• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltKlima og miljø02. 08. 2021 | Allan Malmberg

Jordens biodiversitet måske vejen til et mere klimaresistent landbrug

AktueltKlima og miljø02. 08. 2021 By Allan Malmberg

Landbruget er en af de store udledere af klimagasser, men er også et af de områder, som selv bliver påvirket mest af et anderledes klima. Det kan ny viden om dyrkningsmetoder måske ændre på.

Sammen med en række internationale partnere vil Teknologisk Institut demonstrere, hvordan bæredygtig dyrkningspraksis og øget biodiversitet kan optimere landbrugets økosystemer.

Bæredygtig dyrkningspraksis skal øge jordens biodiversitet, understøtte grøn omstilling og gøre EU’s planteproduktion mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer. Det er målet med et nyt internationalt projekt, som Teknologisk Institut deltager i sammen med en række internationale partnere.

Projektet har især fokus på at minimere effekten af klimaforandringer i landbruget. Vi vil kortlægge jordens biodiversitet og multifunktionalitet i tre forskellige dyrkningssystemer: Landbrug, græsarealer og skovbrug. Vi undersøger varierende jordbundsforhold, forskellige former for dyrkningspraksis og simulerer klimaforandringer for at teste, hvor robuste de forskellige økosystemer er, siger Mai-Britt Brøndum, seniorspecialist på Teknologisk Institut.

Fem EU biogeografiske og tre internationale regioner er udvalgt med i alt 198 demonstrationslokaliteter til projektet.

– Danmark deltager med 27 demonstrationslokaliteter og skal især bidrage med viden om, hvordan økologisk dyrkning påvirker biodiversiteten i jorden. Forsøget skal undersøge, hvordan biodiversitet i jorden udvikler sig under omlægning til økologisk dyrkningspraksis på tre forskellige jordtyper. På andre demonstrationslokaliteter i Europa undersøger vi også effekten af forskellige former for dyrkningspraksis inden for skovbrug og græsarealer, siger Mai-Britt Brøndum.

Ved hjælp af DNA-sekventering analyserer partnerne i projektet sammensætningen af otte typer af jordorganismer: vira, bakterier, arkæer, svampe, protister, nematoder, leddyr og jordorme. Med udgangspunkt i analysen kan de kortlægge det komplekse netværk af fødekæder i jorden.

Samtidig evaluerer vi 20 funktionelle parametre i jorden, der kan kobles til jordens evne til at levere økosystemtjenester såsom foder og fødevarer, rent drikkevand, biologisk kontrol af plantepatogene organismer, jorderosion, omsætning af næringsstoffer, klimaregulering, m.fl. Resultaterne skal hjælpe landmænd, rådgivere og beslutningsorganer med at vurdere effekten af forskellige dyrkningsstrategier, siger Mai-Britt Brøndum.

Et vigtigt output fra projektet er at gøre viden om jordens biodiversitet og potentiale som en naturbaseret løsning på globale udfordringer lettilgængelig og brugbar i praksis.

Vi samler resultaterne fra projektet i en app, der kan anvendes til beslutningsstøtte i landbruget. Samtidig opretter vi et internationalt netværk, der skal facilitere oplysning og vidensdeling mellem aktører inden for jordforvaltning, biodiversitet og naturbeskyttelse, siger Mai-Britt Brøndum.

EU-projektet SOILGUARD består af Teknologisk Institut og 24 andre internationale partnere. Projektet er finansieret af EU’s Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogram med projektnummer 101000371. Projektet løber fra 2020-2024.

Kilde: Teknologisk Institut

Skrevet i: Aktuelt, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi18. 02. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

Artikler fra Dansk KemiMedicinalkemi18. 02. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi18. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Lithiumbatterier: Sådan sikrer du din virksomhed

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Energiomkostninger reduceret med 50% via et centraliseret vakuumsystem

  • Kem-En-Tec Nordic

    Nyt produkt – Streptavidin

  • DENIOS ApS

    Sådan fejrer vi valentinsdag hos DENIOS

  • Holm & Halby

    Holm & Halby klar med seminarprogram for foråret 2026

  • Holm & Halby

    TÜV-certificering styrker dokumenteret kvalitet hos Holm & Halby

  • Holm & Halby

    Workshop sætter fokus på Green Chemistry i sporstofanalysen

  • Holm & Halby

    Fokus på reproducerbare bioprocesser i ny international webinarserie

  • DENIOS ApS

    Olien flød ud i vandet – men én ting inddæmmede den

  • MD Scientific

    Kolonne til hurtig måling af ADCC-aktivitet

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    18.02.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    18.02.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik