
At en dansker løb med en Nobelpris i kemi er naturligvis historisk. Det sker ikke så tit, at en dansker løber med en Nobelpris – uanset kategori.
Men årets Nobelpris var også historisk i en anden sammenhæng. Morten Meldal, professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, var nemlig ikke alene om at få prisen. Han delte den sammen med Carolyn Bertozzi og Barry Sharpless.
Og det er netop sidstnævnte, der gør dette årets kemi-pris historisk. Det er nemlig anden gang, at han modtager den hæder. Første gang var for 21 år siden, da han var 60 år.
Dette års pris er givet til ham for arbejdet, der er gjort efter den første pris.
Det er kun femte gang i Nobelprisens historie, at en modtager har fået Nobelprisen to gang. Første gang var Marie Curie. Hun fik i to forskellige kategorier, først i fysik i 1903, og siden i kemi i 1911.
I 1903 vinder hun sammen med sin mand, Pierre Curie og Henri Becquerel, for deres arbejde med radioaktivitet.
De frembringer to grundstoffer, som får navnene radium og polonium – sidstnævnte er opkaldt efter Maries fødeland, Polen.
I 1911 får Marie Curie Nobelprisen i kemi. Hun får den for opdagelsen af netop radium og polonium.