Sekventering, kendt fra identifikation af fx coronavarianter, kan også bruges til at forbedre holdbarheden af fødevarer og samtidig mindske madspild.
DMRI på Teknologisk Institut tester nu sammen med fire fødevareproducenter, Københavns Universitet og DTU, hvordan man ved at analysere sammensætningen af bakterie-DNA i fødevareproduktionen hurtigt og præcist kan identificere bakterierne i madvaren og derved afsløre uønskede bakterier, som kan fordærve maden. Ved at mindske forekomsten af disse bakterier kan madspildet reduceres.
DNA-teknologien er nu så fremskreden og tilgængelig, at man ude i fødevareproduktionen hurtigt og nemt kan få svar på, hvilke mikroorganismer der er i fødevarerne. Når det kombineres med viden om, hvorvidt eller hvornår disse mikroorganismer vil begynde at fordærve – fx rådne, danne gas – den givne fødevare, bliver det lettere at sætte hurtigt ind med en målrettet indsats i produktionsprocessen, siger faglig leder Anette Granly Koch, DMRI, Teknologisk Institut.
Ved normal overvågning af mikroorganismer i fødevareproduktionen skal der udtages prøver, som efterfølgende dyrkes i et laboratorium for at få identificeret bakterietyperne. Dette er meget tidskrævende, og det kan være svært at få en identifikation på artsniveau.
I de seneste år er fødevarelaboratorierne begyndt at tilbyde DNA-analyser, men teknogien har hidtil været pladskrævende og dyr. Nu er teknologien blevet håndholdt, og samtidig er den blevet hurtigere og billigere og dermed lettere at implementere i fødevarevirksomheder.
Vi tror på, at metoden kan bruges på stort set alle fødevarer, og resultatet bliver, at vi sikrer en bedre holdbarhed af produkterne. I projektet tester vi produkter som fx saucer, dressinger, kød, pålæg og vegetariske middagsretter. Når det håndholdte apparat er klar til markedet, regner vi med, at en test vil koste det samme, som en mikrobiologisk analyse koster i dag. Derfor vil det være realistisk for mange virksomheder at benytte teknologien, siger Anette Granly Koch.
Sekventering på fødevarevirksomheder er en del af projektet DNAPROKON, finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Miljøstyrelsen under Miljøministeriet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kilde: Teknologisk Institut
