Det viser tal, som DTU Fødevareinstituttet har publiceret i forbindelse med den fjerde internationale vitaminkonference, der blev holdt i København den 25.-27. maj 2016. Det gennemsnitlige C-vitaminindhold i æbler på det danske marked har generelt været relativt stabilt siden starten af anden verdenskrig. Dvs. at når forbrugerne i dag sætter tænderne i et Ingrid Marie æble, får de cirka lige så meget C-vitamin fra frugten, som deres bedsteforældre gjorde for 65 år siden.
De danske dyrkningsforhold for frugt og grøntsager er undertiden blevet beskyldt for at udpine jorden med et faldende vitamin- og mineralindhold i de dyrkede afgrøder til følge. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har løbende undersøgt danske fødevarers indhold af vitaminer og mineraler og kan ikke finde belæg for den påstand.
Analyser fra DTU Fødevareinstituttet af det gennemsnitlige C-vitaminindhold i forskellige æbler på det danske marked gennem 75 år viser f.eks., at et Ingrid Marie æble i 1951 havde et C-vitaminindhold på 5,2 milligram mod 6,1 milligram i 2005.
Selvom det gennemsnitlige C-vitaminindhold for bestemte sorter er stort set uændret over tid, er der store variationer mellem sorterne: Eksempelvis har madæblet Bramley og spiseæblet Discovery et højere indhold, mens det i spiseæblet Spartan, som var på markedet i 1980’erne, er lavere.
Det er sundt at spise æbler. Afhængig af sorten bidrager 100 gram æble med 5-30 procent af det anbefalede daglige C-vitamin indtag for et voksent menneske. Til sammenligning er der dog cirka dobbelt så meget C-vitamin i en appelsin som i æblet med det højeste indhold på det danske marked.
Data om æblers C-vitaminindhold stammer fra 12 studier gennemført i perioden 1939-2016, hvor i alt 1.405 prøver er analyseret.
I Dansk Kemi nr. 8 kan du læse om flere af nyhederne fra vitaminkonferencen.
