• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Aktuelt01. 10. 2018 | Katrine Meyn

CO2 fra landbruget bliver til bobler i din sodavand

Aktuelt01. 10. 2018 By Katrine Meyn

Nature Energy og Strandmøllen A/S har indgået et samarbejde, der betyder, at den overskydende CO2 fra verdens største biogasanlæg i Esbjerg bliver genbrugt som for eksempel bobler i din sodavand. Dermed får Strandmøllen nem adgang til nødvendig CO2, som der ellers er mangel på i hele Europa, ligesom samarbejdet reducerer CO2-udledningen fra biogasanlægget med 70 procent. I forhold til et almindeligt biogasanlæg.

Når et biogasanlæg omdanner madrester og rester fra landbruget til den grønne gas, biogas, bliver 60 procent af det organiske materiale til energi og 40 procent bliver til CO2. Den overskydende CO2 har indtil nu været svær at anvende, og sendes typisk tilbage til atmosfæren. Men når verdens største biogasanlæg i Korskro ved Esbjerg er færdigbygget, vil Strandmøllen på samme lokalitet bygge et af verdens første CO2-anlæg, der gør det muligt at oprense og kondensere den overskydende CO2 fra biogasanlægget.
– Hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen og også i fremtiden være en grøn vindernation, skal vi både reducere udledningerne af CO2, og samtidig binde den CO2, vi allerede har i cirkulation bedre. Det er nu den opgave, vi tager på os. Når byggeriet af biogasanlægget i Korskro er færdigt, tager vi de 40 procent CO2, som ellers ville have været udledt i atmosfæren, og bruger den til eksempelvis kuldioxid i sodavand. Det betyder, at der skal produceres markant mindre kuldioxid af fossil energi, og det øger vores mulighed for både at blive grønne vindere på den økonomiske bundlinje, på miljøets bundlinje og på klimaets bundlinje, siger Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy.

Første CO2-anlæg i Danmark
Samarbejdet med Strandmøllen om at producere grøn kuldioxid er det første af sin slags i Danmark, og kommer efter en sommer, hvor flere europæiske øl- og sodavandsproducenter har været truet af en generel mangel på CO2 i Europa.
Igennem flere år har Strandmøllen forsket i oprensning af CO2 fra biogasanlæg. Dette betyder, at den CO2, der har været igennem oprensningsprocessen, har en meget høj kvalitet, og kan bruges til blandt andet levnedsmiddelproduktion, tøris og svejsning.
– Vi har i en årrække ønsket at producere grøn CO2, men det er først nu, at biogasanlæggene er blevet store nok til, at det bliver økonomisk rentabelt at etablere et CO2-anlæg. Igennem de sidste par år har der på europæisk plan været stor mangel på CO2 i sommermånederne. Med dette nye anlæg kan Strandmøllens kunder se frem til en langt højere forsyningssikkerhed i 2019, siger administrerende direktør Alex Buendia fra Strandmøllen.
CO2-anlægget i Korskro kan producere op til 25 procent af den årlige danske forbrug af CO2. Danmark importerer hvert år 65.000 ton CO2. Den importerede CO2 produceres typisk på kunstgødningsproduktion baseret på fossil naturgas.
Biogasanlægget ved Korskro forventes at være færdigbygget i begyndelsen af 2019, og CO2-anlægget kommer til at levere de første flasker kuldioxid til sommeren 2019.

Sådan produceres grøn kuldioxid:
CO2 er et naturligt bi-produkt fra produktionen af biogas. Hidtil har den samlede CO2-mængde fra biogasanlæggene været for lille til at kunne udvinde og oprense det. Med den størrelse Korskro-anlægget har, er det dog blevet rentabelt at genbruge CO2’en. Når energien er blevet fjernet fra biogassen, renses den tilbageværende CO2, således at den får den ønskede renhed. Herefter opbevares den på tank eller flaske, indtil den skal leveres til kunden. Kunderne anvender herefter CO2’en i stedet for CO2 fra fossil energi. Typisk anvendes CO2 til fødevareproduktion, slagterier, gartnerier, i læskedrikke, som tøris til køling, i laboratorier, til medicinske formål på hospitaler eller til svejsning.

Skrevet i: Aktuelt

Seneste nyt fra redaktionen

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her
This message is only visible to admins.
Problem displaying Facebook posts. Backup cache in use.
Click to show error
Error: Error validating access token: The session has been invalidated because the user changed their password or Facebook has changed the session for security reasons. Type: OAuthException

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Opentrons Flex service flyer
  • Kemikalie flyer
  • Mini katalog
  • Binder servicepakker flyer
  • Papirprodukter flyer
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik