
Landbruget er et af de store klumper, hvis Paris-aftalen skal opnås. Imidlertid er der en række udfordringer med dagens landbrugspolitik og gældende EU-love. Samtidig mangler der omkostningseffektive metoder til at måle kulstoflagring med tilstrækkelig præcision, især til underjordisk kulstoflagring, påpeger et nyt studie.
Dagens landbrugspolitik og EU-love fokuserer på kvantitet, og at dyrke store mængder korn, siger Emma Johansson, forsker ved Lunds Universitets Center for Bæredygtig Social Udvikling (LUCSUS).
Problemet er, at denne form for landbrug ikke bidrager til oplagringen af kulstof i jorden, tværtimod udtømmer den jorden. Koblet med manglende præcision i kulstofmålingerne, gør det svært for virksomheder, der ønsker at investere i kulstofmålinger
Ikke alt er målbart i nøjagtige tal. Derfor er vi nødt til at skabe forståelse hos de virksomheder, der ønsker at investere i kulstoflagring, at der også finders værdier, der er svære at måle, såsom levende økosystemer, øget biodiversitet, levende jord og ikke mindst bedre sundhed og økonomi for landmændene, påpeger hun.
Hvis virksomhederne kun fokuserer på direkte klimagevinster og klart målbare tiltag for kulstoflagring, er der risiko for, at andre vigtige tiltag – som i et længere perspektiv også bidrager til både klimagevinster og bæredygtigt landbrug – kommer i skyggen.
Det er vigtigt at skabe en mere helhedsorienteret vision om, hvordan bæredygtigt landbrug ser ud og ikke kun fokusere på kul. Det kræver, at vi er åbne over for andre måder at værdisætte kullager på, men også for at ændre politik og lovgivning, siger Emma Johansson.
Undersøgelsen viser også, at landmændenes visioner forbavsende lidt handler om kulstoflagring i sig selv, men om at skabe levende økosystemer og et cirkulært landbrug, baseret på eksempelvis agroøkologiske principper, som på sigt bidrager til øget kulstoflagring.
Forskerne understreger også forbrugernes rolle og magt til at påvirke landbruget og fødevareindustrien i en bæredygtig retning.
Vi skal som forbrugere blive mere bevidste om, hvordan det vi spiser, påvirker hvad landmændene dyrker, og hvordan udbuddet i vores dagligvarebutikker ser ud. Dagligvarebutikker, grossister og restauranter har også stor mulighed for at påvirke, hvad vi forbruger. De kan gøre det lettere for landmænd at foretage ændringer ved at skabe langsigtede relationer og fremme bæredygtige kostvaner, der understøtter et kulstoflagrende landbrug, siger Emma Johansson.
Kilde: lu.se