• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiBranchenytTop02. 01. 2024 | Heidi Thode

Slangegift og skjoldlus skal vække unges interesse for naturvidenskab

Artikler fra Dansk KemiBranchenytTop02. 01. 2024 | Heidi Thode

LIFE Fonden vil styrke gymnasieelevers interesse for naturvidenskab og teknologi med undersøgelsesbaserede og virkelighedsnære undervisningsforløb.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2023 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Mette Stenby Andresen, Mårten Flø Jørgensen og Kenneth Monrad Rønholt, hhv. udviklingskonsulenter og presse- og kommunikationskonsulent, LIFE Fonden

Mere end 1 milliard mennesker på verdensplan er påvirket af en række forsømte tropesygdomme – kendt som neglected tropical diseases – og en af disse sygdomme er slangebidsforgiftning. Hvert år bliver hele 2,7 millioner mennesker forgiftet af slanger, og 100.000 af dem dør af det. Det sker særligt for mennesker i fattige landdistrikter, hvor sundhedssystemerne er svage og de medicinske ressourcer sparsomme.
Selvom slangebidsforgiftning er en global samfundsudfordring, der primært finder sted langt væk fra Danmark, bliver den nu meget virkelighedsnær for danske gymnasieelever. For i LIFE Fondens nye undervisningsforløb Fight the Bite kommer elever fra hele landet til at undersøge og vurdere metoder til at diagnosticere og behandle slangebidsforgiftning. Allerede nu er der stor interesse for det gratis LIFE Forløb, der udgives senere i år sammen med forløbet Extractors om optimering af kemisk produktion.

Som forsker kan man gøre en forskel   
LIFE Fonden er en erhvervsdrivende fond med almennyttig sigte, der har som mission at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samt interesse og ambitioner for at uddanne og fordybe sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund. LIFE Fonden tilbyder undervisningsforløb til grundskoler og ungdomsuddannelser, hvor eleverne arbejder praktisk og eksperimenterende med at udvikle løsninger på nogle af de store problemstillinger, verden står overfor. Eleverne kommer endda til at arbejde med metoder inspireret af dem, forskere i virksomheder anvender.
I Fight the Bite skal eleverne for eksempel undersøge forskellige (kemisk simulerede) slangegiftes effekt på blod og udføre en bioteknologisk test (kaldet ”ELISA”) for at finde frem til, om og hvordan antistoffer kan anvendes til at identificere slanger, der ellers kan være svære at skelne fra hinanden med traditionelle metoder. I Extractors skal eleverne tilrettelægge deres eget eksperiment ved først at opstille en hypotese og dernæst afprøve den eksperimentelt, før de afslutningsvis skal vurdere, hvordan deres viden kan bruges fremadrettet til at optimere en kemisk proces med henblik på at spare ressourcer.
På den måde ønsker LIFE Fonden at vise, hvordan naturvidenskab og teknologi kan gøre en afgørende forskel i verden – og derigennem forhåbentlig motivere flere unge til at gå den naturvidenskabelige vej.
– I de to nye forløb sætter vi fokus på væsentlige samfundsudfordringer, samtidig med at vi giver eleverne mulighed for, med egne hænder, at afprøve metoder inspireret af forskning i virksomheder og på universiteter. Vi håber, at det kan være med til at skabe interesse eller forny interessen for kemi, biologi og bioteknologi blandt flere unge på gymnasierne, fortæller Ditte Linde Thomsen, projektchef i LIFE Fonden.

Ekstraktion fra skjoldlus til jordbærslik
I Extractors skal eleverne arbejde med ekstraktion – en proces, der både er helt afgørende for fremstillingen af produkter i vores hverdag som for eksempel fødevarer og kosmetik, og samtidig meget ressourcekrævende. Eleverne kommer til at tilrettelægge deres egne eksperimenter og undersøge, hvordan ændringer i variable påvirker en ekstraktion. De får nogle rammer, men de skal selv finde ud af fremgangsmåden, hvilke kemikalier de skal bruge, hvor mange gentagelser de vil have, hvad de vil variere etc. Alt sammen viden, der er afgørende, når man optimerer en industriel ekstraktionsproces.
– Vi ved fra vores tests med gymnasieelever, at de gerne vil kunne fortælle derhjemme, hvad de har lært, og hvordan det hænger sammen med virkeligheden. Når man ekstraherer farvestof fra lus, så kan man tale om, at lige præcis det her farvestof er i det slik, man spiser, eller pektin er i marmeladen på morgenbordet. Det bringer de naturvidenskabelige fag helt tæt på elevernes hverdag, forklarer Ditte Linde Thomsen. 
I LIFE Fondens undervisningsforløb modtager klassen et LIFE Kit med fysiske materialer, som eleverne bruger i forløbet sammen med digitale opgaver. I Extractors består LIFE Kittet af tørrede cochenillelus, ren karminsyre, rødt slik, pektin og tørrede citrusskaller samt arbejdshæfter til eleverne. På den måde er forløbet udviklet, så det er nemt for læreren at gå til sammen med eleverne.
– I Extractors gør vi det muligt for kemilærerne at give de studerende indblik i, hvordan man kan arbejde professionelt med kemi, og hvilken samfundsbetydning arbejdet med kemi kan have. Alle LIFE Forløb tager udgangspunkt i globale samfundsproblemer og er samtidig tilpasset de faglige mål på uddannelserne, siger Ditte Linde Thomsen og uddyber:
– På gymnasiet er det en del af læreplanen, at eleverne skal tilrettelægge mindre eksperimenter, ligesom eleverne skal igennem fagets kernestof, som for eksempel spektrofotometri i kemifaget. Men det kan være svært i en travl lærerhverdag at koble spektrofotometri til hverdagen, ligesom det kan være vanskelige at skaffe materialer hertil. I Extractors har vi taget ekstraktion, der for kemilærerne er et kendt eksperiment, og didaktiseret det til et undervisningsforløb, der gør det muligt for eleverne at tilrettelægge deres eget eksperiment og perspektivere processen til velkendte hverdagsting som te og slik.
Undervejs kommer eleverne via en video på besøg hos virksomheden CP Kelco, der har bidraget til udviklingen af forløbet. CP Kelco arbejder med ekstraktion og er blandt andet verdens største producent af pektin. På den måde får eleverne et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde inden for den kemiske industri.

Undervisning fyldt med fængende forskning
Fælles for de to nye undervisningsforløb Fight the Bite og Extractors – og alle andre LIFE Forløb – er det, at de er undersøgelsesbaserede. Den undersøgelsesbaserede tilgang handler kort fortalt om, at eleverne skal undersøge sig frem til svar i stedet for at få dem fra læreren eller læse sig til dem i en bog. Læreren har i stedet til opgave at understøtte elevernes refleksioner og tankevirksomhed og give feedback.
Alle LIFE Forløb starter med aktiviteter og indhold, der er særligt udvalgt for at fange elevernes opmærksomhed og pirre deres nysgerrighed. I Extractors er det at inddrage hverdagsprodukter som te og komme helt tæt på de lus, der giver rød farve til slik og andre produkter, som eleverne kender fra supermarkedet. I Fight the Bite er det for eksempel at blande blod med forskellige typer slangegift, hvoraf det i nogle tilfælde resulterer i en slimet masse. Herefter skal eleverne selv forske og finde forklaringer gennem undersøgelser, uden at læreren giver svar, men i stedet understøtter eleverne gennem feedback.
– Vi håber, at det kan motivere flere unge til at fordybe sig i naturvidenskab og teknologi, når de selv prøver at eksperimentere og får indblik i, hvordan man kan arbejde professionelt med for eksempel kemi og biologi – og derigennem gøre en forskel i verden, lyder det fra Ditte Linde Thomsen.

