• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Aktuelt01. 10. 2018 | Katrine Meyn

CO2 fra landbruget bliver til bobler i din sodavand

Aktuelt01. 10. 2018 | Katrine Meyn

Nature Energy og Strandmøllen A/S har indgået et samarbejde, der betyder, at den overskydende CO2 fra verdens største biogasanlæg i Esbjerg bliver genbrugt som for eksempel bobler i din sodavand. Dermed får Strandmøllen nem adgang til nødvendig CO2, som der ellers er mangel på i hele Europa, ligesom samarbejdet reducerer CO2-udledningen fra biogasanlægget med 70 procent. I forhold til et almindeligt biogasanlæg.

Når et biogasanlæg omdanner madrester og rester fra landbruget til den grønne gas, biogas, bliver 60 procent af det organiske materiale til energi og 40 procent bliver til CO2. Den overskydende CO2 har indtil nu været svær at anvende, og sendes typisk tilbage til atmosfæren. Men når verdens største biogasanlæg i Korskro ved Esbjerg er færdigbygget, vil Strandmøllen på samme lokalitet bygge et af verdens første CO2-anlæg, der gør det muligt at oprense og kondensere den overskydende CO2 fra biogasanlægget.
– Hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen og også i fremtiden være en grøn vindernation, skal vi både reducere udledningerne af CO2, og samtidig binde den CO2, vi allerede har i cirkulation bedre. Det er nu den opgave, vi tager på os. Når byggeriet af biogasanlægget i Korskro er færdigt, tager vi de 40 procent CO2, som ellers ville have været udledt i atmosfæren, og bruger den til eksempelvis kuldioxid i sodavand. Det betyder, at der skal produceres markant mindre kuldioxid af fossil energi, og det øger vores mulighed for både at blive grønne vindere på den økonomiske bundlinje, på miljøets bundlinje og på klimaets bundlinje, siger Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy.

Første CO2-anlæg i Danmark
Samarbejdet med Strandmøllen om at producere grøn kuldioxid er det første af sin slags i Danmark, og kommer efter en sommer, hvor flere europæiske øl- og sodavandsproducenter har været truet af en generel mangel på CO2 i Europa.
Igennem flere år har Strandmøllen forsket i oprensning af CO2 fra biogasanlæg. Dette betyder, at den CO2, der har været igennem oprensningsprocessen, har en meget høj kvalitet, og kan bruges til blandt andet levnedsmiddelproduktion, tøris og svejsning.
– Vi har i en årrække ønsket at producere grøn CO2, men det er først nu, at biogasanlæggene er blevet store nok til, at det bliver økonomisk rentabelt at etablere et CO2-anlæg. Igennem de sidste par år har der på europæisk plan været stor mangel på CO2 i sommermånederne. Med dette nye anlæg kan Strandmøllens kunder se frem til en langt højere forsyningssikkerhed i 2019, siger administrerende direktør Alex Buendia fra Strandmøllen.
CO2-anlægget i Korskro kan producere op til 25 procent af den årlige danske forbrug af CO2. Danmark importerer hvert år 65.000 ton CO2. Den importerede CO2 produceres typisk på kunstgødningsproduktion baseret på fossil naturgas.
Biogasanlægget ved Korskro forventes at være færdigbygget i begyndelsen af 2019, og CO2-anlægget kommer til at levere de første flasker kuldioxid til sommeren 2019.

Sådan produceres grøn kuldioxid:
CO2 er et naturligt bi-produkt fra produktionen af biogas. Hidtil har den samlede CO2-mængde fra biogasanlæggene været for lille til at kunne udvinde og oprense det. Med den størrelse Korskro-anlægget har, er det dog blevet rentabelt at genbruge CO2’en. Når energien er blevet fjernet fra biogassen, renses den tilbageværende CO2, således at den får den ønskede renhed. Herefter opbevares den på tank eller flaske, indtil den skal leveres til kunden. Kunderne anvender herefter CO2’en i stedet for CO2 fra fossil energi. Typisk anvendes CO2 til fødevareproduktion, slagterier, gartnerier, i læskedrikke, som tøris til køling, i laboratorier, til medicinske formål på hospitaler eller til svejsning.

Skrevet i: Aktuelt

Seneste nyt fra redaktionen

Hydrogensulfid og biokul

Klima og miljøTop22. 09. 2026

Diverse jernforbindelser og aktivt kul har traditionelt været anvendt til at fjerne hydrogensulfid (H2S) fra biogas. Med opblomstringen af pyrolyse er et relativt nyt middel kommet på banen, nemlig biokul, som dog har været udforsket på laboratorieniveau i et årti. Dette lille studie viser, at

Fremtidens cement er levende

AktueltBioteknologiKemiteknikKlima og miljø22. 09. 2026

Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer. Forestil dig en fremtid, hvor hullet i vejen forsvinder af sig selv. Hvor bygningen du arbejder i, også fungerer som et

En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

AktueltBranchenyt14. 09. 2026

Traditionen tro blev LabDays Copenhagen 2026 gennemført i KB Hallen; det skete fra den 9. - 10. september – og messen var igen i år en stor succes. Messen havde små hundrede udstillere, som bød fagpublikummet velkommen med et større fagligt program. Over 2.600 fagfolk lagde vejen forbi; så det

Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

AktueltArtikler fra Dansk Kemi07. 09. 2026

Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her
This message is only visible to admins.
Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error
Error: (#200) Provide valid app ID Type: OAuthException

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Hydrogensulfid og biokul

    22.09.2026

  • Fremtidens cement er levende

    22.09.2026

  • En succesfuld LabDays Copenhagen 2026

    14.09.2026

  • Kemiens etik: Et overset felt med voksende betydning

    07.09.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Opentrons Flex service flyer
  • Kemikalie flyer
  • Mini katalog
  • Binder servicepakker flyer
  • Papirprodukter flyer
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}