Grundstof nummer 2 i det periodiske system er helium. Helium er placeret i det periodiske systems 18. gruppe, og grundstoffet er således en ædelgas.
Helium bruges til en lang række formål, heriblandt som et middel til at bære. Da grundstoffet har en lavere massefylde end luft, kan det pumpes ind i luftskibe og luftballoner og løfte dem. Egenskaben ved helium bliver også anvendt til at puste balloner op, så de svæver i luften på festlig vis.
Hydrogen (brint) er et endnu lettere grundstof end helium, men hydrogen har den bagside, at det er særdeles brændbart, hvilket Hindenburg-katastrofen, der fandt sted i 1937, tydeligt understregede. Zeppelineren Hindenburg, der var fyldt med brint, brød i brand under landingen, hvilket resulterede i 36 dødsfald.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI