Idéen om at give medicin, der er skræddersyet til den enkelte patient er lidt et drømmescenarie for både læger og patienter. Denne type medicin kaldes også for præcisionsmedicin eller ’personlig medicin’.
Den personlige medicin for brystkræft stopper ofte et bestemt protein, som vores celler bruger til at reparere skader på vores DNA, og det vil slå kræftcellerne ihjel. Men det virker kun, hvis man ved, at mutationen er sygdomsfremkaldende.
En ny genteknologi udviklet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet bringer den mulighed tættere på.
Med teknologien har forskerne knækket koden om mutationers betydning. De kan nemlig undersøge, om en bestemt mutation har været det, der har fået kræften til at udvikle sig. I samme omgang kan de finde ud af, om sygdommen kan blive slået ned af en særlig effektiv form for kræftbehandling.
Ved brystkræft finder lægerne ofte mutation i de såkaldte BRCA-gener. En mutation i et BRCA-gen kan øge risikoen for brystkræft og æggestokkræft voldsomt. Men faktisk findes der tusindvis af forskellige typer mutationer alene i BRCA-generne, og det er langt fra alle mutationerne, der øger risikoen for en kræftsygdom.
Genteknologien er vigtig, fordi den meget hurtigt kan fortælle, om mutationen i kræftsvulsten er følsom overfor præcisionsmedicin. Det har man været lidt påpasselig med at bruge, fordi det er omkostningsfuldt, og man ikke ved, om det overhovedet ville have effekt på netop den kræftsvulst, man står med, forklarer lektor Claus Storgaard Sørensen på Biotech Research & Innovation Centre, der er en del af holdet står bag den nye teknologi.
Kræft kommer af mutationer, som er små fejl, der opstår i cellernes gener, når de deler sig og bliver til nye celler, som de gør gennem hele livet. Derfor vil teknologien også hjælpe i andre former for kræft, end når det handler om de kendte mutationer i for eksempel BRCA-generne ved brystkræft.
Man står med de samme spørgsmål ved mange andre kræftformer. Med teknologien kan vi gå ind og undersøge, om en mutation er skadelig også i disse kræftformer, og så kan vi lave et forsøg, der viser, om en behandling kan ramme den mutation, man nu har fundet. Det er det samme princip, der kan bredes ud i mange forskellige kræft-cases og give et helt præcist svar, siger Claus Storgaard Sørensen.
Og perspektiverne rækker faktisk længere ud end kræft. Vi kan få sygdom som følge af mutation i cirka en fjerdedel af vores gener. Det er op til 5.000 sygdomme, og heller ikke her ved man særlig ofte, hvilke mutation, der skaber sygdommen.
Kilde: Københavns Universitet
