Fokus på kemi
- og det vil Dansk Kemi's læsere ikke få let ved at glemme her i 2019. Se introduktionen i [1] og følg Jesper Bendix' artikelserie om systemets betydning i kemien i løbet af året. Fokus for Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg her i den parallelle serie er, for så vidt angår PS, IUPAC's udgave af det, figur 1, danske bidrag til udviklingen af systemet, valget af grundstofnavne
Kød er den vigtigste kilde til jern i vores kost, men biotilgængeligt jern øger dannelsen af radikaler under fordøjelsen. Frie radikaler forbindes med tarmkræft. Den sydamerikanske maté-plante kan, når den tilsættes dyrenes foder, mindske radikaldannelse i kød. Læs originalartiklen her Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2019 og kan læses uden illustrationer,
Kødindustrien har ikke haft tradition for at produktudvikle med sundhed for øje, men dette billede synes langsomt at ændre sig. Og med hjælp fra ingrediensindustrien vil stadig flere mere sunde kødprodukter formentlig kunne se dagens lys. Læs originalartiklen her Af professor Hanne Christine Bertram og ph.d.-studerende Rebekka Thøgersen, Institut for Fødevarer, Aarhus
Den unge biotek-virksomhed BioPhero vil erstatte konventionelle insektbekæmpelsesmidler med insekters egne sexferomoner. Virksomheden kan som de første fremstille feromoner i gærceller og er i gang med at patentbeskytte teknologien. Med en venturekapital-indsprøjtning og en EU-bevilling regner de nu med at accelerere udviklingen af billige feromoner. Læs originalartiklen
Seniorforsker Irina Borodina fra DTU Biosustain har etableret og opbygget firmaet BioPhero, som producerer feromon-baserede insekticider biologisk. Her fortæller hun om, hvordan et besøg hos en kemisk økolog i Grækenland kombineret med hendes mands forkærlighed til økologisk frugt blev startskuddet til at etablere eget firma. Læs originalartiklen her Artiklen har været
Fra efteråret 2019 udbyder DTU en ny kandidatretning, Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi. Sundhedssektoren udvikler sig med lynets hast i disse år og stiller stadig nye krav til medicin og teknologi. Der efterspørges blandt andet nye systemer, som kan stille hurtigere og mere præcise diagnoser, transportører af lægemidler, som betyder, at de rammer målet mere præcist
I år modtager 21 forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet hver mellem 7 og 10 millioner kroner fra Villum Fonden. De kan nu kalde sig Villum Young Investigators. Villum Young Investigator-programmet bevilgede midler for første gang i 2012 og har i alt støttet 150 unge forskertalenter med knap 1 milliard
En lille forskningsgruppe på Aarhus Universitet har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt, og give ideer til hvorfor nogle underarter af hvede er resistente over for svampeangreb. Sukkertransport gennem Sugar Transport Proteins
Miljø- og fødevareministeren fremlægger planer for internationalt center mod antibiotika-resistens i Danmark for EU-kollegaer. Det er tanken, at centeret på sigt vil kunne udvikle sig til et videnskabeligt sekretariat i stil med FN’s klimapanel. Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod folkesundheden, og sidste år døde der ca. en million mennesker af infektioner,
Du kender måske til den ubehagelige fornemmelse i munden, som ananas kan give ved indtagelse? Dette fænomen skyldes hovedsageligt bromelin, som er en blanding af en række protein-nedbrydende enzymer (også kaldet proteaser eller proteolytiske enzymer). Eftersom menneskets læber og tunge er lavet af kød, og således består af protein, vil bromelin begynde at nedbryde proteinerne
Professor Sergey I. Bozhevolnyi modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat på 5 millioner kroner. Sergey I. Bozhevolnyi har etableret sig som verdensledende forsker, der beskæftiger sig med at designe og styre optiske elter på en skala mindre end lysets bølgelængde. Han er ophavsmand til nanooptik på den internationale forskningsscene, leder af Center for Nano Optik under
Det er Novo Nordisk Fonden, der uddeler 360 millioner kroner gennem sit Challenge Programme - til i alt seks ambitiøse forskningsprojekter inden for hhv. proteinkemi, leversygdommen NASH og fedme. Programmet er etableret for at understøtte og fremme verdensklasseforskning, der har som mål at finde svar på udfordringer inden for vigtige teknologi- eller sundhedsområder.
Det viser Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd’s (DFiR) rapport ”Karrierer i forskningen”. Her fremgår det, at yngre forskere fremover i langt højere grad skal ansættes i erhvervslivet. For mange yngre forskere bliver på universiteterne i for lang tid, uden at der er reelle karriereperspektiver. DFiR bemærker, at opfattelsen af forskerkarriereveje ikke har fulgt
Kodein, der også er kendt som 3-methylmorfin, er et smertestillende middel, der oftest anvendes i kombination med paracetamol, acetylsalicylsyre eller NSAID mod svage til moderate smerter. Stoffet forekommer naturligt i opiumvalmuen, dog i meget lave koncentrationer sammenlignet med morfin. Grundet den lave koncentration bliver kodein til medicinsk brug fremstillet
En gruppe danske forskere vil de næste tre år arbejde på at finde ud af, hvordan kræftceller reparerer livsfarlige skader på deres membran. Viden, som har potentiale til at hjælpe både kræftpatienter og patienter med muskel- og neurodegenerative lidelser såsom Alzheimers og muskelsvind. Arbejdet er blevet muligt takket være en bevilling på 15 millioner kroner fra Novo Nordisk
Information om den enkeltes arvemasse er en vigtig brik i udviklingen af personlig medicin og skræddersyet behandling til gavn for patienter i hele landet. På baggrund af en ansøgning fra Sundheds- og Ældreministeriet har Novo Nordisk Fondens bestyrelse derfor godkendt en rammebevilling på 990 millioner kroner over en periode på 4,5 år til etablering og drift af
