Novo Nordisk Fonden bevilger 15 mio. kr. fra sit interdisciplinære synergiprogram til projekt DRAMA ( Deciphering the Role of Atmospheric Microbial Aerosols) på Aarhus Universitet, som med forskere fra både Nat og Tech vil afkode, hvilken rolle mikrobielle aerosoler i atmosfæren spiller for skydannelsen.
Mikrobielle aerosoler, eller bioaerosoler, fx plantepollen og sporer fra svampe, bakterier og mikroalger, kan have stor betydning for dannelse af skyer og deres opførsel. Skyer er en vigtigt brik for hele jordens klima, da de har betydning for, hvor meget sollys, der kommer ned på jorden eller bliver reflekteret.
Trods det mangler vi generelt viden om, hvilken rolle bioaerosolerne spiller i forbindelse med skyerne.
For at lukke hullerne i vores viden om bioaerosolernes rolle, har vi brug for direkte målinger af deres metaboliske aktivitet og deres rolle i isdannelse. I DRAMA samler vi eksperter inden for kemi, molekylærbiologi, biologi, meteorologi og ingeniørvidenskab for at lukke disse huller i fællesskab, forklarer professor Kai Finster fra Institut for Biologi, som leder forskningsprojektet.
Kilde: Aarhus Universitet