Fokus på kemi
Branchenyt01. 06. 2010 | Katrine Meyn
Berlinerblåt danner flere af livets basale byggesten ved simpel opvarmning og pigmentet kan være en vigtig bidragyder ved udviklingen af liv. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Carsten Christophersen Berlinerblåt
Branchenyt01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Matthew Johnson er fysisk kemiker af hele sit hjerte. Han benytter atmosfæren som kilde til forskningsproblemer, og han elsker at kombinere sin teoretiske viden med praktiske applikationer. Tidligt i sin karriere fandt han ud af, at det er essentielt for ham, at hans forskning kan bruges i en større sammenhæng. Læs originalartiklen her Læs faktaboksen her Artiklen har
Branchenyt01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Var konflikten mellom Blom og Christiansen på den ene side og Furberg og Pedersen på den andre en konflikt mellom generasjoner? Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Av Bjørn Pedersen, professor emeritus, Kjemisk institutt,
Historisk kemi01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Gråskimmelsvampe af slægten Botrytis udgør kun en lille del af alle svampesporer i luften. Men på trods af den lave forekomst er folk allergiske over for Botrytis i lige så stort omfang som for Cladosporium og Alternaria, der allerede indgår i standardallergitest. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer,
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Når man arbejder med en regressionsmodel, så er det i mange tilfælde vigtigt at kunne fortolke modellen. Det demonstreres her, hvorledes iPLS kan hjælpe med kemisk fortolkning og med at give et overblik over spektrale data. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se
Kemometri01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Her beskrives teorien bag mikrobølgespektroskopien, der blev indført i 1949 på Københavns Universitet. Det var en omstændelig proces at udnytte udstyret optimalt. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Niels Wessel Larsen
Analytisk kemiHistorisk kemi01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Ramanspektroskopi afslører farve og bindemiddel i klædet, der dækker en næsten 2000 år gammel ægyptisk mumie. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Nini Elisabeth Abildgaard Reeler1, Ole Faurskov Nielsen1, Mogens
Analytisk kemi01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Antikkens ægyptere brugte blyforbindelser til kosmetiske formål og anvendte dem som lægemidler med godt resultat. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Carsten Christophersen Ægyptens skønheder havde smukke sorte øjne
BranchenytHistorisk kemi01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Modelbaseret regulering giver bl.a. mulighed for at styre komplekse systemer energioptimalt. En væsentlig sidegevinst ved modellering er, at man får et godt værktøj til at identificere uhensigtsmæssige design i forhold til aktuelle proceskrav. Modelbaseret regulering er bl.a. undersøgt i industrielle kølesystemer og har afsløret markante besparelsespotentialer. Læs
EnergiKemiteknik01. 05. 2010 | Katrine Meyn
Dendrimerer med katalytiske egenskaber, som nærmer sig enzymers, har teoretisk, syntetisk så vel som industriel interesse. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Jon Stefan Hansen, Brian Rasmussen og Søren Leth Mejlsøe,
Organisk kemi01. 04. 2010 | Katrine Meyn
Det er vigtigt at udvælge sine variable med omhu. iPLS er en pragmatisk metode, der kan hjælpe med dette, når man ikke på forhånd ved, hvor den vigtige information gemmer sig. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Søren
Kemometri01. 04. 2010 | Katrine Meyn
Her gives et personligt bud på, hvordan man kan få en større del af en ny generation til at dele interessen for eksperimentel naturvidenskab i almindelighed og kemi i særdeleshed. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af
Historisk kemi01. 04. 2010 | Katrine Meyn
En række faktorer er bestemmende for mængden af de metaller, der afgives til drikkevandet fra rør, fittings og armaturer. I de senere år er fokus flyttet fra rørmaterialerne over på fittings og armaturer. Sidstnævnte er nemlig ofte mere komplicerede pga. brugen af metallegeringer. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2010 og kan læses uden
Klima og miljø01. 04. 2010 | Katrine Meyn
I 2008-2009 blev emissionen af fine og ultrafine partikler fra 9 danske kraftvarmeværker (< 25 MW) målt. Her beskrives den anvendte metodik samt de opnåede resultater af opsamlingen og analysen af partiklerne. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede
EnergiKlima og miljø01. 04. 2010 | Katrine Meyn
Røggasaffald fra affaldsforbrænding er et basisk materiale, som bl.a. indeholder store mængder mobile salte og tungmetaller. Det deponeres i dag som farligt affald i udlandet, men elektrodialytisk opgradering i pilotskala kan reducere mobiliteten af de problematiske stoffer og åbner for industriel anvendelse. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi
Klima og miljø01. 04. 2010 | Katrine Meyn
Selvom det er meget vigtigt, at vi forstår kulstofkredsløbet, er det lige så vigtigt at forstå de kortlivede klimakomponenter i atmosfæren, dvs. gasarterne metan og ozon samt sodpartikler. De spiller en vigtig rolle i forhold til den eksisterende opvarmning af jorden og dermed også Arktis. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2010 og kan
