Rynker er en del af hudens naturlige aldring. Efterhånden som huden bliver ældre, vil den miste sin fylde og spændstighed, hvilket blandt andet skyldes en faldende produktion af kollagen, der udgør en vigtig del af hudens bindevæv.
Kollagen er sammensat af tre polypeptidkæder, der især består af aminosyrerne glycin, prolin og den hydroxylerede form af prolin, hydroxyprolin.
Solens ultraviolette stråler og rygning er to faktorer, som er med til at sænke produktionen af kollagen, og således fremskynde den naturlige dannelse af rynker.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI