• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltBioteknologi11. 11. 2022 | Allan Malmberg

Specielle planter kan gøre golde salt-ødelagte landbrugsjorde grønne igen

AktueltBioteknologi11. 11. 2022 By Allan Malmberg

Hvert år bliver 1,5 mio hektar landsbrug ødelagt på grund af tilsaltning. Nu har professor Mette Hedegaard Thomsen fra Aalborg Universitet arbejdet med såkaldte saltplanter (halofytter), og hendes arbejde kan betyde, at man markant kan øge udnyttelsen af planterne.

Tilsaltningen sker, når vandstanden i havene stiger, eller når marker gennem længere tid vandes med saltholdigt grundvand. Det høje saltindhold betyder, at almindelige planter ikke gro i jorden, så de ødelagte marker ender som golde saltørkener uden bevoksning.

Det kan til gengæld saltplanter. En nyudviklet raffineringsmetode gør saltplanterne til en mere indbringende og dermed attraktiv afgrøde. Ekstrakt fra planterne kan bl.a. anvendes i hudplejeprodukter, og forskning tyder på, at planterne indeholder stoffer, som kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande som gigt samt nedbringe brugen af antibiotika i husdyr.

Det gælder ikke mindst i forhold til de enorme områder landbrugsjord, vi mister hvert år på grund af tilsaltning. Saltplanterne optager saltet i jorden, så i rotation med andre afgrøder kan de holde tilsaltningen nede. På længere sigt kan de også fjerne saltet fra allerede ødelagte landbrugsområder, siger Mette Hedegaard Thomsen.

Problemet er især udtalt i meget tørre områder som Mellemøsten, men breder sig efterhånden også til Europa, hvor et areal svarende til to gange Tysklands størrelse allerede er ødelagt på grund af tilsaltning. Bl.a. i Spanien, hvor man i år endda har måttet vande endnu mere på grund af tørken.

Saltplanterne kan gøre de golde områder grønne igen. De trives med det høje saltindhold, så de kan dyrkes i saltørkenerne og vokse – og optage CO2 – i områder, hvor intet andet kan gro, siger Mette Hedegaard Thomsen.

Som professor i biokemi har hun især forsket i de stoffer, som kan udvindes af saltplanterne, og hvad de kan bruges til. I dag anvendes kun planternes friske skud som fødevarer, mens resten omdannes til biobrændstof. Mette Hedegaard Thomsens raffineringsmetode betyder, at planterne kan bruges til langt flere produkter af høj værdi, inden de bliver til biobrændstof.

Planterne indeholder nogle meget kraftige naturlige antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer, som vi kan udvinde gennem raffinering. Det er stoffer, som skruer op for immunforsvaret i dyr og mennesker, og vi ved, at creme med stoffer fra saltplanter kan afhjælpe hudlidelser som eksem og psoriasis. Vores forskning tyder også på, at stofferne kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande, siger Mette Hedegaard Thomsen.

Sideløbende med fortsat forskning i saltplanter arbejder Mette Hedegaard Thomsen på at sætte udnyttelsen af de gavnlige plantestoffer i produktion. Hun har tidligere i år stiftet et iværksætterselskab, der skal markedsføre cremer med saltplantestoffer, og søger i øjeblikket finansiering til at opføre et raffineringsanlæg i stor skala.

Kun omkring to procent af alle planter kan kategoriseres som saltplanter. Salicornia er en gruppe af saltplanter med et mindre antal underarter. En af dem er hjemmehørende i Danmark, hvor vi kender den som kveller. Planten er en enårig sukkulent, der bliver op til 30 centimeter høj.

Kilde: Aalborg Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Bioteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

Arbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

GC-analyse af ”håbløse” matricer

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvor kommer kalken fra?

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Størrelse betyder noget

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Når calcium bindes til caseiner for biologisk transport, øges entropien, og orden mindskes tilsyneladende. Dissociation af calcium fra casein har endda negativ aktiveringsenergi. Ikke-ligevægtstermodynamik forklarer disse usædvanlige effekter af temperatur på orden og uorden under

Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Semikvantitativ bestemmelse af fedtsyrer i fødevarer med intern standard og GC-MS. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Daniel Halling Breiner, seniorspecialist, og Gudrun M.

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi03. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk KemiTop01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    Opnå højere opløsning og hurtigere SEC ved FPLC-proteinoprensning med TSKgel G#000SW

  • Holm & Halby

    Laboratorieverdenen samles til VidensDag’26

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions introducerer den intelligente MINK MV 0360 A ECOTORQUE klovakuumpumpe

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Drifton

    Innovalloy 4000 – kemikalieresistent pumpeslange til krævende kemiske applikationer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    ARGOS gør fabriksdriften smartere med data og forudsigelig vedligeholdelse

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    03.06.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    03.06.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    03.06.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    03.06.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.06.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    03.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    03.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    03.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik