Måske skal der lidt overtalelse til, før man tager det første slurk vand fra hanen, hvis man er på besøg i en af de nybyggede lejligheder i den sydsvenske by Helsingborg, der er med i forsøget “tre rør ud”.
Her er vandet i hanerne nemlig renset spildevand fra selvsamme lejlighederne. De tre rør kommer tre forskellige steder fra. Det ene er gråvand, det vil sige afløb uden afføring i, typisk fra køkkenet. Det andet er vand blandet med indholdet fra en kværn i køkkenet – og det sidste er nok der, hvor de fleste har en udfordring. Det er vand fra toilettet.
Al vand skal renses via alger, og forsøget, der endnu ikke er færdigt, går bl.a. ud på at få identificeret de optimale algertyper til denne proces.
Tanken er, ud over at få renset vandet, at algerne, efter de har gjort deres rense-arbejde, kan anvendes til dyre- eller fiskefoder, omdannes til biogas eller måske danne grundlag for en fødevareproduktion.
Idéen med vandrensning via alger er langt fra ny, men ikke så almindeligt i dette set-up. Det skulle i øvrigt være et af de største anlæg af sin slags.
Udover algerne arbejder man også en filter-løsning. af gråvandet. Her skal et nano-filter holde alt andet end vandmolekyler tilbage.
Det er ikke helt uproblematisk at anvende alger i sådan et projekt. Algerne anvender næringssaltene i vandet til at vokse, men det tager tid.
Og så er der det rent mentale, som beboerne skal kunne sætte sig ud over – at drikke det rensede vand, og stole på, at det er tilstrækkelig rent. Det kræver nok lidt overvindelse lige i begyndelsen.
Kilde: svt