Bag grundstof nummer 26 gemmer jern sig. Atomtegnet for jern er Fe, hvilket stammer fra den latinske betegnelse for jern – ferrum. Jern har en atommasse på 55,845 g/mol.
Jern er et livsvigtigt grundstof, idet det indgår i hæmoglobin og myoglobin, som er iltbindende proteiner, der er ansvarlige for transport af ilt i kroppen. Voksne mennesker indeholder ca. 3-4 gram jern, hvoraf ca. 60 procent findes i hæmoglobin, der er et protein, som findes i røde blodlegemer. Hæmoglobin er opbygget af fire polypeptidkæder, kaldet globinkæder, som hver har en såkaldt hæmgruppe bundet til sig. I hver hæmgruppe er der bundet en jernion, som er ansvarlig for bindingen af ilt.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI