• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Medicinalkemi28. 11. 2022 | Allan Malmberg

Klimaforandringer vil forværre allerede kendte sygdomme

Medicinalkemi28. 11. 2022 By Allan Malmberg

Portrait doctor, nurse and soldier in a protective suit and mask respirator in black background. Concept covid-19 pandemic

Når debatten går omkring klimaet, er det ofte fx oversvømmelser og smeltet is, der er i fokus. Men måske skulle man også kigge et andet sted hen, for et nyt studie påpeger, at et ændret klima vil forværre over halvdelen af de allerede kendte infektionssygdomme.

Og der er tilsyneladende nok at tage af, når man skal opliste de dårligdomme, som et varmere klima kan føre med sig.

Her er oplistet syv tilfælde, hvor et varmere klima kan spille en afgørende, og negativ rolle. Studiets hovedforfatter, Camilo Mora understreger, at det ikke vil udrydde alt liv på jorden, som en anden katastrofefilm. Men da flere af tingene kan være sammenfaldene kan det få stor indvirkning for de fleste mennesker på kloden

1 Dyr og mennesker tvunget tættere sammen
På grund af mindre plads, vil dyr og mennesker blive tunget tættere sammen, hvilket øger risikoen for, at vira springer mellem arter.

Covid-19 var ikke en klimabetinget pandemi, men viser, hvad der kan ske. Den originale flagermusvært for SARS-CoV-2 lever et meget isoleret liv – den er nataktiv og lever i huler. Den har interagere normalt hverken med mennesker eller andre flagremus. Men ved at blande arter tættere sammen, som det skete på dyremarkedet i Wuhan, er der langt større risiko for fremtidige pandemier af Covid-19 typen

2 Sygdomme gemt i tundra´en
I 2016 døde en russisk dreng af miltbrand. Han var en del af en nomadefamilie, hvor mange andre blev syge og flere tusind rensdyr også måtte lade livet som følge af miltbrand. Et udbrud, der med stor sandsynlighed tager sit udgangspunkt i et miltbrand-udbrud i 1941.

En usædvanlig varmebølge gjorde, at døde rensdyr fra 1941 blev tøet op, og sygdommen spredte sig endnu en gang. Med stigende temperaturer er det nærliggende at frygte for, at den slags vil blive hyppigere.

5 Vandbårne sygdomme
Med oversvømmelse kommer også de sygdomme, der trives i de miljøer. Det er typisk diarré sygdomme som E. coli, Salmonella og kolera.

Når oversvømmelserne trækker sig tilbage, bliver det resterende stillestående vand en yngleplads for myg, der bærer sygdomme som malaria og denguefeber, hvis oversvømmelsen finder sted i de områder, hvor disse sygdomme normalt findes

4 Flere myg og flåter
Man plejer at sige, at skovflåten er Danmarks farligste dyr. Med et varmere vejr følger også en øget udbredelse af bl.a. myg og flåter. Malarie-myggen er allerede påbegyndt sin vandring til det sydlige Europa og i USA er tilfældene af flåtbåren borreliose mere end fordoblet over en 30-årig periode.

5 Øget forekomst af dødelige alger
Havet bliver varmere. Men ud over det fører til, at isen ved polerne smelter, giver det også en perfekt kombination til, at der kommer en opblomstring af giftige alger. Det er ikke mindst et problem ved kystområderne

6 Varmen avler varmebestandige vira
Feber er en af vores krops bedste forsvarsvåben, når vi bliver syge. Frygten er, at med et varmere vejr, vil vira generelt vende til varmere omgivelser via naturlig udvælgelse. Og vi kan stå i en situation, hvor vores “varmevåben” ikke har den store effekt længere.

7 Immunsystemet under pres
Et generelt varmere vejr sætter vores krop under pres. De fleste kender formentligt selv, hvordan man påvirkes under hedebølger her i landet. Imidlertid er det helt andre steder på kloden, at varmen langt overstiger de temperaturer, vi kan forvente her i landet.

FN vurderer, at der over de kommende 30 år vil være langt flere af de såkaldte klimaflygtningene end verden i dag har som følge af fx krig. Vurderingen lyder på, at klimaet sender 1,2 mia. mennesker på flugt, mange ender i flygtningelejr, der er et perfekt udrugningssted for en lang række infektionssygdomme

Kilde: euronews

Skrevet i: Medicinalkemi

Seneste nyt fra redaktionen

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

AktueltMedicinalkemi25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

  • Holm & Halby

    DIREKTE ColdStorage sætter fokus på kulden bag forskningen

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik