– en verdenskendt dansk kemiker.
Nekrologen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Allan Astrup Jensen og Asbjørn Petersen
Søren blev født i Esbjerg den 4. juni 1927, og døde 96 år gammel den 24. september 2023 i Huddinge, Stockholm.
Søren var uddannet gartner og hortonom, og han ville gerne studere videre til kemiingeniør, men klarede ikke adgangsprøven til Polyteknisk Læreanstalt. I stedet for rejste Søren i 1958 til Stockholm og bestod adgangsprøven til at læse organisk kemi ved universitetet. Her viste han gode evner og arbejdslyst, og han blev ansat som amanuensis, udviklede syntesemetoder for lokalbedøvelsesmidler og fik taget en licentiateksamen.
Derefter blev Søren i 1964 ansat som miljøkemiker på universitetets nyoprettede afdeling for analytisk kemi. Her blev hans opgave, der var inspireret af Rachel Carsons bog ”Det tavse forår”, der netop var udkommet på svensk, at udvikle en metode til bestemmelse af DDT i svenskernes fedtvæv ved hjælp af den dengang helt nye metode: gaschromatografi med EC-detektor, der jo har en høj følsomhed for stoffer, der indeholder chlor. Under analysering af fedtprøver opdagede han, at der efter to toppe i gaschromatogrammet fra DDT-familien, kom 14 ukendte toppe, som han, sammen med biologiske kollegaer, senere fandt ud af, måtte være hidtil ukendte miljøforureninger.
De ukendte toppe kunne ikke være urenheder, da de også kunne detekteres i alle gedder indsamlet fra hele Sverige, men toppene (bioakkumuleringen) aftog fra det tætbefolkede syd til det øde nord i Sverige. Undersøgelser af organismer på forskellige trin i fødekæder viste desuden, at der var cirka 10 gange mere af de 14 ukendte stoffer for hvert trin opad i fødekæden (biomagnifikation). Undersøgelser af museumseksemplarer af havørnefjer afslørede endvidere, at de 14 toppe først dukkede op i prøver fra og med 1944, så der kunne ikke være tale om naturstoffer.
En havørn fundet død i Stockholms Skærgård viste sig at have et enormt indhold af de 14 stoffer. Et prøveekstrakt heraf undersøgte han i juni 1966 som noget nyt ved at koble en gaschromatograf til et massespektrometer, og det viste sig, at alle 14 toppe kun indeholdt chlor og et biphenyl-ringsystem, så han navngav derfor stofferne som PCB (Poly Chlorerede Biphenyler).
Det viste sig, at de samme 14 toppe – sammen med andre – kunne identificeres i et kommercielt produkt, Clophen A50, der blev produceret af det tyske kemifirma Bayer og brugt i industrien. Mange andre miljøkemikere rundt om i verden havde også set de 14 toppe ved deres analyser, men det var ikke lykkedes dem at identificere toppene, inden Søren gjorde det.
Opdagelsen af PCB blev publiceret i tidsskriftet New Scientist i 1966 og blev præsenteret ved et foredrag i Stockholm i november 1966. National og international presse var til stede og dagen efter var det topnyhed i alle medier. Søren Jensen blev verdenskendt fra den ene dag til den anden.
I 1968 blev han leder af det nyoprettede ”Naturvårdsverkets Specialanalytiske Laboratorium” – et job han varetog indtil 1979, hvor området blev omstruktureret.
Han forsvarede sin doktordisputats ”Identification of some organic substances potentially harmful to the environment” i 1974 og blev ordinær professor i kemisk miljøanalyse ved Stockholm Universitet i 1977.
Svenske pensionsregler gjorde, at Søren Jensen måtte gå på pension som 65-årig i 1992. Han vedblev dog med at arbejde inden for feltet med andre former for ansættelse ved blandt andet Rigsmuseet og Universitetet indtil 2014, hvor øjensygdommen “grøn stær” umuliggjorde laboratoriearbejde.
I hele sin karriere i Sverige holdt han kontakt med danske miljøkemikere, og ved det stiftende møde i 1983 i Kemisk Forenings sektion ”Dansk Selskab for Miljøkemi” holdt Søren Jensen et foredrag om PCB.
Ved Kemisk Forenings Årsmøde 2015 i Odense holdt han et foredrag: “Hvordan DDT medvirkede til min opdagelse af PCB”.
Søren Jensen udgav selv sine erindringer i en svensk/dansk udgave 2013. Dansk Selskab for Historisk Kemi udgav i 2017 en opdateret og udvidet udgave af hans erindringer med en række fotos fra Sørens eget arkiv.
Søren Jensen modtog flere hæderspriser. Senest den 27. juni 2017, 50 år efter opdagelsen af PCB, modtog Søren Jensen, ved den europæiske ”Conference on Chemistry and the Environment” i Oslo, en ”Life Time Achievement Award”.
Æret være Sørens minde.
E-mail:
Asbjørn Petersen: ap@esteban.dk
