig Helveg, DTU Fysik, der er en del af forskergruppen.

Den nye model gør det muligt fremover at korrigere for de svingninger, der opstår, når man studere nanopartikler i et elektronmikroskop, der bestråler dem med høj-energi elektroner. Det bliver dermed muligt i stedet at fokusere på den kemiske information som billederne afslører atom for atom – og som er den forskningen drejer sig om.

Forskerne håber, at den nye banebrydende model fremover vil blive anvendt af andre forskere inden for deres felt. Samtidig vil modellen udgøre et grundlag for arbejdet i Stig Helvegs nye grundforskningscenter på DTU, VISION.

Her bliver fokus at komme skridtet videre og kombinere de atomart opløste billeder med målinger af nanopartiklernes katalytiske egenskaber. En viden, der vil bidrage til udviklingen af nanopartikler til katalytiske processer som en del af omstillingen til bæredygtig energi.

Den internationale forskergruppe bag den nye model er Fu-Rong Chen fra City University Hong Kong, Dirk van Dyck fra Antwerpen University, Christian Kisielowski og Bastian Barton fra Lawrence Berkeley National Laboratory, Lars P. Hansen fra Haldor Topsoe A/S samt Stig Helveg fra DTU.

Kilde: DTU

Skrevet i: Nanoteknologi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Er der salat i solcreme?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi12. 01. 2026

Afhængigt af ens ophold udendørs, solindfaldet dér og ens lysfølsomhed kan man få brug for solcreme på alle tider af året, så her skriver vi også om det i november. Som ved de fleste andre kemibaserede produkter kan man støde på ejendommelig nomenklatur, når man studerer ingredienslisterne for

Kan kviksølv-isotoper være nøglen til at forstå kviksølvforureningen i Arktis?

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop12. 01. 2026

I de senere år har den teknologiske udvikling medført, at det er muligt at måle kviksølv-isotoper med så høj præcision, at disse kan bruges som et slags ”fingeraftryk” og give ny viden om kilder, transportveje og processer i kviksølvets komplicerede kredsløb. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi

Forstå pulver gennem simuleringer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik05. 01. 2026

Pulverbaserede produkter har mange fordele, men pulverets uforudsigelige og komplekse adfærd vanskeliggør at styre de processer, der producerer det. Med avancerede numeriske simuleringer kan vi nu kigge ind i selve procesudstyret og dermed designe forbedrede processer. Artiklen har været bragt i

Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik15. 12. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

AktueltBranchenyt01. 12. 2025

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien. - Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som

Sodpartikler i København

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop25. 11. 2025

Luftforurening i byens gader påvirkes af få køretøjer med høje emissioner. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Bjerring Kristensen og Nanna Freja Christiansen, Force

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik17. 11. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Vælg bælg

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 11. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Dette er det eneste, du behøver for at håndtere en lækage

  • DENIOS ApS

    Nu falder sneen – og det kan blive dyrt for dig

  • MD Scientific

    DissoPrep X8 – innovativt udstyr til præcis forberedelse og dosering af medier

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group fejrer stor åbning af næsten 60.000 kvadratmeter stort servicecenter i Tempe Arizona

  • DENIOS ApS

    Glædelig jul og et rigtig godt nytår!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Et tilbageblik på året der gik

  • DENIOS ApS

    Gemmer dit løfteudstyr på skjulte farer?

  • MD Scientific

    Gonotec® Osmomat® Freezing Point Osmometer Model 3000

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Fra vindtunneller til rumfart: Vakuum til rumfarts undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvis sneen falder i morgen – er du så klar?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

  • Kan kviksølv-isotoper være nøglen til at forstå kviksølvforureningen i Arktis?

    12.01.2026

  • Forstå pulver gennem simuleringer

    05.01.2026

  • Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

    15.12.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

  • Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

    29.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik