• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Klimateknologi

BioteknologiFødevarekemi01. 11. 2006 | Katrine Meyn

Efterår er (gift)svampe tid…

BioteknologiFødevarekemi01. 11. 2006 By Katrine Meyn

Efterår er svampetid, men hvert år forveksler svampesamlere spisesvampe med giftige slægtninge. Grøn fluesvamp fylder mest i disse statistikker, men hvad gør netop den så giftig?

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Karin Sørig Hougaard, Arbejdsmiljøinstituttet

Temperaturen er faldet, himlen er blå og klar, duften af våd jord river i næsen. Det er efterår og søndag, og vi er på svampetur. Svampebøgerne vejer tungt i rygsækken – selv erfarne samlere tvivler fra tid til anden. Den uerfarne er på herrens mark – den giftige hvide fluesvamp ligner f.eks. unge eksemplarer af champignon. Grøn fluesvamp (figur 1) er endnu giftigere og ligner arter af posesvamp fra det asiatiske køkken. Den forveksling har ført til døden, også i Danmark. »En ung kvinde fik syv timer efter indtagelsen udtalte symptomer fra mave-tarmkanalen. Hun overlevede svær leverskade med dyb bevidstløshed, men ved senere udtagning af vævsprøve fra leveren påvistes skrumpelever«, skriver Giftinformationen på Bispebjerg Hospital.

Forgiftning med grøn fluesvamp
Smerter fra mave og tarm er netop et af de første tegn på forgiftning med grøn fluesvamp. Så optræder voldsom, efterhånden blodig, diarré, og patienten kaster op. Symptomerne aftager efter et par døgn, og patienten føler sig bedre. Blodprøver viser dog allerede efter et døgn, at leveren er ramt. Patienten dør efter få dage i de alvorligste tilfælde, for giften forårsager massiv celledød i leveren. Nyrernes celler tager også alvorligt skade. Når leveren ikke fungerer, renser den ikke blodet for affaldsstoffer, der så transporteres med blodet op til hjernen. Patienten begynder at opføre sig anderledes og synker efterhånden hen, til sidst i koma (leverencephalopati). Hvis ikke giften holder op med at virke og leveren kommer sig, dør patienten.
Grøn fluesvamp indeholder flere stærke gifte: amatoksiner og phallotoksiner. Sidstnævnte passerer ikke tarmens slimhinde og forsvinder med tarmindholdet uden at gøre skade. Med amatoksinerne er det en anden sag. De klarer både høj varme og syre, så madlavning og mavesyre beskytter ikke. Amatoksinerne består af otte aminosyrer i en ring. Der er en broforbindelse i midten af ringen, hvorfor amatoksinerne er bicykliske (figur 2). Tarmens fordøjelsesenzymer åbner ikke ringen, hvilket tarmens celler hurtigt mærker. Giften virker straks, den er inde i cellerne. Amatoksiner forekommer også i andre arter af fluesvampe og nogle andre svampeslægte, f.eks. visse hjelmhatte og parasolhatte. »Amanita«, fluesvampens latinske slægtsnavn, har givet navn til de giftigste amatoksiner (a-, b-, g- og e-amanitin).

Giftens virkningsmekanisme
Amatoksinerne er cellegifte, der påvirker cellens produktion af protein. Cellen producerer protein ved at enzymet RNA-polymerase II først aflæser cellens arvemasse, DNA’et, og oversætter det til RNA. RNA består af lange rækker af nukleotider og er en slags arbejdskopi af DNA’et. RNA fortæller ribosomerne, cellens »proteinfabrikker«, hvilken rækkefølge aminosyrerne skal sidde i for at blive til protein. Amatoksinerne hæmmer produktionen af protein ved at binde sig permanent til RNA-polymerase II. Derved blokerer giften det enzym, der »oversætter« DNA’ets kode til et sprog, som ribosomerne kan forstå. DNA-strengen binder sig dog stadig til polymerasen, og de to første nukleotider i RNA-molekylet sætter sig på DNA-strengen, hvor de føjes sammen til et dinukleotid. RNA-kæden bliver dog først længere, når RNA-polymerase II flytter sig hen ad DNA-strengen og aflæser de næste koder på DNA’et. Amatoksinerne hindrer denne translokation. RNA’et bliver simpelthen aldrig længere end to nukleotider, når der er amatoksin i cellen. Mere specifikt binder amanitin til to af polymerasens største subunits, der har en ganske speciel funktion. Tilsammen danner de nemlig en tragtformet kløft, hvori DNA bindes og aflæses, og nukleotiderne til RNA bliver føjet sammen. Over kløften spænder en lille bro bestående af en alfa-helix. Når denne bro bevæger sig en smule, flytter DNA-molekylet sig også – translokationen har fundet sted. a-amanitin binder sig til aminosyrer på »broen«, der bliver meget stiv i strukturen. Det forhindrer RNA-polymerasen i at ændre konformation og flytte sig længere hen ad DNA-strengen (figur 3).
Når man ved, hvordan amanitin virker, står det klart, hvorfor symptomer optræder først fra mave-tarmkanalen, men tidligst efter seks timer. Alle celler indeholder nemlig et antal færdige RNA-molekyler, der bidrager til cellens proteinsyntese, også selvom der ikke dannes nyt RNA. RNA lever kun i et begrænset tidsrum, så cellen bruger efterhånden sin beholdning af RNA op. Da går cellens proteinsyntese endeligt i stå. Tarmen skifter uafladeligt cellerne i sin overflade, og derfor er behovet for proteindannelse meget stort. Cellens »lager« af RNA bevirker imidlertid, at symptomerne tidligst optræder efter seks timer. Når der er mangel på protein, f.eks. ved forgiftning med amanitin og ricin, fornyr tarmen ikke slimhinden. Uden slimhinde trænger væske fra kroppen ud i tarmen. Derfor er tarmen det første sted, der udviser symptomer på forgiftning. Fra tarmen passerer giften gennem portåren til leveren, hvor proteinsyntesen også går i stå, og levercellerne dør. Der er udbredt hæmning af transskriptionen af DNA til RNA, men alligevel er en relativt stor del af amanitinet ubundet inde i levercellerne. Frit amanitin bliver udskilt til galden og vender hermed tilbage til tarmlumen. Giften genabsorberes af tarmcellerne og transporteres atter til leverens celler. Levercellerne optager amanitinet via et specifikt transportsystem for galdesalte. Amanitin indgår altså i et såkaldt enterohepatisk kredsløb.

Dosis
Fluesvampens gift minder på mange måder om giftstoffet ricin. Ricin stammer fra en amerikansk olieplante (Ricinus communis, beskrevet i Dansk Kemi nummer 5, 2004). Ricin inaktiverer ribosomerne enzymatisk – ét molekyle ricin kan inaktivere 1500 ribosomer i minuttet. Amanitinerne binder sig permanent til polymerasen, hvorfor ét molekyle amanitin kun inaktiverer ét molekyle RNA-polymerase II. Amanitinerne er da heller ikke nær så giftige som ricin, der er en af de giftigste naturligt forekommende cellegifte. Ricin er imidlertid næsten 100 gange tungere end amanitin, men der skal altså meget færre molekyler ricin til en dødelig forgiftning. Hvor 1 mg ricin kan dræbe et voksent menneske, er den dødelige dosis amanitin ca. 0,4-0,8 mg amanitin/kg legemsvægt, dvs. 30-60 mg amanitin for en person på 70 kg.

Ingen modgift
Der er ingen modgift til amanitinerne, så behandlingen handler først og fremmest om at lindre symptomerne og minimere optag af giften. Hertil hjælper tarmskylning, aktivt kul – og udtræk af Marietidslen, Silybum marianum. Udtrækket indeholder silibinin, et flavonoid der hæmmer kroppens celler i at optage amanitin. Silibinin hjælper derfor bedst, hvis patienten får stoffet hurtigt. Patientens prognose er nemlig bedre, hvis den enterohepatiske cirkulation af giften kan stoppes.
Nogle mener, at den romerske kejser Claudius døde efter at have spist en ret med grøn fluesvamp, som hans kone Agrippina serverede for ham. Og netop fordi giften virker så langsomt, ville det ikke hjælpe, at en mundskænk spiste af maden først for at sikre sig, at den ikke var forgiftet. Men – om Agrippina rent faktisk serverede grøn fluesvamp for Claudius er en ganske anden historie….

Litteratur:
Arbejdsmiljøinstituttet har links til og beskrivelser af gode, gratis databaser for kemikalier i arbejdsmiljøet på Anonym (1986) Grøn fluesvamp – et studie i toksikologi. Bionyt 56/57, 1-27.
Bushnell DA, Cramer P, Kornberg RD (2002) Structural basis of transcription: a-Amanitin-RNA polymerase II cocrystal at 2.8 Å resolution. PNAS 99, 1218-1222.
Jensen K (2000) Svampeforgiftninger i 1998 og 1999. Svampe 42, 30-31.
Nilsson S, Persson O, Mossberg B (1977) Svampe i naturen, bd. 2. Gyldendals grønne håndbøger, 56-57.
Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193.

Figur 1. Grøn fluesvamp, Amanita phalloides (af latin: Phallus-lignende)
Grøn fluesvamp er Danmarks almindeligste og giftigste fluesvamp. Den vokser i løvskove på god skovbund, ofte under bøg og eg. Hatten er ægformet, når svampen er helt ung, senere halvkugleformet og til sidst udbredt, 6-12 cm bred. Det ydre svøb bliver tilbage som en skede ved den opsvulmede basis af den 10-12 cm lange stok. Hattens farve varierer fra bleggul til olivengrøn, blågrøn eller gråbrun. Lamellerne er hvide til gulhvide. Lugten er sød, honningagtig, hos ældre svampe ubehagelig.
Illustration fra K. Bjørnekær: Svampe. Haandbog for Begyndere i Svampeplukning. Med 40 farvelagte Tegninger af N. Norvil. A/S N.C. Roms forlag. København 1943

Figur 2. Amanitin. Øverst strukturformel, nederst en tredimensionel molekylmodel (grøn: kulstof; rød: ilt; blå: kvælstof; gul; svovl). Figurerne er venligst udlånt af David A. Bushnell, Stanford University.

Figur 3. Molekylstruktur af RNA-polymerase, hvortil amanitin (rød) er irreversibelt bundet imellem polymerasens to store subunits. Figuren er venligst udlånt af David A. Bushnell, Stanford University.

Skrevet i: Bioteknologi, Fødevarekemi

 

Seneste nyt fra redaktionen

Prisregn over Aarhus Universitet

AktueltBranchenyt08. 08. 2022

En veritabel prisregn er havnet over Aarhus Universitet. H.C. Ørsted Selskabet har således givet alle tre priser til Aarhus. Årets forskerpris på 50.000 kr, går til professor Dorthe Ravnsbæk fra Institut for Kemi, mens de to forskertalentpriser på 10.000 kr. går til Johannes Lund Jensen og

Kan lignin blive vores nye olie?

BioteknologiEnergi08. 08. 2022

I dag er den fossile brændsel altoverskyggende indenfor energi. Selvom vi opsætter solceller og vindmøller i massevis, dækker olie, sammen med kul og gas, cirka 80 af verdens energiforbrug. Fx anvender USA 20 mio. tønder olie om dagen, og det er der endnu intet råstof, der kan matche, hvis man

Drikkevand i nyt forsøg er alge-renset toiletudskyl

Klima og miljø08. 08. 2022

Måske skal der lidt overtalelse til, før man tager det første slurk vand fra hanen, hvis man er på besøg i en af de nybyggede lejligheder i den sydsvenske by Helsingborg, der er med i forsøget "tre rør ud". Her er vandet i hanerne nemlig renset spildevand fra selvsamme lejlighederne. De tre rør

Immunterapi til kræftbehandling via lydkontrollede bakterier

AktueltMedicinalkemi05. 08. 2022

En række forskere fra California Institute of Technology (Caltech) har udviklet en helt ny måde at bekæmpe cancer på. Hovedaktøren er en gen-modificeret, lydkontrollet udgave af en stamme af E. coli, der hedder Nissle 1917. Bakterien er godkendt til medicinsk brug hos mennesker, men den

Svamp gør hanflue nekrofil

BranchenytMedicinalkemiTop05. 08. 2022

Flueskimmelsvampen Entomophthora muscae har en overlevelsesmetode, der er en vaskeægte skrækfilm værdig, viser et studie på Københavns Universitet. Svampen inficerer hunflue med svampesporer. Svampen vokser i hunflue, der i praksis ædes langsomt - og levende - op indefra. Inden hunfluen dør,

Svenske sundhedsmyndigheder vil have danske grænser for D-vitamin

Medicinalkemi05. 08. 2022

Livsmedelsverket, den svenske udgave af Fødevarestyrelsen, vil nu have indført en maksimal anbefalet grænse for indtagelse af D-vitamin. Den skal ligge på 100 mikrogram om dagen, og kommer dermed på niveau med de danske anbefalinger. Ifølge Livsmedelsverket har mange svenskere et reelt

Indleder samarbejder om at udvikle træbaserede batterier

Energi02. 08. 2022

Svenske Stora Enso, en stor spiller indenfor papir og træ, er gået sammen med de nye svenske batteri-virksomhed Northvolt om at skabe bæredygtige batterier ved hjælp af ligninbaseret kulstof produceret med fornybart træ fra de nordiske skove. Målet er at udvikle verdens første industrialiserede

Ny gennemsigtig cellulosefilm kan reducere forekomst af mikroplast

Klima og miljø02. 08. 2022

Mikroplast er resultatet at plastprodukter, der bliver nedbrudt i naturen. Det gælder også de tynde typer plastfilm, der bl.a. anvendes til madpakker. De er meget udbredte, men svære at genanvende. Nu har VTT, finsk udgave af teknologisk Institut, fremstillet en gennemsigtig cellulosefilm, der

Nyt klimasyn på velkendt teknologi

BioteknologiEnergiTop02. 08. 2022

Vi har kendt til teknologien i årevis. Når pyrolyse alligevel bliver set som en potentiel gamechanger indenfor klimaområdet, handler det derfor ikke så meget om selve teknologien, men mere om, at vi skal have øje for det, den kan. Vi har kendt og brugt pyrolyse i mange år, blandt andet til at

Ny metode til ændring af bindinger i et enkelt molekyle

AktueltBranchenyt01. 08. 2022

I dag er det noget besværligt at danne komplekse molekyler eller molekylære enheder. Det mener Igor Alabugin og Chaowei Hu, der er ledere for en gruppe af forskere fra IBM Research Europe, Universidade de Santiago de Compostela og University of Regensburg. De har i stedet udviklet en ny metode til

Tilmeld Nyhedsbrev


Arkiv over seneste nyhedsbreve




Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Fik du ikke miljøguiden i første omgang?

  • MD Scientific

    Ny dissolution tester

  • Din foretrukne samarbejdspartner indenfor salg, service og kalibrering af laboratorieudstyr

    Laboratoriefiltre fra Sartorius

  • DENIOS ApS

    Hvad skal du gøre med dit defekte lithiumbatteri?

  • DENIOS ApS

    To redskaber der kan skåne din ryg i din håndtering

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Produktion af drivremme med vakuum

  • DENIOS ApS

    God sommer fra DENIOS

  • Holm & Halby

    LAF Kørekort i 10år

  • Din foretrukne samarbejdspartner indenfor salg, service og kalibrering af laboratorieudstyr

    Byt til nyt og spar op til 35% på nye pipetter

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Sidste nye fra IKA – Mikrolab holder SOMMERÅBENT

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Prisregn over Aarhus Universitet

    08.08.2022

  • Kan lignin blive vores nye olie?

    08.08.2022

  • Drikkevand i nyt forsøg er alge-renset toiletudskyl

    08.08.2022

  • Immunterapi til kræftbehandling via lydkontrollede bakterier

    05.08.2022

  • Svamp gør hanflue nekrofil

    05.08.2022

  • Svenske sundhedsmyndigheder vil have danske grænser for D-vitamin

    05.08.2022

  • Indleder samarbejder om at udvikle træbaserede batterier

    02.08.2022

  • Ny gennemsigtig cellulosefilm kan reducere forekomst af mikroplast

    02.08.2022

  • Nyt klimasyn på velkendt teknologi

    02.08.2022

  • Ny metode til ændring af bindinger i et enkelt molekyle

    01.08.2022

  • Kan få vand til at koge hurtigere

    01.08.2022

  • Evne til nedkøling holder ryttere i sadlen i de mange timer

    01.08.2022

  • KU stadig størst

    01.08.2022

  • Ser bare Tour de France – med god klima-samvittighed

    27.06.2022

  • Fiber-flaske kommer et skridt tættere på

    27.06.2022

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk

Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Denne hjemmeside benytter cookies. Acceptér Afvis Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR