
Begrebet Polymedicin dækker over, at en patient får mere end én slags medicin. Og det behøver der ikke være noget galt i. Omvendt kan forskellige medicintyper spille sammen på en uheldig måde, der kan betyde alt fra genindlæggelse, længere hospitalsophold – eller ligefrem dødsfald.
Nu har et nyt kæmpestudie afsløret 604 nye skadelige kombinationer af medicin.
I studiet identificerer professor fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research Søren Brunak og hans kolleger 4.000 kombinationer af medicin, der er forbundet med hyppigere dosisjusteringer, når de ordineres sammen.
– Disse par var også forbundet med højere niveauer af hospitalsgenindlæggelse, dødelighed og længere hospitalsophold, og 308 var forbundet med forværret nyrefunktion, siger Søren Brunak og tilføjer:
– Jeg vil gerne understrege, at denne undersøgelse ikke beviser nogen årsag-virkning sammenhæng, men det tyder på, at nogle af disse kombinationer af medicin kan involvere tidligere uopdagede interaktioner, siger Søren Brunak.
Studiet omfatter data fra mere en én million patienter, der har været indlagt på danske hospitaler fra 2008 til 2016. De brugte en statistisk tilgang kendt som Bayesiansk inferens til at identificere kombinationer af medicin forbundet med hyppigere justeringer af doseringen af lægemidlerne.
Ud af 77.249 samlede lægemiddelparringer, der oprindeligt blev testet, var 3.993 forbundet med hyppigere dosisjusteringer, når de blev givet sammen, siger Cristina Leal, førsteforfatter på studiet.
Tidligere forskning har allerede knyttet mange af de kombinationer af medicin, der er forbundet med dosisjusteringer, til potentielt skadelige kombinationer. Men forskerne fandt frem til 694 nye potentielt skadelige kombinationer af medicin.
– Næste skridt bliver at karakterisere specifikke uønskede hændelser i patientjournalerne og give den information tilbage til klinikere og Lægemiddelstyrelsen, når det er relevant, siger Cristina Leal.
Søren Brunak peger på, at undersøgelsen er et eksempel på, hvordan man kan forske med danske sundhedsdata på grund af deres høje kvalitet og tilgængelighed.
Desuden kan vi opbevare dataene i meget sikre supercomputere, der gør det muligt at afslutte storskalaanalyser inden for rimelig tid, siger han.
Kilde: Københavns Universitet