Fokus på kemi
Arbejdsmiljø/IndeklimaNanoteknologi01. 01. 2008 | Katrine Meyn
Virksomhedernes behov for vejledning om arbejdsmiljøproblemer og deres forebyggelse kan ikke dækkes ud fra nuværende viden. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2008 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Thomas Schneider, Keld Alstrup Jensen, Håkan Wallin. Det
Arbejdsmiljø/IndeklimaNanoteknologi01. 01. 2008 | Katrine Meyn
Lugt spiller en afgørende rolle i opfattelse af vores omgivelser, og den kan have betydning for vores velbefindende og vores evne til at gennemføre opgaver. For eksempel, lugtafgivelse fra byggematerialer forårsaget af kemiske stoffer som (VOC’er) har betydning for luftkvaliteten, både den umiddelbart oplevede og den længerevarende i løbet af en arbejdsdag. Læs
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 01. 2008 | Katrine Meyn
Limonen er en af de luftforureninger, der mistænkes for at spille en afgørende rolle i udviklingen af et dårligt indemiljø. Limonen reagerer hurtigt med ozon samt hydroxyl- og nitratradikaler. I modsætning til den hidtidige opfattelse, er det sekundære endo-ozonid hovedproduktet ved gasfase ozonolyse af limonen i overskud. Dette er ikke tidligere rapporteret, da endo-ozonidet
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 01. 2008 | Katrine Meyn
Praktisk udførelse af gasanalyser har faldgruber, der kan have store konsekvenser for miljøet. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2008 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Morten Thellefsen, Gurli Mogensen, Keld Johansen og Henrik Guldberg Pedersen, Haldor
EnergiKemiteknikKlima og miljø01. 01. 2008 | Katrine Meyn
Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2008 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Hans Toftlund Nielsen, Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet Selvom vi på vore breddegrader ikke kommer direkte i kontakt med koraller, har de tidligere haft en høj status
BranchenytHistorisk kemiMedicinalkemi01. 01. 2008 | Katrine Meyn
Den røde ædelkoral har været kendt som smykkesten og universalmedicin siden tidernes morgen – er det begrundet eller ej? Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2008 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Carsten Christophersen Selvom den røde ædelkoral, Corallium
Branchenyt01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Med baggrund i den seneste tids røre om brugen af syntetiske farver i slik og sodavand vil der her blive givet en kort gennemgang af de syntetiske farver og hvilke muligheder der er for at erstatte dem. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2007 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler
Fødevarekemi01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Med stor jubel har vi taget imod invitationen til at lave en klumme i Dansk Kemi om kemometri. Den kemometriske tilgang til problemanalyse i kemien og mange andre forskningsområder er eskaleret i de seneste 10 år; en søgning alene på ordet ’chemometrics’ i litteraturdatabasen Web of Science viser, at antallet af hits stiger fra 1256 i 1997 til 4900 i 2007. Potentialet inden for
Kemometri01. 12. 2007 | Katrine Meyn
En af de største udfordringer for den kemiske industri i dag er udviklingen af selektive reaktioner, hvor kulhydrater, ethanol og glycerol omdannes til simple kemikalier. Udfordringen vanskeliggøres af, at kun de simpleste reagenser som ilt og brint er tilladte, da processerne ellers vil blive ikke-rentable. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi
Energi01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Nogle argumenterer for, at biobrændstoffer er et columbusæg, der sikrer verden adgang til fornybar miljørigtig energi. Andre argumenterer for, at brug af biobrændstoffer skader miljøet og gør fødevareforsyningen mere usikker. Debatten kører på højtryk, men hvad er egentlig op og ned? Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2007 og kan læses
BioteknologiEnergi01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Organiske aerosoler findes i luften overalt på Jorden, men det er stadig uklart præcist hvordan de dannes og omsættes, samt hvor stor betydning de har for klimaet. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2007. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af
Klima og miljø01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Praktisk udførelse af gasanalyser har faldgruber, der kan have store konsekvenser for miljøet. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2007. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Gurli Mogensen, Keld Johansen, Henrik Guldberg Pedersen og Morten
EnergiKemiteknikKlima og miljø01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2007. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Thorvald Pedersen Her sidst i oktober, blev jeg hovedkulds indlagt på øjenafdelingen på Glostrup Sygehus, med en alvorlig øjenbetændelse i mit højre øje. Betændelsen var
Branchenyt01. 12. 2007 | Katrine Meyn
Naturlige indholdsstoffer i en smuk hibiscusblomst virker ved at sænke blodtrykket, og samtidig nedsættes kolesterol i blodet. Måske er det netop, hvad en stor del af danskerne mangler her op til Jul, hvor julemaden får kolesterolniveauet til at eksplodere og, hvor højtidens stres får blodtrykket til at følge med. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk
BioteknologiBranchenyt01. 11. 2007 | Katrine Meyn
Enzymer velegnede til biodieselproduktion er lipaser. Der findes allerede en en lang række kommercielle lipaser fra forskellige organismer som bl.a. Candida antarctica, Rhizomucor miehei, Pseudomonas cepacia og Thermomyces lanuginosa, som kan benyttes til processen. Enzymerne er tilgængelige både som frie enzymer og immobiliserede på inerte partikler. Læs originalartiklen
BioteknologiEnergi01. 11. 2007 | Katrine Meyn
Hvordan kommunikerer cellerne i vores blodkar? Og hvad afslører det om vores helbredstilstand, når cellerne pludselig ændrer adfærd? Ved hjælp af advanceret konfokal mikroskopi og levende celler er det nu muligt at se live-optagelser af, hvordan cellerne udvikler sig og kommunikerer over tid. Det har blandt andet betydning for vores forståelse af kardiovaskulære sygdomme som fx
