• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltBioteknologi11. 11. 2022 | Allan Malmberg

Specielle planter kan gøre golde salt-ødelagte landbrugsjorde grønne igen

AktueltBioteknologi11. 11. 2022 By Allan Malmberg

Hvert år bliver 1,5 mio hektar landsbrug ødelagt på grund af tilsaltning. Nu har professor Mette Hedegaard Thomsen fra Aalborg Universitet arbejdet med såkaldte saltplanter (halofytter), og hendes arbejde kan betyde, at man markant kan øge udnyttelsen af planterne.

Tilsaltningen sker, når vandstanden i havene stiger, eller når marker gennem længere tid vandes med saltholdigt grundvand. Det høje saltindhold betyder, at almindelige planter ikke gro i jorden, så de ødelagte marker ender som golde saltørkener uden bevoksning.

Det kan til gengæld saltplanter. En nyudviklet raffineringsmetode gør saltplanterne til en mere indbringende og dermed attraktiv afgrøde. Ekstrakt fra planterne kan bl.a. anvendes i hudplejeprodukter, og forskning tyder på, at planterne indeholder stoffer, som kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande som gigt samt nedbringe brugen af antibiotika i husdyr.

Det gælder ikke mindst i forhold til de enorme områder landbrugsjord, vi mister hvert år på grund af tilsaltning. Saltplanterne optager saltet i jorden, så i rotation med andre afgrøder kan de holde tilsaltningen nede. På længere sigt kan de også fjerne saltet fra allerede ødelagte landbrugsområder, siger Mette Hedegaard Thomsen.

Problemet er især udtalt i meget tørre områder som Mellemøsten, men breder sig efterhånden også til Europa, hvor et areal svarende til to gange Tysklands størrelse allerede er ødelagt på grund af tilsaltning. Bl.a. i Spanien, hvor man i år endda har måttet vande endnu mere på grund af tørken.

Saltplanterne kan gøre de golde områder grønne igen. De trives med det høje saltindhold, så de kan dyrkes i saltørkenerne og vokse – og optage CO2 – i områder, hvor intet andet kan gro, siger Mette Hedegaard Thomsen.

Som professor i biokemi har hun især forsket i de stoffer, som kan udvindes af saltplanterne, og hvad de kan bruges til. I dag anvendes kun planternes friske skud som fødevarer, mens resten omdannes til biobrændstof. Mette Hedegaard Thomsens raffineringsmetode betyder, at planterne kan bruges til langt flere produkter af høj værdi, inden de bliver til biobrændstof.

Planterne indeholder nogle meget kraftige naturlige antioxidanter og antiinflammatoriske stoffer, som vi kan udvinde gennem raffinering. Det er stoffer, som skruer op for immunforsvaret i dyr og mennesker, og vi ved, at creme med stoffer fra saltplanter kan afhjælpe hudlidelser som eksem og psoriasis. Vores forskning tyder også på, at stofferne kan nedbryde kræftceller og bekæmpe betændelsestilstande, siger Mette Hedegaard Thomsen.

Sideløbende med fortsat forskning i saltplanter arbejder Mette Hedegaard Thomsen på at sætte udnyttelsen af de gavnlige plantestoffer i produktion. Hun har tidligere i år stiftet et iværksætterselskab, der skal markedsføre cremer med saltplantestoffer, og søger i øjeblikket finansiering til at opføre et raffineringsanlæg i stor skala.

Kun omkring to procent af alle planter kan kategoriseres som saltplanter. Salicornia er en gruppe af saltplanter med et mindre antal underarter. En af dem er hjemmehørende i Danmark, hvor vi kender den som kveller. Planten er en enårig sukkulent, der bliver op til 30 centimeter høj.

Kilde: Aalborg Universitet

Skrevet i: Aktuelt, Bioteknologi

Seneste nyt fra redaktionen

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

  • Kem-En-Tec Nordic

    Har du brug for 3D-billeder i nanoskala på under 2 minutter?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik debuterer på DALO Industry Days 2026

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays is well worth attending

  • Busch Vakuumteknik A/S

    60 års ekspertise inden for lækagesøgning: Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions markerer en vigtig milepæl

  • DENIOS ApS

    Sidste chance: Vind et fodboldbord

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}