
En varmekraft, der overstiger de kraftigste vandkraftværker, vi kender, er i færd med at smelte den grønlandske is nedefra.
Det er forskere fra University of Cambridge i England, der egentligt skulle have undersøgt en stor gletsjer i det vestlige Grønland. Under gletsjerarbejdet har de boret en kilometer ned isen, og her fundet den nye varmekilde. Studiet om den er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Varmen kommer fra det smeltevand, der falder ned i sprækkerne. Vel og mærker meget dybe sprækker, der kan strække sig over en kilometer ned. Og det er netop denne proces, der danner varmen. Mekanismen kan sidestilles med, at man via faldende vand kan generer elektricitet.
Vurderingen er, at alene smeltevandet fra den undersøgte gletsjer om sommeren kan sammenlignes med det største vandkraftværk i verden, kinesiske Three Gorges Dam ved Sanxia. Det har i øvrigt en kapacitet på 22.500 MW.
Forskerne vurderer, at den nyfundne mekanisme ikke er begrænset til den undersøgte gletsjer, men er gældende for gletsjere over hele Grønland.
I følge undersøgelsen smelter gletsjeren nedefra op til hundrede gange mere, end beregninger uden denne faktor har vist. Det vil så være omtrent lige så meget som smeltningen på overfladen.
Hvis antagelsen er korrekt, og at det i øvrigt kan udbredes til hele Grønland, bør det have indflydelse på forudsigelserne om kommende havvandsstigninger. Netop afsmeltningen fra Grønland ses som have størst påvirkning på ændringer i havniveauet.