Fokus på kemi
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 01. 2010 | Katrine Meyn
Statens Byggeforskningsinstitut har for nylig konkluderet, at opløsningsmidlet PCB kan have negative konsekvenser for indeklimaet. Derfor skal der i forbindelse med renovering eller sanering af PCB-kontaminerede bygninger iværksættes tiltag, som sikrer bygningsarbejdere mod PCB-holdigt støv og dampe. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1/2,
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 01. 2010 | Katrine Meyn
Samtale med professor Peder Wolkoff – indemiljøekspert fra Danmarks Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Peder er en af hovedmændene bag det nye CISBO, ”Center for Indeklima og Sundhed i Boliger”. Vore myndigheder bør tage kemien i indeklimaet mere alvorligt, hævder Peder Wolkoff. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1/2, 2010 og kan
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 01. 2010 | Katrine Meyn
Hver vinter har sin influenza, og denne vinter har i tilgift pandemien svineinfluenza, der dog ikke synes specielt aggressiv i forhold til de tilbagevendende sæsoninfluenzaer. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1/2, 2010 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Gunnar
BioteknologiBranchenytMedicinalkemi01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Globale klimaudfordringer kræver lokalt baserede handlinger, hvis vi skal have mest mulig gavn af de muligheder, der kommer med klimaændringerne. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af professor Michael Goodsite,
Klima og miljø01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Hvordan håndteres den fluktuerende elproduktion, som vindmøller yder? Et bud er, at udvikle nye CAES-teknologier, hvilket dog kræver betydelig forskning og udvikling. I det følgende beskrives teknologien og nogle af de resultater, der er opnået i et nylig afsluttet projekt. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden
EnergiKemiteknik01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Vha. højtemperaturelektrolyse kan man producere relativt billigt syntetisk brændstof uden udledning af CO2 og uden at ændre den eksisterende energi-infrastruktur. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Sune D. Ebbesen,
Energi01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Kulsyre anhydrase hjælper os med at trække vejret – kan dette enzym være med til at reducere CO2-udledning til atmosfæren? Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Af Martin Simon Borchert, Novozymes A/S, Danmark og Paria Saunders, Novozymes North America Inc.,
BioteknologiKlima og miljø01. 12. 2009 | Katrine Meyn
For at kunne undersøge og dokumentere de globale klimaændringer er der brug for ekstremt præcise og nøjagtige målinger af drivhusgasser. For at imødekomme dette behov er der udviklet en gasanalysator baseret på en ny teknologi kaldet Cavity Ring Down Spectroscopy (CRDS). Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden
Klima og miljø01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Den globale opvarmning er hovedproblemet ved klimatopmødet i København december 2009 – men drivhusgassen lattergas influerer også på ozonlaget. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Ole John Nielsen, Copenhagen Center for
Klima og miljø01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Planter kommunikerer og advarer om fare for stress, men sproget er sammensat af flygtige forbindelser, forbindelser der har indflydelse på planetens klima. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Carsten
Klima og miljø01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Mandag den 3. december 1984 vågnede verden op til den største katastrofe forårsaget af kemisk industri i fredstid. I Bhopal døde tusinder, da der slap betydelige mængder methylisocyanat ud fra en lagertank. Desværre ser det ud til, at ikke alle har lært lektien. Her beskrives det, hvad der skete i Bhopal, hvilke politiske løsninger det gav, og hvordan det sidst på sommeren i
Klima og miljø01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Kanel har ry for mange gunstige medicinske virkninger, og kliniske forsøg har nu bekræftet flere af dem, især som middel mod virkninger af diabetes type 2. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Carsten
BioteknologiBranchenytFødevarekemi01. 12. 2009 | Katrine Meyn
Ioner af kobber, jern og zink har vigtige funktioner i nerveceller og i hjernen. I den første af to artikler beskrives nogle af de vigtigste, mens den følgende artikel omtaler sygdomme, der karakteriseres ved anormale metalionniveauer i hjernen. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og
Medicinalkemi01. 11. 2009 | Katrine Meyn
Et skridt på vejen mod biotek-kartoffelplanter med øget sygdomsresistens. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af professor Barbara Ann Halkier, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Det biovidenskabelige Fakultet,
BioteknologiFødevarekemi01. 11. 2009 | Katrine Meyn
I Piteå vil Haldor Topsøe A/S og Chemrec bygge et BioDME-pilotanlæg, der skal omdanne syntesegas fra forgasning af sortlud til DME. Hvis forsøgene forløber tilfredsstillende ligger vejen til kommercialisering åben. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2009 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede
BioteknologiEnergiKemiteknik01. 11. 2009 | Katrine Meyn
Skimmelsvampe har mange roller i samfundet, både positive og negative. De udfylder eksempelvis en stor rolle i bioteknologisk produktion. Deres begrænsning ligger til en vis grad i, at det er relativt tidskrævende at lave specifikke genetiske manipulationer. Her præsenteres en teknologi, der muliggør stammeforbedringer effektivt og hurtigt. Læs originalartiklen
