Nogle mennesker tiltrækker myg i en sådan grad, at de næsten føler sig overfaldet, mens andre ikke kan opdrive et ærligt myggestik i løbet af hele sommeren. Hvis du er en af de uheldige myggemagneter kommer der en mulig løsning længere ned i artiklen.
Forklaringen på forskellen mellem at være offer eller ej skal findes i vores sved og myggenes helt utrolige lugtesans, der kan spore mennesker på helt op til 60 meters afstand.
Vi kan ikke selv lugte det, men vi udskiller omkring 300 forskellige stoffer, der tilsammen danner en slags “kugle” omkring os. Og her er det især lugten af carboxylsyrer, som tiltrækker myggene. Det er stoffer, der produceres af hudbakterier og udskilles, når man sveder voldsomt.
I det sydlige Zambia har myggeforsker Conor McMeniman udført et omfattende forsøg, hvor frivillige tilbød deres kroppe som lokkemad til den afrikanske malariamyg Anopheles gambiae. Den bærer verdens farligste malariaparasit og dræber omkring 600.000 mennesker i Afrika hvert år, hvoraf mere end halvdelen er børn.
Formålet var at hitte ud af, hvorfor nogle mennesker er rene myggemagneter, og måske hvorfor andre ikke er, og om der i givet fald er en løsning på det, som kan anvendes til at udvikle metoder til at undgå myggestik.
Myggene var mest tiltrukket af de forsøgspersoners lugt, som indeholdt den højeste andel af carboxylsyrer, hvilket ikke var så overaskende.
Anderledes overraskende var det, at der mellem forsøgspersonerne var et individ, som myggene overhovedet ikke ville være ved. Hemmeligheden lå i vedkommendes lugtprofil.
Den var radikal anderledes. Den indeholdt stoffet eucalyptol. Eucalyptol produceres i planter som salvie, og forskerne mener derfor, at personen har indtaget stoffet gennem sine spisevaner.
Nu vil myggeforskeren dykker yderligere ned i sammenhængen mellem vores egen kost og myggenes appetit på nogle af os.
Men – hvis man er plaget af myggestik, var det måske en idé at forsøge sig med en salvie-holdig kost. Det virkede tilsyneladende mod den afrikanske malariamyg. Om det trick også virker på mere hjemmelige myggearter er endnu uvist.
Kilde: svt
