Som den første industriorganisation støtter DI, at EU forbyder grupper af kemiske stoffer, hvis de er skadelige for mennesker og miljø. I dag bliver stofferne vurderet enkeltvist, inden de bliver forbudt, og det tager årevis pr stof. Konkret foreslår DI, at EU forbyder ikke-nødvendig brug af PFAS-forbindelser, der af nogle bruges i muffinforme, regnfrakker og elektronik.
PFAS-forbindelser (poly- og perflouralkylstoffer) virker vand- og fedtafvisende, og de er blevet brugt i utallige produkter siden 1960’erne. Omfattende undersøgelser har dog bekræftet mistanken om, at stofferne er stærkt hormonforstyrrende og bliver ophobet i miljøet.
Der er ingen grund til at udsætte forbrugerne for den risiko. Der findes i dag alternativer til disse stoffer i næsten alle forbrugerprodukter. Visse steder kan det dog være nødvendigt fortsat at benytte stofferne, indtil man har fundet alternativer. Det kan for eksempel være i nogle typer mikrochips og i en produktion, hvor stoffer ikke findes i det færdige produkt, siger miljøpolitisk chef i DI Karin Klitgaard.
EU’s Miljøagentur har estimeret, at de mere end 4.700 PFAS-forbindelser, der er i handlen, fører til helbredsudgifter for mellem 52 og 84 milliarder euro om året.
Der har i de senere år været flere frivillige initiativer, hvor producenter og detailhandlen har udfaset produkter med perflourerede stoffer. Og i Danmark bruges stofferne ikke længere i produkter, der er i kontakt med fødevarer.
Vi ønsker, at så mange produkter som overhovedet muligt skal være fri for stofferne på det europæiske marked. Det kræver et generelt forbud – med visse undtagelser. Vi ved, at europæiske forbud virker. Indholdet af ftalater i blodet hos danske mænd er faldet efter, at stofferne blev forbudt, siger Karin Klitgaard.
Forslaget er en del af det kemiudspil, som DI har præsenterer.
EU-Kommissionen lancerede i efteråret en kemistrategi med bæredygtighed for øje, som indeholdt et forslag om et forbud mod ikke-nødvendig brug af PFAS.