
Ti minutters tyggen på xylitol-tyggegummi kan være med til at forhindre for tidlige fødsler, viser undersøgelser foretaget i det afrikanske land Malawi over en ti-årig periode af forskere fra Society for Maternal-Fetal Medicine (SMFM) i USA,
Det er hverken selve tyggeriet ej heller selve tyggegummiet, der er årsagen, men derimod bedre mundhygiejne. Det har længe været kendt, at dårlig mundsundhed, altså forskellige typer betændelser, kan forbindes med for tidlig fødsel hos gravide kvinder.
Og her har xylitol-tyggegummiet vist sig at have en effekt. Det kan bl.a. forhindre caries og tandkødsbetændelse, og generelt holde mundhulen i bedre sundhedstilstand. Mindre betændelse i kroppen giver en mindre risiko for at føde for tidligt.
Til gengæld er det stadigt et mysterium, hvorfor regelmæssig tandpleje ikke gav det samme resultat, ligesom man heller ikke har undersøgt, om tyggegummi-metoden vil have nogen effekt i lande som Danmark, hvor tandhygiejnen er langt bedre og der generelt ikke er et problem med for tidligt fødte i samme omfang som fx Malawi.