• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Medicinalkemi28. 11. 2022 | Allan Malmberg

Klimaforandringer vil forværre allerede kendte sygdomme

Medicinalkemi28. 11. 2022 By Allan Malmberg

Portrait doctor, nurse and soldier in a protective suit and mask respirator in black background. Concept covid-19 pandemic

Når debatten går omkring klimaet, er det ofte fx oversvømmelser og smeltet is, der er i fokus. Men måske skulle man også kigge et andet sted hen, for et nyt studie påpeger, at et ændret klima vil forværre over halvdelen af de allerede kendte infektionssygdomme.

Og der er tilsyneladende nok at tage af, når man skal opliste de dårligdomme, som et varmere klima kan føre med sig.

Her er oplistet syv tilfælde, hvor et varmere klima kan spille en afgørende, og negativ rolle. Studiets hovedforfatter, Camilo Mora understreger, at det ikke vil udrydde alt liv på jorden, som en anden katastrofefilm. Men da flere af tingene kan være sammenfaldene kan det få stor indvirkning for de fleste mennesker på kloden

1 Dyr og mennesker tvunget tættere sammen
På grund af mindre plads, vil dyr og mennesker blive tunget tættere sammen, hvilket øger risikoen for, at vira springer mellem arter.

Covid-19 var ikke en klimabetinget pandemi, men viser, hvad der kan ske. Den originale flagermusvært for SARS-CoV-2 lever et meget isoleret liv – den er nataktiv og lever i huler. Den har interagere normalt hverken med mennesker eller andre flagremus. Men ved at blande arter tættere sammen, som det skete på dyremarkedet i Wuhan, er der langt større risiko for fremtidige pandemier af Covid-19 typen

2 Sygdomme gemt i tundra´en
I 2016 døde en russisk dreng af miltbrand. Han var en del af en nomadefamilie, hvor mange andre blev syge og flere tusind rensdyr også måtte lade livet som følge af miltbrand. Et udbrud, der med stor sandsynlighed tager sit udgangspunkt i et miltbrand-udbrud i 1941.

En usædvanlig varmebølge gjorde, at døde rensdyr fra 1941 blev tøet op, og sygdommen spredte sig endnu en gang. Med stigende temperaturer er det nærliggende at frygte for, at den slags vil blive hyppigere.

5 Vandbårne sygdomme
Med oversvømmelse kommer også de sygdomme, der trives i de miljøer. Det er typisk diarré sygdomme som E. coli, Salmonella og kolera.

Når oversvømmelserne trækker sig tilbage, bliver det resterende stillestående vand en yngleplads for myg, der bærer sygdomme som malaria og denguefeber, hvis oversvømmelsen finder sted i de områder, hvor disse sygdomme normalt findes

4 Flere myg og flåter
Man plejer at sige, at skovflåten er Danmarks farligste dyr. Med et varmere vejr følger også en øget udbredelse af bl.a. myg og flåter. Malarie-myggen er allerede påbegyndt sin vandring til det sydlige Europa og i USA er tilfældene af flåtbåren borreliose mere end fordoblet over en 30-årig periode.

5 Øget forekomst af dødelige alger
Havet bliver varmere. Men ud over det fører til, at isen ved polerne smelter, giver det også en perfekt kombination til, at der kommer en opblomstring af giftige alger. Det er ikke mindst et problem ved kystområderne

6 Varmen avler varmebestandige vira
Feber er en af vores krops bedste forsvarsvåben, når vi bliver syge. Frygten er, at med et varmere vejr, vil vira generelt vende til varmere omgivelser via naturlig udvælgelse. Og vi kan stå i en situation, hvor vores “varmevåben” ikke har den store effekt længere.

7 Immunsystemet under pres
Et generelt varmere vejr sætter vores krop under pres. De fleste kender formentligt selv, hvordan man påvirkes under hedebølger her i landet. Imidlertid er det helt andre steder på kloden, at varmen langt overstiger de temperaturer, vi kan forvente her i landet.

FN vurderer, at der over de kommende 30 år vil være langt flere af de såkaldte klimaflygtningene end verden i dag har som følge af fx krig. Vurderingen lyder på, at klimaet sender 1,2 mia. mennesker på flugt, mange ender i flygtningelejr, der er et perfekt udrugningssted for en lang række infektionssygdomme

Kilde: euronews

Skrevet i: Medicinalkemi

Seneste nyt fra redaktionen

Grønlandske miner og metaller  

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

BranchenytTop03. 02. 2026

Torkil Holm Prisen, der tildeles yngre forskere indenfor kemien, måtte i år deles i to; til professor Luca Laraia fra DTU og Senior Principal Scientist Anne Louise Bank Kodal fra Novo Nordisk A/S Professor Luca Laraia modtog prisen for sin enestående indsats i at forstå og målrette de

Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

AktueltBranchenyt27. 01. 2026

I år det 5 millioner store Villum Kann Rasmussens Årslegat til en forsker, der på flere måder har bygget broer. Professor Milena Corredig fra Aarhus Universitet bygger bro mellem molekyler og måltider, og selv har hun rødder med fra Italien, hvor hun er født, men er i dag bosat her i

To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

AktueltArtikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter26. 01. 2026

Enhedspatentsystemet har nu været i kraft i to år, og de nye muligheder bliver brugt. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Anders Heebøll-Nielsen, partner, European Patent Attorney,

Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

AktueltArtikler fra Dansk KemiEnergi20. 01. 2026

4. generations atomkraftreaktorer, der bruger smeltet salt som brændsel eller kølemiddel, er ved at blive udviklet i Danmark, men hvad kan vi bygge dem af? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Er der salat i solcreme?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi12. 01. 2026

Afhængigt af ens ophold udendørs, solindfaldet dér og ens lysfølsomhed kan man få brug for solcreme på alle tider af året, så her skriver vi også om det i november. Som ved de fleste andre kemibaserede produkter kan man støde på ejendommelig nomenklatur, når man studerer ingredienslisterne for

Kan kviksølv-isotoper være nøglen til at forstå kviksølvforureningen i Arktis?

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø12. 01. 2026

I de senere år har den teknologiske udvikling medført, at det er muligt at måle kviksølv-isotoper med så høj præcision, at disse kan bruges som et slags ”fingeraftryk” og give ny viden om kilder, transportveje og processer i kviksølvets komplicerede kredsløb. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi

Forstå pulver gennem simuleringer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik05. 01. 2026

Pulverbaserede produkter har mange fordele, men pulverets uforudsigelige og komplekse adfærd vanskeliggør at styre de processer, der producerer det. Med avancerede numeriske simuleringer kan vi nu kigge ind i selve procesudstyret og dermed designe forbedrede processer. Artiklen har været bragt i

Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik15. 12. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Olien flød ud i vandet – men én ting inddæmmede den

  • MD Scientific

    Kolonne til hurtig måling af ADCC-aktivitet

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    IKA Specials Q1 2026 – Spar 15% på laboratorieudstyr

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer vakuumløsninger til skalerbare brug af brint og kulstof

  • DENIOS ApS

    Hvad er forskellen på et brandsikkert skab og et batteriskab?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    nerbe plus petriskåle – certificeret kvalitet til en god pris

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Vi kan ikke undvære laboranterne

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Pipette- og vægtbytte er tilbage!

  • DENIOS ApS

    Skal dit truckværn være af stål eller plast?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions bliver officiel global leverandør af ITER-flanger

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

  • Kan kviksølv-isotoper være nøglen til at forstå kviksølvforureningen i Arktis?

    12.01.2026

  • Forstå pulver gennem simuleringer

    05.01.2026

  • Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

    15.12.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik