Resistens – eller modstandsdygtighed – er et stort problem i kræftbehandling. Ikke mindst hos patienter med hjernekræft af typen glioblastom. Ny forskning giver nu en større forståelse af, hvad der sker.
Både kræftceller og normale celler har brug for ilt og næring for at overleve. I takt med at kræftceller vokser, forsøger de derfor at komme i kontakt med kroppens blodkar, hvor begge dele er tilgængelige. Det gør de for eksempel ved at udskille stoffer, der fremmer væksten af blodkar.
Lægemidlet Avastin virker ved at hindre den proces og forskning tyder desuden på, at stoffet også er virksomt direkte på tumorcellerne. Det varierer fra patient til patient, hvor effektivt Avastin virker, men selv hos dem, hvor behandlingen er virksom, risikerer man efter nogen tid, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen. Man ved meget lidt om, hvad der sker, når glioblastomer bliver modstandsdygtige overfor Avastin. Men nu viser ny forskning, at forklaringen formentlig er, at kræftcellerne får hjælp af molekylet VEGF-C.
Avastin virker ved at hæmme VEGF-A, men det har ingen effekt på VEGF-C, og derfor kan kræftcellerne bruge det til at stimulere væksten af tumoren, selv når VEGF-A er hæmmet af Avastin. På den måde kan kræften blive ved med at vokse.
Der findes i dag ingen kommercielt tilgængelig medicin til hæmning af VEGF-C.
Overlæge Hans Skovgaard Poulsen, der er chef for Strålebiologisk laboratorium og Neuroonkologi ved Rigshospitalet glæder sig over de nye resultater:
– Hjernekræftceller er generelt meget afhængige af, at der dannes nye blodkar, så de nye resultater er meget interessante. Det er et første skridt på en lang vej til, at vi har et nyt behandlingstilbud til patienterne. Men det er ny viden til en vanskelig kræftsygdom, og det er meget positivt, siger Hans Skovgaard Poulsen.
– Vi arbejder nu på at finde ud af, om der er forskel på, hvilke patienter der har højt niveau af VEGF-C, og hvilken betydning det har for deres sygdom og den behandling, de skal have, siger Hans Skovgaard Poulsen.
Den nye forskning er resultatet af et samarbejde mellem forskere ved Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Aarhus Universitetshospital.
Kilde: Ritzau