Fokus på kemi
BioteknologiEnergi01. 02. 2006 | Katrine Meyn
Udviklingen af en energieffektiv og økonomisk proces til fremstilling af ethanol til brug som brændstof i transportsektoren er allerede langt fremme i Danmark. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Henning
BioteknologiEnergi01. 02. 2006 | Katrine Meyn
Lactobionsyre har en række anvendelsesmuligheder som specialkemikalie, men også som bulkkemikalie til brug i levnedsmidler og f.eks. som builder i vaskepulver. Såfremt lactobionsyre skal finde udbredelse som bulkkemikalie, kræves det dog, at produktionsomkostningerne er så lave, at produktet kan konkurrere med f.eks. citronsyre. Her beskrives det, hvordan lactobionsyre kan
Bioteknologi01. 02. 2006 | Katrine Meyn
Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Thorvald Pedersen I sin bog »The Science of Cooking« (Springer 2001) har Peter Barham1 nogle betragtninger om stegning: »For the mathematically minded I have written out
Fødevarekemi01. 02. 2006 | Katrine Meyn
Resterne af en naturlig atomreaktor afslører, hvordan radioaktive gasser kan opfanges og radioaktivt affald kan opbevares på en mere sikker måde, end det sker i dag. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af
BioteknologiBranchenyt01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Tensiderne er en essentiel ingrediensgruppe i vaskemidler. De har både hydrofob og hydrofil karakter og opsøger derfor grænseflader. Det kan bl.a. udnyttes til emulgering af hydrofobt smuds som fedt og olie og til suspension af partikulært smuds som ler og sod. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden
Bioteknologi01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Med udgangspunkt i et problem med overskridelsen af grænseværdien for vanadium i gips fra afsvovlingsanlæg er det undersøgt, hvordan man kan reducere vanadiumindholdet i vand. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på
EnergiKemiteknikKlima og miljø01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Ekstraktet af tempeltræets blade er blandt verdens mest solgte naturlægemidler og påstås at kunne afhjælpe demens og andre sygdomme i hjernen. Træet indeholder nogle unikke stoffer, ginkgolider, som forskere på Danmarks Farmaceutiske Universitet bruger til at udforske receptorer i hjernen. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006.
Medicinalkemi01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Man udsættes hyppigt for kemiske stoffer i det danske arbejdsmiljø. Hvor stort er omfanget, og hvilke følger har det? Her gives en status over kræftfremkaldende og reproduktionsskadende stoffer. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede
Arbejdsmiljø/Indeklima01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Visse luftforureninger (ozon/terpen-oxidationsprodukter) kan forårsage øjenirritation, når mennesker eksponeres under kontrollerede forsøg. Men kan de forklare en andel af den øjenirritation, der rapporteres i kontormiljøer? Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger
Arbejdsmiljø/IndeklimaKlima og miljø01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Hvad betyder fødevarers matrixstruktur og sammensætning for aromastoffernes faseligevægte og frigivelseshastigheder? Ved udvikling af fedtfattige produkter, hvor der bruges nye funktionelle ingredienser, herunder hydrokolloider, er en forståelse af aromafrigivelsens termodynamik vigtig. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan
Fødevarekemi01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Thorvald Pedersen Der kom en mail som for nogen tid sendte mig ud i tovene, den kommer her: Kære Hr. Thorvald Pedersen. Jeg er studerende på første semester ud i
Fødevarekemi01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Ole Bostrup Med en række lettilgængelige, farveløse stoffer frembringes gule, røde og blå væsker. Kemikalier til forsøget Jern(III)nitrat-vand (1/9) Fe(NO3)3· 9H2O
Analytisk kemi01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Vulkanen Popocatépetl i Mexico truer over 40 millioner mennesker med udslettelse og sender dagligt enorme mængder giftige luftarter ud i atmosfæren. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Carsten
Branchenyt01. 01. 2006 | Katrine Meyn
Ét stof fra ét marint mosdyr har måske en fremtid i behandlingen af kræft, som hukommelsesstyrkende middel og som antidepressiv medicin. Det har demonstreret anvendeligheden af afledet totalsyntese – en lovende metode i eftersøgningen af ny medicin. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer,
BioteknologiBranchenytMedicinalkemi01. 12. 2005 | Katrine Meyn
Hvad bliver udfordringerne på gasmåleområdet de næste 10-20 år? Dette spørgsmål behandles i en ny rapport fra gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2005 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden. Af Leo van Gruijthuijsen, Dansk
Kemiteknik01. 12. 2005 | Katrine Meyn
I industrien er flowmåling af gas- og luftarter lige så udbredt som flowmåling af væsker, men valg af måleprincip er langt mere traditionsbundet – også selvom der i dag findes nye og bedre måleprincipper. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2005 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler
