• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Analytisk kemi01. 08. 2014 | Katrine Meyn

ICP-MS på humane knogler fra middelalderen

Analytisk kemi01. 08. 2014 By Katrine Meyn

Fordelingen af sporstoffer i to middelalderlige skeletter AG93 og AG104 fra Svendborg.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2014 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Anne Lauritsen, CHART, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet

Udgravede menneskeskeletter er en af de vigtigste kilder til viden om fortidige mennesker. Sammen med arkæologisk, antropologisk og historisk viden kan kemiske analyser af sporstoffer i humane knogler bidrage til forståelsen af disse menneskers liv. To skeletter (AG93 og AG104) fra det middelalderlige Svendborg er blevet analyseret, og resultaterne tegner et billede af to forskellige livshistorier [1].

Sporstoffer i knoglerne
Via kosten optager vi en række grundstoffer, nogle tilføres kroppen i relativt store mængder, f.eks. Ca, Mg, mens andre tilføres kroppen i små mængder, f.eks. Sr, Fe, Ba. De sidstnævnte kaldes sporstoffer. Nogle sporstoffer er essentielle, f.eks. Fe, mens andre er ikke-essentielle f.eks. Sr, Ba [2]. Dertil kommer de toksiske sporstoffer, f.eks. Hg og Pb. Under dannelsen af knoglevævet i et skelet vil nogle af sporstofferne blive indbygget i knoglevævet i stedet for Ca [2].
Et skelet består af forskellige typer af knogle- og tandvæv: Kompakt knoglevæv, spongiøst knoglevæv, dentin og emalje, som alle dannes til forskellige tider i menneskets liv. Dentin og emalje dannes i løbet af barndommen og ændres herefter kun meget lidt. Kompakt og spongiøst væv derimod nedbrydes og genopbygges løbende i menneskets levetid ved en proces kaldet re-modellering [5]. Spongiøst knoglevæv har en højere omsætningshastighed, end kompakt knoglevæv har, og spongiøst knoglevæv er dermed det knoglevæv, der er dannet senest i individets liv [6].

Hypotesen om kemisk livshistorie
Hypotesen om kemisk livshistorie bygger på, at kosten i middelalderen primært bestod af lokale råvarer og vand fra lokalområdet [7]. Sr/Ca, Ba/Ca og Mg/Ca i en middelalderlig knogle vil dermed afspejle individets levested, da knoglevævet blev dannet eller sidst re-modelleret [7]. Det forventes derfor, at Sr/Ca, Ba/Ca og Mg/Ca i et individ bosiddende på samme geografiske sted gennem hele livet vil være relativt ens, mens forholdene i et individ, der er flyttet, vil være mere forskellige [7]. De kemiske målinger af sporstoffer i de forskellige knogle- og tandvæv kan ifølge hypotesen bruges til studier af herkomst, kost og sygdomsbehandling [7].

Kviksølv i middelalderen
Kviksølv er, som tidligere nævnt, et toksisk sporstof. Kviksølv blev i middelalderens Danmark brugt i behandlingen af syfilis ved enten at smøre salve, indeholdende Hg, på huden af patienten eller ved at lade patienten indånde kviksølvsdampe. I middelalderen blev Cinnober, HgS hyppigt brugt af munke i klostrenes scriptorier som rødt blæk [4]. Høje koncentrationer af Hg i knoglerne på et individ, kan skyldes, at individet har haft syfilis, som man har forsøgt at behandle eller at individet har været en munk, der enten arbejdede i scriptoriet eller med sygdomsbehandling [4].

AG93 og AG104
Gråbrødreklosteret i Svendborg, figur 1 a, blev grundlagt i 1236 og nedlagt igen i 1828 [3]. Syd for klosterets kirke lå en lægmandskirkegård, som er blevet udgravet i to omgange: første gang i 1975-1977 og igen i 2007. Under udgravningerne fandt arkæologerne nogle særdeles velbevarede skeletter, heriblandt skeletterne af to mænd, der har fået numrene: AG93 og AG104 (figur 1 b og 1 c) [3]. AG93 var en mand på 38-45 år, mens AG104 var en ung mand på 17-19 år. AG93 havde en læsion ved næsen, der kunne tyde på, at han på et tidspunkt i sit liv havde været i kamp eller ude for en ulykke. Der var ingen læsioner på skeletterne, der kunne tyde på, at de to mænd havde været syge af syfilis [1].

Resultater af Hg-målingerne
Af figur 2 ses det, at Hg-koncentrationerne er højere i knoglerne i det indre skelet end i de lange rørknogler. Det kan hænge sammen med, at knoglerne i det indre skelet består af mere spongiøst væv end de lange rørknogler [1]. I figur 3 ses det ligeledes, at Hg-koncentrationerne er højere i det spongiøse knoglevæv end i det kompakte knoglevæv. Det ses desuden af figur 3, at Hg-koncentrationen varierer langt mindre i det kompakte knoglevæv end i det spongiøse knoglevæv [1].
Ved sammenligning af Hg-koncentrationerne i AG104 og AG93 ses det, at Hg-koncentrationen i det kompakte knoglevæv er højere i AG104 end i AG93, mens Hg-værdierne i det spongiøse knoglevæv er på samme niveau. En mulig forklaring på dette er, at AG104 er blevet eksponeret for Hg gennem en længere periode forud for sin død, mens AG93 er blevet eksponeret meget sent i sit liv. AG104 kan have haft en sygdom, som man igennem længere tid har forsøgt at kurere, mens man først har forsøgt at kurere AG93 lige før døden [1].

Resultater af Mg-, Ca-, Sr- og Ba-målingerne
I figur 4 er vist Sr/Ca, Ba/Ca og Mg/Ca i AG104 og AG93 [1]. I AG104 ligger værdierne i kompakt og spongiøst knoglevæv på samme niveau, mens værdierne i det kompakte knoglevæv og det spongiøse knoglevæv i AG93 er forskellige. Det ses desuden, at Sr/Ca og Ba/Ca i det spongiøse væv i AG93 ligger på niveau med det kompakte væv i AG104, mens Sr/Ca og Ba/Ca i det kompakte væv i AG93 ligger langt lavere og på niveau med værdier målt i skeletter fra Slesvig og Tirup, en nedlagt middelalderlandsby nær Horsens. En mulig fortolkning af Sr/Ca og Ba/Ca i AG93 er, at han gennem længere tid har levet et andet sted end Svendborg, hvortil han er flyttet sent i sit liv. AG104, derimod, ser ud til at have boet i Svendborg hele livet[1]. Fortolkningen af Mg/Ca-værdierne er ikke så ligetil, da Mg i modsætning til Sr og Ba er et essentielt grundstof, der er hårdt metabolisk kontrolleret [1].

Metode
Knogleoverfladen blev mekanisk afrenset, hvorefter en prøve på ca. 20 mg blev udboret med en elektrisk boremaskine. Prøven blev opløst i en blanding af koncentreret HNO3, H2O2 og HCl. De fleste af grundstofferne blev målt med ICP-MS (Inductively Coupled Plasma Mass Spectroscopy). Kviksølv blev dog analyseret med kold damp atomabsorption på et Flow Injection Mercury System (FIMS-400). Syvogtredive prøver blev udtaget og analyseret fra skelet AG93 og 36 prøver fra AG104 [1].

Referencer
1. Rasmussen et al.: The distribution of mercury and other trace elements in the bones of two human individuals from medieval Denmark – the chemical life history hypothesis. Heritage Science 2013 1:10.
2. Kerstin Lidén og Holger Schutkowski: Sporstoffer og isotopanalyser, Biologisk Antropologi med human osteologi, 2008, 1. udgave, 1. oplag, kapitel 13, red. Niels Lynnerup, Pia Bennike og Elisabeth Iregren, Gyldendal.
3. Kristensen HK: The Franciscan Friary of Svendborg. The archaeology of Svendborg. Denmark: Svendborg County Museum; 1994:110. Volume 6.
4. Rasmussen KL, Boldsen JL, Kristensen HK, Skytte L, Hansen KL, Mølholm L, Grootes PM, Nadeau M-J, Eriksen KMF: Mercury levels in Danish medieval human bones. J Archaeol Sci 2008, 35(8):2295-2306.
5. D. J. Hadjidakis, I. I. Androulakis. Bone Remodeling. Annals N. Y. Acad. Sci. 2006, 1092, 385.
6. Reference Man: Anatomical, Physiological and Metabolic Characteristics, (1st edn.), ICRP Publication 23. Elsevier, 1975.
7. L. Skytte, K. L. Rasmussen: Sampling strategy and analysis of trace element concentrations by inductively coupled plasma mass spectrometry on medieval human bones – the concept of chemical life history. Rapid Commun. Mass Spectrom. 2013, 27, 1591–1599.

Skrevet i: Analytisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sikker tøndehåndtering starter her

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays Aarhus 2025 – SOLD OUT

  • Holm & Halby

    VidensDage’25 hos Holm og Halby: Faglig fordybelse og teknologisk indsigt i højsædet

  • Holm & Halby

    Fremtidens sikkerhedskabinetter: Er du rustet til den nye EN12469 / Annex 1

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Høj præcision i CNC-fræsning takket være vakuum

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    En fundamental del af forskningen

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch på Spildevand Teknisk Forenings Årsmøde 2025

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik