• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltBranchenyt08. 08. 2022 | Allan Malmberg

Prisregn over Aarhus Universitet

AktueltBranchenyt08. 08. 2022 | Allan Malmberg

Årets forskerpris på 50.000 kr. fra H.C. Ørsted Selskabet går til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi Foto: Jacob Fredegaard Hansen

En veritabel prisregn er havnet over Aarhus Universitet. H.C. Ørsted Selskabet har således givet alle tre priser til Aarhus.

Årets forskerpris på 50.000 kr, går til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi, mens de to forskertalentpriser på 10.000 kr. går til Johannes Lund Jensen og Cecilie Hermansen, der begge er postdoc på Institut for Agroøkologi.

Dorthe Ravnsbæk får prisen for sit arbejde med at udvikle nye bæredygtige materialer til genopladelige batterier. Målet med hendes forskning er at finde effektive, billige og miljøvenlige alternativer til navnlig grundstoffet litium, som indgår i Li-ion batterier over alt.

Prisen er indstiftet af H.C. Ørsted Selskabet og Langeland Kommune med støtte fra energiselskabet Ørsted, og siden 2013 er den hvert år blevet uddelt i H.C. Ørsteds fødeby, Rudkøbing, omkring tidspunktet for hans fødselsdag (som er den 14. august). I år bliver det den 12. august.

Prismodtageren er meget beæret over at modtage prisen, der foruden pengene består af en sommerfugle-statuette, som guldsmeden Sabine Maus har fremstillet af sølv og emalje.

H.C. Ørsted er et stort forbillede for alle danske kemikere og fysikere, så at prisen bærer hans navn, er en stor ære, tilføjer hun.

De to modtagere af forskertalentpriserne er ikke bare begge fra Aarhus Universitet – de deler også kontor.

Postdoc Johannes Lund Jensen forsker i kulstoflagring i jorden og optimering af den kulstofmodel, der anvendes i de danske drivhusgas-emissionsopgørelser.

Postdoc Cecilie Hermansen forsker i interaktionen mellem jord, miljø og klima. Selskabet uddeler to rejselegater på hver 50.000 kr., og det ene går til Signe Reitz Krarup, der læser engelsk på Aarhus Universitet, og med legatet skal arbejde med økokritik på University of Cambridge. Hun har fokus på formidling af naturvidenskab i bl.a. børnelitteratur.

Kilde: Aarhus Universitet

Om H.C. Ørsted Selskabet og prisen:

Det er selskabets formål at gøre unge interesserede i naturvidenskab i H.C. Ørsteds ånd. Den berømte fysiker skelnede ikke mellem naturvidenskab, filosofi og humaniora, og han var en dygtig formidler af videnskab.
Formålet med prisen er at hylde H.C. Ørsteds indflydelse på kulturen, kunstnere, tænkere og videnskabsfolk i hele verden. Selskabet udvælger således prismodtagere, hvis arbejder kan knyttes til H.C. Ørsteds navn og livsværk, ikke mindst i forbindelse med formidlingen af naturvidenskab.

Du kan læse mere om selskabet her.
Geopolitik og miljø
Baggrunden for Dorthe Ravnsbæks forskning handler både om geopolitik og miljøhensyn. Litium er en begrænset ressource, som udvindes i bl.a. Australien samt forskellige lande i Sydamerika og Afrika af en række selskaber, af hvilke de to største er kinesiske. Der er en hård global konkurrence om at skaffe tilstrækkelige mængder til batterier i bl.a. el-biler, og konkurrencen driver prisen i vejret, hvilket kan bremse den grønne omstilling.

”Det betyder samtidig, at der bliver udvundet stadig større mængder litium, hvilket er meget hårdt ved miljøet. Natrium er et af de materialer, jeg arbejder på at sætte i stedet for litium,” fortæller Dorthe Ravnsbæk.

Hun er meget beæret over at modtage prisen, der foruden pengene består af en sommerfugle-statuette, som guldsmeden Sabine Maus har fremstillet af sølv og emalje.

”H.C. Ørsted er et stort forbillede for alle danske kemikere og fysikere, så at prisen bærer hans navn, er en stor ære,” tilføjer hun.

Talentpriser til kontorfæller
H.C. Ørsted Selskabet uddeler den 14. august også to forskertalentpriser på hver kr. 10.000. Prisen går til lovende unge forskere som tilskyndelse til deres fortsatte karriere, og modtagerne er også fra Aarhus Universitet:

Johannes Lund Jensen og Cecilie Hermansen, som sjovt nok deler kontor på Institut for Agroøkologi.

Postdoc Johannes Lund Jensen forsker i kulstoflagring i jorden og optimering af den kulstofmodel, der anvendes i de danske drivhusgas-emissionsopgørelser.

Postdoc Cecilie Hermansen forsker i interaktionen mellem jord, miljø og klima.

Læs mere om de to unge postdocs her.

Og så fortsætter gaveregnen i øvrigt:

Selskabet uddeler to rejselegater på hver 50.000 kr., og det ene går til Signe Reitz Krarup, der læser engelsk på Aarhus Universitet, og med legatet skal arbejde med økokritik på University of Cambridge. Hun har fokus på formidling af naturvidenskab i bl.a. børnelitteratur.

Skrevet i: Aktuelt, Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

Artikler fra Dansk KemiTop07. 09. 2026

Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    De 10 mest almindelige fejl ved brug af turbomolekylære vakuumpumper, og hvordan man undgår dem.

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker LAF-programmet med italienske FASTER

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på LabDays CPH 2026

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

    07.09.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}