E-mail:
Kenneth Rønholt: klr@life.dk

Om LIFE Fonden & LIFE Forløb
LIFE Fondens mission er at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse samt interesse og ambitioner for at uddanne og fordybe sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund. LIFE Fonden er støttet af Novo Nordisk Fonden.
LIFE Fonden tilbyder undersøgelsesbaserede undervisningsforløb til grundskoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark. I LIFE Forløb arbejder eleverne praktisk med virkelighedsnære problemstillinger. LIFE Forløb er gratis at anvende og uddeles som bevillinger fra LIFE Fonden.
LIFE står for Læring, Idéer, Fascination og Eksperimenter.
Læs mere på http://www.LIFE.dk.

Om Extractors
• Extractors er et forløb om ekstraktion og spektrofotometri til kemi B på stx, hf og htx
• Forløbet er også relevant for kemi A og bioteknologi A
• Extractors er udviklet i samarbejde med CP Kelco.

Om Fight the Bite
• Fight the Bite er et forløb om slangebidsforgiftning og immunologi til biologi B på stx, hf og htx
• Forløbet kan også anvendes i biologi A og bioteknologi A
• Fight the Bite er udviklet sammen med VenomAid Diagnostics og DTU Bioengineering.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Branchenyt, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop29. 09. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden

Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv

AktueltBiologi29. 09. 2026

Et forskerhold fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvordan gekkoer gendanner beskadiget hjertevæv. Det kan gøre gekkoen til et nyt vigtigt modeldyr i jagten på at forstå kroppens evne til at reparere sig selv. Hvorfor kan nogle dyr reparere beskadigede organer, mens menneskekroppen ofte må

Hydrogensulfid og biokul

AktueltKlima og miljø22. 09. 2026

Diverse jernforbindelser og aktivt kul har traditionelt været anvendt til at fjerne hydrogensulfid (H2S) fra biogas. Med opblomstringen af pyrolyse er et relativt nyt middel kommet på banen, nemlig biokul, som dog har været udforsket på laboratorieniveau i et årti. Dette lille studie viser, at

Fremtidens cement er levende

AktueltBioteknologiKemiteknikKlima og miljø22. 09. 2026

Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer. Forestil dig en fremtid, hvor hullet i vejen forsvinder af sig selv. Hvor bygningen du arbejder i, også fungerer som et

En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

AktueltBranchenyt14. 09. 2026

Traditionen tro blev LabDays Copenhagen 2026 gennemført i KB Hallen; det skete fra den 9. - 10. september – og messen var igen i år en stor succes. Messen havde små hundrede udstillere, som bød fagpublikummet velkommen med et større fagligt program. Over 2.600 fagfolk lagde vejen forbi; så det

Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

AktueltArtikler fra Dansk Kemi07. 09. 2026

Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Mikrolab – Frisenette overtager aktiviteterne i MD Scientific

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Reduktion af energiomkostninger og forlængelse af vakuumpumpens levetid i fødevarepakning

  • Holm & Halby

    VidensDag’26 hos Holm & Halby

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Tilbud på GreenTips pipettespidser fra nerbe plus

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Forudkonfigurerede R&D-pakker fra Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions til forenklet opsætning af undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvilke risici skal du være opmærksom på ved tekniske gasser?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    De 10 mest almindelige fejl ved brug af turbomolekylære vakuumpumper, og hvordan man undgår dem.

  • Holm & Halby

    Haier Biomedical går ind på markedet for rysteinkubatorer

  • Holm & Halby

    Ny generation af -86 °C frysere halverer næsten energiforbruget

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    29.09.2026

  • Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv

    29.09.2026

  • Hydrogensulfid og biokul

    22.09.2026

  • Fremtidens cement er levende

    22.09.2026

  • En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

    14.09.2026

  • Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

    07.09.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}