Med den stigende digitalisering af kommunikationen stiger behovet for at finde måder at kryptere på, der ikke kan afsløres af de gængse dekrypteringsmetoder.
Forskere ved Weizmann-instituttet i Israel har udviklet en metode, hvor de skjuler meddelelsen i emissionsspektret af et fluorescerende stof (sensor). De har syntetiseret et stof som det viste med mange fluorophorer. Når et andet stof binder til dette, ændrer det fluorescensspektret på en måde, der kan anvendes til at kryptere en meddelelse.
Meddelelsen bliver først omdannet til tal ved brug af en alfanumerisk kode. Den bliver så krypteret ved at tage emissionsspektret af krypteringsstoffet sammen med et tilfældigt valgt stof og addere intensiteten af båndene i spektret til cifrene i meddelelsen. Modtageren dekrypterer meddelelsen ved at måle emissionsspektret af sensoren under de samme betingelser og subtrahere intensiteterne af båndene fra den modtagne besked og derved komme tilbage til den oprindelige meddelelse. Man har hermed fået en kemisk krypteringsmetode i modsætning til de gængske matematiske.
Carl Th.
Kilde:
Message in a molecule, Nature Communications 7 Article number: 11374, 2016. DOI: 10.1038/ncomms11374.