Fokus på kemi
Nogle molekyler, såsom aminosyrer, findes i to varianter, der er hinandens spejlbilleder. Levende organismer indeholder imidlertid kun det ene af disse spejlbilleder. Hvordan en sådan kemisk asymmetri kunne være opstået, har længe været et mysterium for kemikere. Henri B. Kagan og Kenso Soai blev i sidste uge tildelt Nobelprisen i Kemi 2026 for at have fundet en løsning på
Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har man vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor tarmene går i stå. Det kan være nyttig viden både for astronauter og for patienter
Professor Søren Kegnæs vil sætte fokus på blandt andet digitalisering, innovation og trivsel i sin nye rolle som institutdirektør på DTU Kemi. DTU har udpeget professor og nuværende viceinstitutdirektør Søren Kegnæs til ny institutdirektør på DTU Kemi med tiltrædelse 1. november 2026.Søren Kegnæs har været ansat på DTU Kemi i mere end 20 år og har blandt andet været
Målrettede indgreb kan presse bestemte resistente bakterier markant tilbage. Det viser 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i DANMAP-programmet. I en verden, hvor antibiotikaresistens fortsat er en alvorlig udfordring, skal DANMAP-overvågningen give et endnu stærkere grundlag for at identificere, hvor der er behov for at sætte ind.DANMAP, der er et
Et forskerhold fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvordan gekkoer gendanner beskadiget hjertevæv. Det kan gøre gekkoen til et nyt vigtigt modeldyr i jagten på at forstå kroppens evne til at reparere sig selv. Hvorfor kan nogle dyr reparere beskadigede organer, mens menneskekroppen ofte må nøjes med at lappe skaden sammen med arvæv? Det er et af biologens helt store,
Diverse jernforbindelser og aktivt kul har traditionelt været anvendt til at fjerne hydrogensulfid (H2S) fra biogas. Med opblomstringen af pyrolyse er et relativt nyt middel kommet på banen, nemlig biokul, som dog har været udforsket på laboratorieniveau i et årti. Dette lille studie viser, at biokul ikke bare er biokul, idet dets egenskaber som H2S-rensemiddel stærkt afhænger
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer. Forestil dig en fremtid, hvor hullet i vejen forsvinder af sig selv. Hvor bygningen du arbejder i, også fungerer som et stort batteri. Hvor det allestedsnærværende cement ikke længere er død og hård,
Traditionen tro blev LabDays Copenhagen 2026 gennemført i KB Hallen; det skete fra den 9. - 10. september – og messen var igen i år en stor succes. Messen havde små hundrede udstillere, som bød fagpublikummet velkommen med et større fagligt program. Over 2.600 fagfolk lagde vejen forbi; så det endte med at være den bedst besøgte LabDays messe i nyere tid.Arrangøren, J.B.
Hvis vores celler formåede at kopiere sig 100 pct. korrekt, når de skal udskiftes, ville vi undgå en lang række sygdomme. Men det gør de ikke; tværtimod kan det gå galt under kopieringen, og så kan vi blive syge. Nyt studie, publiceret i Nature, tager os med helt ind i cellens maskinrum, hvor generne i vores DNA reguleres. Hver gang, en celle i vores krop lægger an til at
Som de første i verden har danske Cysbio udviklet en billig og mere miljøvenlig måde at fremstille aminosyren serin på. Produktet kan forebygge sygdommen fedtlever, og omsætningen vil i 2024 overstige 50 millioner kroner. Ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) er en meget udbredt men ofte overset sygdom i hele verden. På verdensplan vurderes det, at op mod 20 procent har
Professor Håvard Jenssen modtager 13 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der kan føre til nye behandlinger af bakterieinfektioner, der er resistente over for lægemidler. FN forudsiger, at i 2050 kan op til 10 mio. mennesker årligt dø på verdensplan på grund af bakterieinfektioner, der er resistente over for medicin. Derfor er udviklingen af nye
Et hold forskere fra Aarhus Universitet har fundet en metode til at spotte den invaliderende lidelse Alzheimers, inden den udvikler sig til demens. Det kan være stort skridt på vejen mod nye behandlingsmuligheder. Et banebrydende studie kan nu åbne nye døre for tidligere diagnosticering og en potentiel vej til at bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.Forskerne har
Kvantify Koffee er navnet på det første innovative produkt inden for computerbaseret lægemiddelforskning. Produktet lanceres af den danske kvantevirksomhed Kvantify, der har til formål at supplere og reducere dyre og tidskrævende laboratorieforsøg ved at beregne en kritisk parameter i screening og udvælgelse af nye lægemiddelkandidater: ubindingskinetik. Kvantify har
I de fleste kræftpatienter er der en overaktivitet af proteinet MYC i kræftcellerne. Nu har et dansk forskerhold opdaget en hidtil ubemærket funktion af MYC, som potentielt kan hæmmes, så kræftcellerne svækkes. Kræftceller er kendetegnet ved deres aggressivitet: De vokser hurtigt, og de spreder sig til andre dele af kroppen. For at det kan ske, er en lang række mekanismer
Et hold forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en ny metode til at måle niveauer af kortisol direkte fra en blodprøve, hvilket er et markant fremskridt i diagnostikken og behandlingen af en lang række sygdomme. Et nyt dansk studie kan være første skridt på vejen mod en langt hurtigere og mere præcis diagnosticering af en lang række tilstande, der kræver regulering af
Professor Mads Albertsen fra Aalborg Universitet modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris for sin banebrydende forskning i bakteriers DNA. Han vil gerne være et forbillede for andre forskere og vise, at karriere og familieliv godt kan gå hånd i hånd I en alder af 38 år har professor ved Aalborg Universitet, Mads Albertsen, opnået mere end de fleste.
