
Bierne har det svært mange steder i verden, og når bierne forsvinder, påvirkes bestøvningen negativt. Det har imidlertid stor betydning, om det er store humlebier eller mindre bier, som forsvinder, og det hænger sammen med biernes syn.
Forskere fra Lunds Universitet har sammen med kolleger fra Tyskland og UK via et avanceret tomografi højopløseligt 3D-billede af biernes facetøjne fundet ud af følgende:
At store bi-individer så bedre end små, vidste man godt, men de nye billeder viser, at de store humler har et klart bedre syn lige frem og opad end mindre bier. Det bevirker, at humlerne er bedre til at se de små blomster, mens de mindre bier modsat kun kan se større blomster.
– Det betyder, at forsvinder de små bier fra et område, vil det i høj grad påvirke planter med store blomster. Når vi kender sammenhængen mellem størrelserne på biarterne og blomsterne, kan vi reagere, når bierne fra et område forsvinder, siger Emily Baird fra forskergruppen.
Kilde: lu.se