Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot “RB2005”) med anbefalinger vedrørende uorganisk-kemisk nomenklatur. Er det noget at fejre? Var den noget at fejre? Burde IUPAC’s Division VIII, som officielt hedder Chemical Nomenclature and Structure Representation Division, for længst have udsendt en opdateret version og trukket de mest kontroversielle forslag i RB2005 tilbage? Eller skal man netop ikke alt for ofte komme med nye regler, som lærebogsforfattere, tidsskriftredaktører, regulerende myndigheder, kemikaliefirmaer og undervisere principielt straks burde lægge sig efter?
Hvad var kontroversielt i RB2005?
Prisen for mest provokerende nye navn må nok gå til dioxygenchlorid for det, vi allesammen altid har kaldt chlordioxid. Også heptaoxygendichlorid og tilsvarende navne for brom- og iodforbindelser. I et muligvis ikke så vellykket forsøg på at hjælpe brugerne ved at simplificere, så man ikke skulle huske forskellige grundstofremser til forskellige navnetyper, flyttede man nemlig til nomenklaturformål oxygen fra nogle gange at stå mellem fluor og chlor til at stå altid mellem svovl og iod (eller astat, om man vil), så man altså ignorerede elektronegativitetskriteriet. Begejstringen i folket var ikke overvældende.
Støkiometriske navne og formler skulle i RB2005 ordnes primært alfabetisk (for positive og negative komponenter hver for sig). Dvs. kryolit (figur 1), med formlen Na3AlF6, som alle ville kalde trinatriumaluminiumhexafluorid, skulle ifølge reglerne være aluminiumtrinatriumhexafluorid med formlen AlNa3F6. Likes udeblev… Ville man beskrive det som dobbeltsalt, blev det til formlen AlF3×3NaF og navnet aluminiumtrifluorid ¾ natriumfluorid (1/3), en notation med en lang, lang bindestreg (en “em” dash), som er en notorisk pestilens rent typografisk.
RB2005 ændrede endvidere betegnelserne (præfikserne) for anioniske ligander i kompleksforbindelser som fluorid, chlorid, bromid, iodid, cyanid osv. fra “o-formerne” (fluoro, chloro osv.) til “ido-formerne” (fluorido, chlorido osv.). Igen: Det var for at gøre det enklere (fluorid ® fluorido osv. snarere end fluorid ® fluoro) og lettere at skelne fra substituentpræfikserne fluoro, chloro osv. i organisk-kemisk substitutiv nomenklatur (som på dansk bare er fluor, chlor osv.). Og igen kan man ikke sige, at IUPAC blev oversvømmet af sympatitilkendegivelser.
Kryolit indeholder ionen [AlF6]3-, så navnet som kompleksforbindelse skulle nu være trinatriumhexafluoridoaluminat(3-), som nogen var ved at få galt i halsen i overskriften.
Ladningstal eller oxidationstrin angivet ved romertal?
Hedder det jern(II)chlorid eller jern(2+)chlorid? Svaret er ja. Med andre ord, RB2005 tillod begge former og angav ikke regler for et valg mellem dem. Hvis man ser sig lidt rundt i periodesystemet, er der rimeligvis forbindelser, hvor man ville vægre sig ved at bruge ladningstal, lad os sige phosphor(V)oxid eller svovl(I)chlorid. Man ville næppe bruge phosphor(5+) eller svovl(1+) her, da disse ioner ikke er til stede i de pågældende forbindelser. Nogle ville nok foretrække diphosphorpentaoxid (eventuelt tetraphosphordecaoxid) eller disvovldichlorid, navne som jo også siger lidt mere.
Hvad så med jern(3+)chlorid? Tja, det er formelt et korrekt navn. Er der ioner Fe3+ til stede? Forbindelsen indeholder i fast fase nogle udstrakte chloridojern-enheder i en lagstruktur og i gasfasen dimerer og monomerer, se for eksempel [1], så måske vil man hellere bare kalde den jern(III)chlorid.
Kort sagt: at både ladningstal og romertal er tilladte, betyder ikke, at kemikere vil anvende dem i flæng og tillægge dem helt samme betydning.
For restriktiv?
I RB2005 anvistes følgende notationer vedrørende oxidationstal noteret som romertal: enten på linjen i parentes efter grundstoffets navn eller i formler som superskript, for eksempel: mangan(II)dimangan(III)tetraoxid eller MnIIMnIII2O4. Det har vist sig vanskeligt at bekæmpe hybridnotationen Mn(II), mens manganII nok er sjældnere. Men er der nogen god grund til at udelukke disse to sidste?
“Preferred names” eller ikke?
Som nævnt i faktaboksen angav The Blue Book foretrukne navne, nærmere betegnet for alle de organiske forbindelser, der blev navngivet systematisk ved substitutiv nomenklatur samt et par andre nomenklaturtyper. RB2005 havde ikke foretrukne navne. Hvorfor ikke? Og hvad med den næste røde bog?
