Oversigtsside
Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad
Milena Corredig og en del af hendes team i laboratoriet på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Foto: Frederikke Reese. Villumlegat til forsker Milena Corredig
Hvad bruger vi kalken til?
Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri,
Kontrolleret osmose
En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer
Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode
Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af
Der er forskel på thioler og thioler
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel
Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer
Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af
GC-analyse af ”håbløse” matricer
Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens
Hvor kommer kalken fra?
I kalkminen kan man se noget, man sjældent ser i en kystprofil: selve lagplanet. Når man står under loftet i minerne, afsløres “trin” i lagfladen,
Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk
Foto: Magnific Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026
Størrelse betyder noget
Proteiner, som for eksempel det antistof der ses her, er meget store sammenlignet med de fleste andre molekyler. De har faste størrelser på nanometer-niveau. De
Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?
Foto: Magnific Når calcium bindes til caseiner for biologisk transport, øges entropien, og orden mindskes tilsyneladende. Dissociation af calcium fra casein har endda negativ aktiveringsenergi.
Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration
Foto: Magnific Semikvantitativ bestemmelse af fedtsyrer i fødevarer med intern standard og GC-MS. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan
Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput
Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer
Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer
Foto: Dansk Kemi Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som
Ozon i den arktiske troposfære
Foto: Dansk Kemi Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen
Plastik i luften – havets usynlige bidrag
Foto: Magnific Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026
Hent flere
