En række stærke profiler inden for uddannelse og teknologi mødtes onsdag d. 7. december, da advisory board for engineering i skolen afholdt deres første møde i København.
Med formand Erik Meineche Schmidt, rådgiver og fvh. dekan på Aarhus Universitet, i spidsen var advisory boardet samlet for første gang for at diskutere perspektiver og udviklingsmuligheder i Engineering i skolen-programmet.
Ambitionen med programmet, der i foråret modtog 25 millioner i fondsstøtte, er at bringe engineering ind i undervisningen i de danske grundskoler, så flere elever opnår teknologisk indsigt og ad den vej får større interesse for naturvidenskab og teknologi. Programmet indbefatter blandt andet udviklingen af en helt ny engineering-didaktik, uddannelse og efteruddannelse af lærere inden for engineering samt afholdelse af en årlig Engineering Day.
-Vi har samlet landets førende profiler inden for både uddannelse og teknologi, og det blev tydeligt allerede på første møde, at medlemmernes brede faglighed kan hjælpe os løfte de udfordringer, der ligger foran os, siger projektdirektør Ghita Andreasen Ghita Andreasen.
Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, Astra og VIA University College, finansieret af Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller Fonden.