Et problem ville være støkiometriske navne, hvor der er et antal lige gode muligheder:
• jern(II)chlorid, jern(2+)chlorid, jerndichlorid
• phosphorpentaoxid, diphosphorpentaoxid, tetraphosphordecaoxid, phosphor(V)oxid – dækker disse navne præcis det samme?
Og hvad med de i alt fire systematiske navne for kryolit ovenfor?
Så kort og godt er det svært at forestille sig foretrukne støkiometriske uorganiske navne. Koordinationsnavne er derimod strukturelle, og man kunne godt forestille sig at lave regler for foretrukne navne for koordinationsenheder, selv om jeres ærbødige ikke umiddelbart er sikker på, at det her i 2020’erne opfylder et behov og er besværet og tiden værd. Hvis blot et navn ud fra reglerne éntydigt specificerer en bestemt forbindelse, er det formentlig med nuværende computerteknologi ligegyldigt, om det også er unikt. Og når navngivne koordinationsenheder indgår i støkiometriske forbindelser, har vi balladen igen: Skal kryolit hedde natriumhexafluorido…osv. eller trinatrium…osv.
Nærværende forfatter er ikke bekendt med opfølgende studier af udbredelsen af de foretrukne navne fra BB2013. En kendsgerning er, at det ikke er ualmindeligt, at navne på internettet anføres som IUPAC-navne uden at være det, og nogle gange endda som foretrukne uden at være det.
På vej mod den næste røde bog
I Division VIII er man nu, med tætte forbindelser til kolleger i Division II, IV og V, i gang med at forberede den næste røde bog. Læserne må meget gerne tænke over, hvad der kunne være godt at få tilføjet eller ændret i bogen og/eller den ledsagende Brief Guide nævnt i faktaboksen. Lige nu er der et arbejde i gang med at gennemarbejde og udvide reglerne for navngivning med k-konstruktioner, som er et redskab til specifikation af bindinger mellem ligander og centralatomer. Andre emner, der vil blive tilgodeset, er uorganiske polymerer; metallacycles (engelsk; hvad mon de skal hedde på dansk?), dvs. forbindelser, hvor et eller flere atomer fra d-blokken er indsat i ringe, der i øvrigt består af carbonatomer og heteroatomer fra grupperne 15 til 17; polyboraner; faststofforbindelser, herunder emner som nanopartikler og carbonnanorør; stereokemi af især koordinationsforbindelser m.m.
Ture Damhus, formand for Nomenklaturudvalget, editor@kemisknomenklatur.dk
TD indrømmer sig medskyldig: var som frivillig i bemeldte Division VIII medforfatter til RB2005, til Principles og til begge Brief Guides omtalt i faktaboksen.
Referencer
1. C.E. Housecroft, A.G. Sharpe: Inorganic Chemistry [5th Edition, Pearson 2018]. Section 21.9, Group 8: iron.
2. https://iupac.org/what-we-do/books/redbook.
3. https://iupac.qmul.ac.uk/BlueBook/PDF.
4. https://iupac.org/what-we-do/books/principles.
5. https://iupac.org/what-we-do/nomenclature/brief-guides.
6. T. Damhus, P.J. Henrichsen: Nybrud i kemisk retskrivning, Dansk Kemi 106 # 1 (2025) 22-24.
BOKS:
Nogle af IUPAC’s forskellige nomenklaturudgivelser
RB2005 er den fjerde i en række af uorganisk-kemiske nomenklaturanbefalinger, der kom i hhv. 1957, 1970, 1990 og 2005. Selv er RB2005 tilgængelig som PDF-fil [2]. I RB2005, afsnit IR-1.6, gav man en oversigt over de vigtigste ændringer i forhold til RB1990.
I Division VIII arbejdede man også med The Blue Book (organisk-kemisk nomenklatur) frem til 2013, hvor den 2,76 kilo tunge bog (jf. figur 2) kom på markedet. Den efterfulgte den blå bog fra 1979 og en lyseblå bog fra 1993. Heldigvis er der nu en online-version af mastodonten tilgængelig [3].
BB2013 indeholdt et meget omfattende system af anbefalinger af preferred names, lad os kalde dem foretrukne navne på dansk. De var fastlagt som svar på kritik af IUPAC for at give for mange muligheder for acceptable navne – hvilke navne skulle man bruge i patentskrifter, lovgivning, tidsskriftartikler osv.? Der var dog ikke i BB2013 foretrukne navne for aminosyrer, carbohydrater, naturstoffer m.fl., hvor man har nogle vedtagne ikkesystematiske stamnavne og særlige regler for brug af dem.
I bogen Principles of Chemical Nomenclature [4] finder man korte fremstillinger af de vigtigste typer af nomenklatur og i Table P10 deri en nyttig liste over trivialnavne med oversættelser til systematiske navne. Endnu kortere destillater af anbefalingerne findes i de såkaldte Brief Guides for uorganisk og organisk nomenklatur og polymernomenklatur [5].
Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg blev grundigt introduceret i boks 1 i [6]. På udvalgets hjemmeside (kemisknomenklatur.dk) findes danske oversættelser af de to Brief Guides for uorganisk og organisk nomenklatur.
